Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rapport for 2. kvartal og første halvår 2010 for Netop Solutions A/S

17-08-10 kl. 17/8 2010 07:21 | Netop Solutions 9,60 (0,00%)

Selskabsmeddelelse nr. 19-2010

17. august 2010

Rapport for 2. kvartal og første halvår 2010 for Netop Solutions A/S

Netop Solutions har i 2. kvartal fortsat fokuseret på at få en positiv drift.
Omkostninger er blevet optimeret og tilpasset, og salgsstrategien med fokus på
Enterprise markedet er begyndt at vise de forventede resultater. Omsætningen er
stigende og på niveau med ledelsens forventninger. Netop Solutions opnåede i 2.
kvartal et EBITDA på DKK 1,3 mio mod minus DKK 13,8 mio. i samme periode i
2009. EBITDA for 1. halvår 2010 blev DKK 3,0 mio mod minus DKK 26,9 mio i 1.
halvår 2009. Ledelsen fastholder forventningerne til regnskabsåret.

•Omsætningen i 2. kvartal 2010 udgjorde DKK 22,5 mio. mod DKK 21,6 mio. i 2.
kvartal 2009, og omsætningen i 1. halvår 2010 blev på DKK 43,0 mio. mod DKK
47,7 i 1. halvår 2009. Omsætningen er på niveau med det forventede.

•Omsætningen inden for Administration steg med 55% i forhold til samme periode
sidste år og udgjorde DKK 12,9 mio. i 2. kvartal 2010 mod DKK 8,3 mio. i 2.
kvartal 2009. Stigningen kan primært tilskrives fokus på enterprise segmentet,
hvor Netop Solutions har oplevet en tilgang af nye kunder. Omsætningen inden
for Education blev i 2. kvartal 2010 på DKK 9,0 mio. mod DKK 10,9 mio. i samme
periode sidste år, hvilket primært skyldes en fortsat tilbageholdenhed i de
offentlige investeringer i skolesektoren, primært i USA. Omsætningen inden for
Communication, som stadig er et forholdsvist nyt forretningsområde for Netop
Solutions, udgjorde DKK 0,6 mio.

•Omsætningen i EMEA/APAC-regionen udgjorde i 2.kvartal 2010 DKK 11,1 mio. mod
DKK 12,0 mio. i 2. kvartal 2009, og omsætningen i USA udgjorde DKK 11,4 mio.
mod DKK 9,6 mio. i 2. kvartal 2009.

•Resultatet af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) for 2.
kvartal 2010 blev et overskud på DKK 1,3 mio. mod minus DKK 13,8 mio. i samme
periode sidste år. Resultatet af primær drift før afskrivninger og
amortiseringer (EBITDA) for 1. halvår 2010 blev DKK 3,0 mio. mod minus DKK 26,9
mio. i samme periode sidste år. I resultatet for 1. halvår 2010 indgår
fortjenesten for salget af Mobile Embedded med DKK 5,0 mio. kr.

•Resultatet af primær drift (EBIT) blev på minus DKK 2,1 mio. i. 2. kvartal
2010 mod minus DKK 16,8 mio. i samme periode sidste år. Resultat af primær
drift (EBIT) i 1. halvår 2010 blev minus 2,8 mio mod minus DKK 33,4 mio. i 1.
halvår 2009.

•Nettoresultatet udgjorde minus DKK 3,3 mio. i 2. kvartal 2010 mod minus DKK
15,6 mio. i 2. kvartal 2009. Nettoresultatet for 1. halvår 2010 blev minus DKK
0,9 mio. mod minus DKK 29,8 mio. i 1. halvår 2009.

•Ledelsens forventninger for 2010 fastholdes, og der forventes således stadig
en omsætning for regnskabsåret 2010 i intervallet DKK 80-90 mio, samt et EBITDA
på DKK 0-5 mio.

Kontakt
Administrerende direktør Kurt Bager
Telefon: 45 90 25 25
E-mail:[email protected]

Netop Solutions A/S
Netop udvikler og sælger software-løsninger, der giver mulighed for hurtig,
sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data over
internettet. Selskabet har tre forretningsområder: Administration, Education og
Communication. Netops unikke og omkostningsbesparende Administration-løsninger
gør arbejdslivet lettere for it-professionelle med sikre remote control
løsninger. Med de markedsledende Education-løsninger til classroom management
og corporate e-learning, hjælper Netop elever og lærere til at opnå optimale
resultater gennem virtuel undervisning. Netops Communication-løsninger lader
kunder, partnere og kolleger mødes nemt og sikkert i det virtuelle rum via
chat, video og tale over internettet. Netop beskæftiger 142 ansatte og har
datterselskaber i USA, England, Rumænien og Schweiz. Selskabet sælger sine
løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80 lande. Netop Solutions
A/S er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2009 omsatte Netop for DKK 85,3,
mio. Læs mere på: www.netop.com

Netop Solutions A/S
Bregnerødvej 127
DK-3460 Birkerød
CVR 16 22 15 03
T +45 4590 2525
F +45 4590 2526
www.netop.com




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Netop Solutions

PRIS 9,60
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 9,60
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER