NeuroSearch meddeler, at 27%-ejede NsGene A/S indgår ny aftale med Biogen Idec vedrørende det terapeutiske protein, Neublastin
10-08-10 kl. 10/8 2010 09:31 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
København, 10. august 2010 - NeuroSearch A/S (NEUR) meddelte i dag, at ét af
selskabets associerede selskaber, NsGene A/S (26.8% ejet) har indgået en ny og
udvidet licens- og markedsføringsaftale med Biogen Idec (NASDAQ: BIIB)
vedrørende Neublastin. Neublastin er et nyt og potentielt sygdomsmodificerende
terapeutisk protein, der aktuelt er i fase I-udvikling til behandling af
neuropatisk smerte under aftalen med Biogen Idec.
Den udvidede aftale giver Biogen Idec udvidede rettigheder til Neublastin og
sikrer NsGene en upfrontbetaling på 6 mio. USD (33,7 mio. kr.) og en årlig
licensbetaling på 1,5 mio. USD (8,4 mio. kr.). Den årlige licensbetaling
forfalder i de år, hvor NsGene ikke modtager en milepælsbetaling, og frem til
accept af den første ansøgning om regulatorisk godkendelse af et
Neublastin-baseret produkt. Herudover giver den nye aftale NsGene forøgede
royalties af fremtidige salgsindtægter fra Neublastin-produkter.
Udviklingsrelaterede milepælsbetalinger vil blive betalt i overensstemmelse med
aftalen fra år 2000.
Flemming Pedersen, adm. direktør i NeuroSearch, udtalte:
"Vi er særdeles tilfredse med at have andel i NsGene og dermed i selskabets
spændende portefølje af nye og unikke terapeutiske proteiner. Vi ser et stort
værdipotentiale i sygdomsmodificerende behandling af neurologiske sygdomme, og
vi mener, at NsGene er godt positioneret på området. Den udvidede aftale med
Biogen Idec medvirker efter vores vurdering til yderligere at blåstemple
Neublastin og dermed også NsGenes forretning i bredere forstand. "
For yderligere information, se den medfølgende pressemeddelelse fra NsGene.
Thomas Hofman-Bang Flemming Pedersen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Kontaktpersoner:
Flemming Pedersen, adm. direktør, telefon: 2148 0118
Hanne Leth Hillman, Vice President, Director of Investor & Capital Market
Relations, telefon: 4460 8212 eller 4017 5103
Om NeuroSearch - Virksomhedsprofil
NeuroSearch er et førende CNS-fokuseret og europæisk baseret biomedicinsk
selskab noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (NEUR). Selskabets kerneforretning
er udvikling af nye lægemidler til behandling af sygdomme i
centralnervesystemet, og pipelinen udgøres af otte produkter i klinisk
udvikling (fase I-III). Disse omfatter Huntexil® (pridopidine), der er et unikt
orphan-lægemiddel i fase III-udvikling til behandling af Huntingtons sygdom, og
tesofensine, der er klar til fase III-udvikling som et nyt lægemiddel til
behandling af fedme.
NeuroSearch er baseret på en veletableret lægemiddelforskningsplatform inden
for småmolekyle-farmakologi, ionkanaler og monoamin-transportere, hvilket
sikrer en løbende produktion af prækliniske udviklingskandidater. Selskabet har
strategiske forsknings- og udviklingsalliancer med Janssen Pharmaceutica og Eli
Lilly samt en licensaftale med Abbott. Endvidere har NeuroSearch ejerandele i
et antal private selskaber i den medicinske industri.
?
--------------------------
Ballerup, Danmark, 10. august 2010
PRESSEMEDDELELSE
NsGene og Biogen Idec indgår ny markedsførings- og licensaftale om Neublastin,
et nyt terapeutisk protein i klinisk udvikling til behandling af neuropatisk
smerte
NsGene A/S meddelte i dag, at Biogen Idec (NASDAQ: BIIB) og NsGene har indgået
en ny og udvidet aftale, der giver Biogen Idec eksklusive rettigheder til at
markedsføre Neublastin inden for alle indikationer og i alle
produktformuleringer. Aftalen giver Biogen Idec mulighed for at udnytte
Neublastins fulde produktpotentiale og erstatter en licens- og samarbejdsaftale
fra år 2000, under hvilken Neublastin er blevet succesfuldt bragt frem i fase I
klinisk udvikling til behandling af neuropatisk smerte. NsGene vil i
overensstemmelse med aftalen fra år 2000 modtage udviklingsrelaterede
milepælsbetalinger. Den udvidede aftale sikrer NsGene en upfrontbetaling på 6
mio. USD (33,7 mio. kr.) og en årlig licensbetaling på 1,5 mio. USD (8,4 mio.
kr.) frem til accept af den første ansøgning om regulatorisk godkendelse af et
Neublastin-baseret produkt. Licensbetalingen vil blive udbetalt i de år, hvor
NsGene ikke modtager en milepælsbetaling. Herudover vil NsGene modtage forøgede
royalties af fremtidige salgsindtægter fra Neublastin-produkter.
Teit E. Johansen, adm. direktør for NsGene, udtaler: ?I NsGene glædes vi over
at kunne overdrage den fulde markedsføringskontrol af Neublastin til Biogen
Idec. Vi er overbeviste om, at Biogen Idec er den helt rigtige partner til at
sikre en maksimal udnyttelse af værdien i dette spændende molekyle. Denne
aftale er et yderligere bevis på, at vores enestående pipeline af egne
neurotrofiske faktorer fortsætter med at generere værdi for NsGene og
selskabets aktionærer.?
Lars U. Wahlberg, COO for NsGene, tilføjer; ?Vi er stolte af, at Neublastin
vedvarende udgør en af de mest lovende og spændende produktmuligheder inden for
behandling af nerveskader og associeret smerte. Biogen Idec vedbliver med at
være en stærk og dedikeret partner, og denne nye aftale muliggør, at en endnu
større række af Neublastin-baserede produktmuligheder nu kan udvikles i kyndige
hænder."
Neublastin er et helt nyt og potential sygdomsmodificerende terapeutisk protein
til behandling af neuropatisk smerte, som rammer millioner af mennesker på
verdensplan. Neuropatisk smerte er en særdeles invaliderende følge af
nerveskade, og eksisterende behandlingsmuligheder er stort set uden effekt.
Neuropatisk smerte forårsages ofte af diabetes og herpes zoster infektion
(helvedesild). Andre årsager er amputation, rygoperationer, kræft-relateret
nervekompression og kemoterapi.
?
For yderligere information, kontakt venligst:
Teit E. Johansen, adm. direktør
Telefon: 44 60 89 48
Fax: 44 60 89 89
E-mail: [email protected]
NsGene A/S - Baggrund
NsGene A/S (www.nsgene.dk) er et privatejet dansk biotekselskab, der blev
etableret i 1999 som et spin-off fra NeuroSearch A/S (NASDAQ OMX København:
NEUR). NsGene udvikler nye behandlinger rettet mod neurologiske sygdomme med
store behov for mere effektive behandlingsmuligheder, herunder Alzheimers
sygdom, Parkinsons sygdom, Huntingtons sygdom og intraktabel epilepsi.
Veletablerede nye proteiner, inklusiv antistoffer kan leveres direkte til
hjernen med den konkurrencedygtige, patenterede EC Biodelivery? platform fra
NsGene. Selskabets pipeline omfatter nye biologiske lægemidler i klinisk og
sen-fase præklinisk udvikling.
De største aktionærer i NsGene omfatter NeuroSearch A/S, Sunstone Capital A/S,
Omega Funds og LD Pensions.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch



