Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Den fulde Halvårsrapport 2010

18-08-10 kl. 18/8 2010 06:48 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%)

Tocifret organisk vækst i første halvår drevet af succesfuld lancering af
Oticon Agil
Koncernens stærke momentum medfører opjustering af forventningerne til 2010

William Demant Holding A/S har i dag offentliggjort Halvårsrapport 2010. De
væsentligste resultater fra halvårsrapporten er sammenfattet nedenfor:

 Koncernen har i første halvår realiseret en omsætning på DKK 3.328 mio.
svarende til en stigning på 21 % i forhold til samme periode sidste år.

 Koncernens organiske vækst udgjorde i halvåret 13 %. Koncernens tre
aktivitetsområder har i perioden alle udvist tocifret organisk vækst, hvortil
kommer effekten af opkøb og valutakursbevægelser.

 Inden for Høreapparater er fremgangen især drevet af den succesfulde
lancering af Oticon Agil, der er Oticons anden generation af trådløse
høreapparater. Agil har på kort tid opnået status som verdens bedst sælgende
højprishøreapparat. Væksten i engrosforretningens styksalg udgør knap 9 %.

 Koncernen har i perioden vundet betydelige markedsandele. Det globale
høreapparatmarked er i første halvår skønsmæssigt vokset 3 % målt i styk.

 Resultat af primært drift (EBIT) udgjorde DKK 666 mio. svarende til en vækst
på 18 % i forhold til første halvår 2009. Halvårets overskudsgrad på 20,0 % er
dog negativt påvirket af omkostninger til blandt andet Agil-introduktionen og
det gennemførte medarbejderaktieprogram med tilsammen skønsmæssigt DKK 50-70
mio., der ikke ventes gentaget i andet halvår.

 Den gunstige udvikling i første halvår kombineret med udsigten til fortsat
vækst medfører, at koncernens forventninger til 2010 opjusteres. Nu forventes
det, at koncernens engrossalg af høreapparater i 2010 vil overstige
markedsvæksten med 8-10 % opgjort i værdi, hvilket er 5 procentpoint over den
seneste udmelding. Desuden ventes der i andet halvår realiseret en
overskudsgrad, der overstiger overskudsgraden i første halvår.

 De bebudede overvejelser om koncernens kapitalstruktur betyder, at koncernen
vil tilstræbe at have en rentebærende gæld, netto, på niveau DKK 1,0-1,5 mia.,
og at selskabet i den kommende periode derfor vil få mulighed for igen at
tilbagekøbe aktier. Om tidspunktet herfor indtræffer inden årsskiftet, vil
afhænge af koncernens løbende pengestrømme, men i høj grad også af omfanget af
akkvisitioner, der gennemføres i den resterende del af året.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - William Demant Holding

PRIS 183,10
ÆNDRING -1,20 (-0,65%)
ÅBEN 184,80
SIDSTE LUK 184,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER