Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport 1. halvår 2010 for Aalborg Boldspilklub A/S

30-08-10 kl. 30/8 2010 18:38 | Aalborg Boldspil 196,00 (-2,00%)

KØBENHAVNS FONDSBØRS
Børsmeddelelse nr. 2010/11

Delårsrapport 1. halvår 2010 for Aalborg Boldspilklub A/S

Bestyrelsen har i dag godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar-
30. juni 2010.

Resumé

• Resultatet før skat (EBT) for Aalborg Boldspilklub A/S i perioden blev et
underskud på 34,9 mio. DKK mod et underskud på 20,4 mio. DKK i 1. halvår 2009.

• Omsætningen er faldet med ca. 18 mio. DKK, hvilket primært kan henføres til
afviklingen af AaB fodbolds fire UEFA Cup kampe mod Deportivo la Coruna og
Manchester City. To semifinalekampe mod Brøndby og deltagelsen i pokalfinalen i
1. halvår 2009.

• Omkostningerne er reduceret med ca. 6,5 mio. DKK hvilket primært kan henføres
til den lavere kampaktivitet.

• På det sportslige område er sæsonen afsluttet med en femteplads i SAS ligaen
til AaB Fodbold og sølvmedaljer til AaB Ishockey. AaB Håndbold sikrede sig guld
og Champions League deltagelse.

• Det 50% ejede selskab Sport Nord A/S har afhændet alle drifts aktiviteter.
Efterfølgende har Sport Nord A/S erhvervet 40% af kapitalandelen i Sport on Top
ApS.

• Selskabet har ved indgåelse af to betingede salgsaftaler afhændet ejendommene
på Hadsundvej. Såfremt begge aftaler gennemføres som endelige aftaler i
indeværende regnskabsår, forventes en regnskabsmæssig gevinst på det samlede
salg af ejendomme.

• Som konsekvens af de to betingede salgsaftaler har selskabet besluttet at
udskyde den planlagte kapitaludvidelse til fjerde kvartal 2010.

• For regnskabsåret 2010 forventes et underskud, men mindre end det
normaliserede driftsunderskud i 2009.

• Egenkapitalen andrager pr. 30. juni 2010 37,8 mio. DKK.

Aalborg, den 30. august 2010

Med venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S

Poul Sørensen
Adm. direktør

Eventuelle henvendelser bedes rettet til adm. direktør Poul Sørensen på tlf. 22
49 11 37.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Aalborg Boldspil

PRIS 196,00
ÆNDRING -4,00 (-2,00%)
ÅBEN 196,00
SIDSTE LUK 200,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER