Affitech Annoncerer Organisationsændringer
19-05-10 kl. 19/5 2010 06:53 | Affitech 0,05 (-44,44%)
Meddelelse nr. 18/2010
COO erstatter CEO
Affitech bevarer fokus på GPCR-molekyler og hurtig udvikling af pipeline
programmer med sin russiske partner NTS Plus
København og Oslo, 19. maj 2010
Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, annoncerer i
dag organisatoriske ændringer. CEO Dr. Robert Burns forlader virksomheden og
bliver erstattet af Dr. Martin Welschof, der bliver administrerende direktør i
Affitech A/S.
Integration af udviklingsplaner med NTS Plus
Affitech annoncerede for nyligt et forsknings- og udviklingssamarbejde samt en
licensaftale med russiske NTS Plus (NauchTekhStroy Plus - en biotekvirksomhed,
som er 50% ejet af Pharmstandard, Ruslands førende lægemiddelvirksomhed, og 50%
ejet af Dr. Aleksandr Shuster, en førende russisk entreprenør inden for
lægemiddeludvikling). I henhold til samarbejdsaftalen vil Affitech modtage
licensbetalinger på 4,5 millioner Euro og op til yderligere 18,5 millioner
Euro som udviklings- og regulatoriske milepælsbetalinger samt forhåndsbetalte
royaltybetalinger plus høje enkeltcifrede procentvise royaltybetalinger på
alle nettosalg af licenserede produkter i CIS lande. Pharmstandard, den
førende lægemiddelvirksomhed i Rusland, vil tage sig af markedsføring af
lægemidler i Rusland og CIS lande. Samarbejdet fokuserer på to potentielle
antistoflægemidler:
AT001 (også kendt som r84), er et nyt, patenteret antistoflægemiddel rettet mod
vaskulær endothelial vækstfaktor (VEGF), der bliver udviklet som en potentiel
konkurrent til bevacizumab (Avastin®) til behandling af visse kræftsygdomme.
AT008 er et nyt patenteret antistoflægemiddel rettet mod CCR4, en vigtig
G-protein koblet receptor ("GPCR?) på overfladen af mange kræftceller og celler
I immunsystemet. AT008 forventes at kunne anvendes i behandlingen af kræft og
visse andre sygdomme.
Da selskabets umiddelbare fokus er en hurtig implementering af de to førende
udviklingsprogrammer i samarbejde med NTS Plus såvel som fortsat udvikling af
Affitechs anti-GPCR forskningspipeline, forlader Dr. Robert Burns stillingen som
CEO og bliver erstattet af Dr. Martin Welschof, der bliver administrerende
direktør i Affitech A/S. Dr. Welschof var tidligere Chief Operating Officer
(COO) og endnu tidligere administrerende direktør i Affitech AS i Oslo, Norge.
Aleksandr Shuster, Affitechs bestyrelsesformand udtaler:
"Robert har med stor succes ledet Affitechs transformation gennem transaktionen
med Trans Nova og samarbejdsaftalen med NTS Plus og overlader nu selskabet til
Martin Welschofs kompetente ledelse, da Affitech indleder næste fase af sin
transformation - opbygningen af en stærk og innovativ udviklingspipeline af nye
antistoflægemidler.?
"Den hurtige og effektive udvikling af anti-VEGF og anti-CCR4 programmerne
sammen med NTS Plus forventes at drive næste fase af selskabets udvikling. Det
er forventningen, at Selskabet ved at udvikle disse programmer i Rusland
hurtigere, end man ellers kunne gøre det, vil kunne producere kliniske data, og
at dette baner vej for hurtigt at skabe værdi for vores aktionærer.?
Strategisk fokus på lægemidler rettet mod GPCR
Affitechs forretningsstrategi er fokuseret på udvikling af nye
antistoflægemidler rettet mod GPCR molekyler (G-proteinkoblede receptorer).
Mange af de behandlingsmæssigt og kommercielt mest markante lægemidler på den
farmaceutiske markedsplads retter sig mod GPCR molekyler. Inden for den store
familie af disse molekyler, har Affitech indledningsvis valgt at udvikle
antistoflægemidler mod kemokinreceptor-undergruppen, og Selskabet har på
nuværende tidspunkt adskillige præ-kliniske programmer på denne nye
anti-kemokinreceptor arena.
--------------------------------------------------------------------------------
| For yderligere information, kontakt venligst: |
--------------------------------------------------------------------------------
| Affitech A/S: |
| |
| Randi Krogsgaard, Corporate Communications |
| Tlf. +45 2320 1001 |
| [email protected] |
--------------------------------------------------------------------------------
Om Affitech A/S
Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med
hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo,
Norge. Affitech A/S udvikler antistoflægemidler baseret på række patenterede
antistofteknologier. Affitech A/S' lægemiddelkandidater retter sig bl.a. mod
kræft og betændelsestilstande. Affitech A/S' antistoflægemidler mod molekyler
på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets førende
teknologiplatform CBAS? (Cell Based Antibody Selection). Adskillige af de
lægemiddelkandidater, Selskabet har rettighederne til, er udviklet ved hjælp
af CBAS? teknologien. Yderligere information fås på www.affitech.com.
Ansvarsfraskrivelse
Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig
udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige
usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være
væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne
pressemeddelelse.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Affitech



