Topdanmarks delårsrapport for 1. kvartal 2010
20-05-10 kl. 20/5 2010 10:01 | Topdanmark 263,40 (+0,30%)
20. maj 2010
Med. nr. 07/2010
Hovedelementerne i kvartalsrapporten er:
? Resultatet efter skat steg fra 35 mio. kr. i 1. kvartal 2009 til 268 mio. kr.
i 1. kvartal 2010.Resultatet svarer til et resultat pr. aktie på 17,3 kr.
? Resultatet for 1. kvartal 2010 overstiger det forventede, fordi omfanget af
vinterrelaterede skader var lavere end forudsat og investeringsafkastet højere
end forudsat.
? Den modelmæssige resultatprognose for 2010 er opjusteret fra 800 - 900 mio.
kr. til 950 - 1.050 mio. kr. efter skat.
? Tilbagekøbsprogrammet for 2010 er øget fra 900 mio. kr. til 1.050 mio. kr.
svarende til en udlodningsprocent på 9,6. På nuværende tidspunkt er der
tilbagekøbt Topdanmark-aktier for 81 mio. kr., og der resterer således 969 mio.
kr. af tilbagekøbsprogrammet for 2010.
? Præmieindtægten i skadeforsikring faldt med 3,5 pct., hvilket er mere end
forudsat. Afvigelsen, der skyldes præmiereguleringer på arbejdsskade-,
erhvervsansvars- og løsøreforsikringer vedrørende 2009, medfører, at den
forventede vækst i præmieindtægten for hele 2010 justeres fra 1 - 2 pct. til
omkring 0 pct.
? Combined ratio steg fra 91,4 i 1. kvartal 2009 til 102,8 i 1. kvartal 2010 og
eksklusive afløbsgevinster fra 93,7 til 105,8. Underliggende lå combined ratio
i 1. kvartal 2010 på 93,2 eksklusive afløbsgevinster.
? Resultatet af livsforsikring steg fra 13 mio. kr. i 1. kvartal 2009 til 144
mio. kr. i 1. kvartal 2010, bl.a. fordi der kunne indtægtsføres risikotillæg i
både Liv I og Liv V samt en del af skyggekontoen i Liv I.
? For hele 2010 forudsættes en forbedring af combined ratio fra 95 - 96 til 94
- 95 eksklusive eventuelle afløbsgevinster /-tab i de sidste tre kvartaler af
2010.
På www.topdanmark.dk/ir -> Præsentationer præsenterer adm. direktør Christian
Sagild i en webcast finansielle highlights og kommenterer forventningerne til
fremtiden.
Med udgangspunkt i kvartalsrapporten og webcast afholdes telefonkonference i
dag kl. 15:30 (CET), hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til adm.
direktør Christian Sagild og koncerndirektør Lars Thykier. Telefonkonferencen
foregår på engelsk.
Deltag i telefonkonferencen ved at ringe til:
UK dial-in-nummer: +44 (0)20 7162 0125
US dial-in-nummer: +1 334 323 6203
10 - 15 minutter før konferencens start og bed om at blive tilsluttet
Topdanmarks telefonkonference eller lyt til direkte transmission af
telefonkonferencen.
Eventuelle henvendelser:
Christian Sagild, Adm. direktør
Direkte telefon: 44 74 44 50
Lars Thykier, Koncerndirektør
Direkte telefon: 44 74 37 14
Steffen Heegaard, Kommunikations- og IR-direktør
Direkte telefon: 44 74 40 17, Mobil: 40 25 35 24
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar