Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SKAKO A/S - Delårsrapport for 1. halvår 2010

19-08-10 kl. 19/8 2010 08:44 | Skako Industries 87,00 (-0,57%)

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen
GlobeNewswire
Faaborg, den 19. august 2010
Selskabsmeddelelse nr. 15/2010

Delårsrapport for 1. halvår 2010

Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for
perioden 1. januar - 30. juni 2010 for SKAKO A/S.

Resume for 1. halvår 2010

• SKAKO koncernen har i 1. halvår 2010 haft en stigning i ordreindgangen på 7%
set i forhold til 1. halvår 2009. På grund af et lavt udgangspunkt i
ordrebeholdning har der været en omsætningsreduktion på 13% i 1. halvår 2010
til 189,4 mio. kr. mod 217,6 mio. kr. i 1. halvår 2009. Omsætningen fordeler
sig på de tre forretningssegmenter med 92,6 mio. kr. på Betonanlæg, 59,8 mio.
kr. på Vibrationsudstyr og 38,9 mio. kr. på Personlifte, hvilket svarer til en
procentmæssig ændring på henholdsvis -11%, -10% og -20%.

• Ordreindgangen inden for Betonanlæg og Personlifte har været stigende inden
for de seneste måneder. SKAKO koncernen har derfor forventninger om en stigende
omsætning for 2. halvår i forhold til 1. halvår 2010.

• På trods af en faldende omsætning i forhold til samme periode sidste år, er
underskuddet af primær drift i 1. halvår 2010 reduceret til 32,8 mio. kr. mod
38,5 mio. kr. i samme periode af 2009. De enkelte forretningssegmenter bidrager
hertil med -16,7 mio. kr. fra Betonanlæg, +3,4 mio. kr. fra Vibrationsanlæg og
-13,0 mio. kr. fra Personlifte, hvortil kommer -6,5 mio. kr. fra moderselskabet
og de inaktive selskaber. De tilsvarende resultater for første halvår 2009 var
henholdsvis -12,3 mio. kr., +0,5 mio. kr. -23,6 mio. kr. og -3,2 mio. kr.

• SKAKO koncernens totalindkomst i 1. halvår 2010 er et underskud på 28,7 mio.
kr. mod et underskud på 32,2 mio. kr. i 1. halvår 2009.

• SKAKO koncernens egenkapital pr. 30. juni 2010 udgør 123,2 mio. kr. mod 152,0
mio. kr. primo året.

• Arbejdet med at reducere kapitalbindinger i SKAKO koncernen har resulteret i,
at Net Working Capital i 1. halvår 2010 er formindsket med 18 mio. kr.

• Der er i de seneste måneder konstateret en stigende ordreindgang inden for
koncernens forretningssegmenter. Ordreindgangen i juli oversteg forventningerne
med 24 mio. kr.

• SKAKO koncernen forventer i 2. halvår 2010 øget omsætning og en betydelig
resultatforbedring i forhold til 1. halvår 2010. Der forventes i 2010 et
resultat før skat på niveau -40 mio. kr.
I maj 2010 igangsatte den nye ledelse et meget omfattende effektiviserings- og
besparelsesprogram, og forventer øget omsætning og positiv resultat i 2011,
hvor omstillingen får fuld effekt.


Kontaktpersoner: Adm. direktør Lars Bugge, tlf. 63 11 38 60
Bestyrelsesformand Kaare Vagner, tlf. 63 11 38 60




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Skako Industries

PRIS 87,00
ÆNDRING -0,50 (-0,57%)
ÅBEN 88,00
SIDSTE LUK 87,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER