Topotarget offentliggør delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2010
19-08-10 kl. 19/8 2010 10:09 | TopoTarget 0,00 (0,00%)
Topotarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
DK-2100 Copenhagen
Denmark
Tel: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771
www.topotarget.com
København, Danmark - 19. august 2010 - Topotarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO) har i
dag offentliggjort delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2010.
• Periodens omsætning udgjorde DKK 62,8 mio. (stigning på 251%) mod DKK 25,0
mio. i samme periode sidste år.
• De samlede driftsomkostninger for perioden 1. januar - 30. juni 2010 udgjorde
DKK 76,9 mio. (eksklusive engangsposter i perioden på DKK 11,1 mio.)
sammenlignet med DKK 79,7 mio. i samme periode i 2009.
• Driftsresultatet for perioden 1. januar - 30. juni 2010 udgjorde et overskud
på DKK 7,3 mio. sammenlignet med et underskud på DKK 54,7 mio. i samme periode
i 2009.
• Likvide beholdninger pr. 30. juni 2010 udgjorde DKK 262,1 mio. mod DKK 55,8
mio. pr. 30. juni 2009.
• Topotarget fastholder sine resultatforventninger om et overskud før skat for
regnskabsåret 2010 i størrelsesordenen DKK 0-20 mio., som blev offentliggjort
på generalforsamlingen den 22. april 2010.
• Topotarget forventer at have likvide beholdninger på mellem DKK 195 mio. og
DKK 215 mio. pr. 31. december 2010, hvilket er DKK 20 mio. mere end
offentliggjort på generalforsamlingen den 22. april 2010. Ændringen skyldes to
forhold, hvor det første er overførslen af kontraktmæssige forpligtelser og
indskud til Spectrum, og det andet er kontantgevinsten ved omregning af USD til
DKK.
Den samlede rapport er vedhæftet som PDF-fil.
Topotarget A/S
For yderligere information kontakt venligst:
Francois Martelet, CEO: Direkte: +45 39 17 83 43; Mobil: +45 51 32 83 41
Anders Vadsholt, CFO: Direkte: +45 39 17 83 45; Mobil: +45 28 98 90 55
Baggrundsoplysninger
Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er en skandinavisk-baseret international
biotekvirksomhed med hovedkontor i Danmark dedikeret til at forbedre
behandlinger mod kræft. I samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc.
fokuserer Topotarget i øjeblikket på udviklingen i de pivotale studier af dets
førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist en tydelig antineoplastisk
effekt i behandlingen af såvel blodkræftsygdomme som solide kræftsvulster.
Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi og er i
registreringsfase i PTCL (perifert T-celle lymfekræft) samt i fase II i kræft
med ukendt primærtumor (CUP). Topotargets primære kræftbehandlingsmidler er
rettet mod HDAC, NAD+, mTOR, Fas ligand og topoisomerase II. Savene®/Totect® er
det første produkt på markedet af Topotargets forskningsteknologi. Totect®
markedsføres af selskabets egne salgsspecialister i USA. De europæiske
rettigheder til Savene® blev frasolgt i marts 2010 som resultat af selskabets
fokus på at udvikle og kommercialisere belinostat. For yderligere oplysninger
henvises til www.topotarget.com.
Topotarget Safe Harbour Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores
forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med
tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt
med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at Topotargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de
resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Topotarget advarer sine
investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater
eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges
eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risikoen for at et eller
flere af Topotargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af
tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med
patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske
eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende
produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici;
usikkerhed omkring yderligere finansiering; Topotargets historiske underskud og
usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; Topotargets udviklingsstadie som
biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod
Topotargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte
Topotargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende
kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen
hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre
fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger,
fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar