Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Et stærkt 1. kvartal og øgede forventninger til indtjeningen

26-08-10 kl. 26/8 2010 06:00 | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%)

Meddelelse nr. 04 - 2010/11 26. august 2010

Delårsrapport 1. kvartal 2010/11

Et stærkt 1. kvartal og øgede forventninger til indtjeningen

• Omsætningen i regnskabsårets 1. kvartal, der sluttede 31. juli 2010 steg med
15% til DKK 251 mio. mod DKK 218 mio. i den tilsvarende periode sidste år.

• Stigningen i omsætningen skyldtes primært et øget salg på det maritime og det
landmobile marked.

• Resultat af primær drift steg til DKK 39 mio. (DKK 5 mio.) svarende til en
overskudsgrad på 15,4% (2,5%).

• Resultatet for 1. kvartal steg til DKK 27 mio. (DKK 1 mio.).

• Pengestrømmene fra driftsaktiviteterne steg til DKK 100 mio. (DKK 75 mio.).
Den frie pengestrøm fra drift og investeringer, men før akkvisitioner og
finansiering, steg ligeledes til DKK 66 mio. (DKK 55 mio.).

• Der blev anvendt DKK 38 mio. på udvikling og vedligeholdelse af produkter
(DKK 35 mio.), svarende til 15,1% af omsætningen (16,1%).

• For regnskabsåret 2010/11 forventes overskudsgraden øget til 12-14% mod
tidligere forventet 11-13% (10,8%). Omsætningen forventes fortsat at blive
omkring DKK 1.075-1.125 mio. (2009/10: DKK 1.051 mio.).

”Vi har fået en god start på regnskabsåret med en stærk fremgang i både
omsætning og indtjening. De flotte resultater er vi naturligvis glade for, og
de styrker vores tro på, at Thrane & Thrane er på vej til tilbage til tidligere
års fremgang,” siger administrerende direktør Walther Thygesen i en kommentar
til kvartalsregnskabet.

Thrane & Thrane holder i dag kl. 13:00 et analytiker- og pressemøde, hvor
delårsrapporten vil blive gennemgået. Mødet finder sted hos NASDAQ OMX
København, Nikolaj Plads 6, København K.

Supplerende information
John Alexandersen, Vice President
Corporate Communications & Investor Relations
Tlf. (+45) 39 55 88 35 eller (+45) 22 72 38 22 (mobil)
E-mail [email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Thrane & Thrane

PRIS 434,00
ÆNDRING +0,50 (+0,12%)
ÅBEN 433,00
SIDSTE LUK 433,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER