Resumé
2009/10 var et vigtigt år for Satair, og fokus har både været at komme godt
igennem krisen og at udvikle virksomhedens strategiske platform. Der er derfor
i det forløbne regnskabsår gennemført en række aktiviteter for at styrke
Satairs position. Vurderet på baggrund af markedsforholdene har Satair samlet
set klaret sig godt i det forløbne år og har stort set fastholdt omsætningen,
forbedret indtjeningen og leveret et positivt cash flow på niveau med året før.
”Satair har opnået en væsentlig forbedring af indtjeningen i regnskabsåret
2009/10 til trods for de markedsmæssige udfordringer, vi er stødt på.
Luftfartsindustrien har været præget af eftervirkningerne af den finansielle og
økonomiske krise, men der skete heldigvis en gradvis forbedring af
markedsforholdene på Satairs markeder henover året som følge af en jævn
stigning i lufttrafikken. Det har haft en positiv virkning på udviklingen inden
for Satairs Aftermarket-division, mens en lavere efterspørgsel efter nye fly
desværre har betydet en skuffende udvikling i Satairs OEM-division. Vi har
brugt 2009/10 til at styrke Satair - både organisatorisk og via tilgang af ny
forretning. På baggrund af tilpasningen og effektiviseringen af virksomheden i
den forløbne periode og med udsigt til markant forbedrede markedsforhold mener
vi, at Satair er rigtig godt positioneret til at levere god vækst i omsætning
og indtjening i de kommende år,” siger John Stær, CEO.
• I 2009/10 blev omsætningen på 406,5 mio. USD (-1%)
o I Aftermarket-divisionen blev omsætningen 307,3 mio. USD (+5%)
o I OEM-divisionen blev omsætningen 99,2 mio. USD (-16%)
• EBITDA før særlige poster udgjorde 35,1 mio. USD mod 38,0 mio. USD året før,
og EBITDA-marginen før særli-ge poster blev 8,6% mod 9,3% året før.
• Resultat før skat udgjorde 25,7 mio. USD mod USD 9,8 mio. året før, som var
påvirket af tab på valuta- og rentekontrakter.
• Pengestrøm fra driften udgjorde 8,4 mio. USD mod 8,2 mio. USD året før.
• Indtjening pr. aktie steg i 2009/10 med 157% til 4,62 USD.
• Både omsætning og resultat er på niveau med de seneste offentliggjorte
forventninger (jf. selskabsmeddelelse af 12. maj 2010), men resultatet er
højere end forventet ved regnskabsårets begyndelse.
• Bestyrelsen indstiller, at der for regnskabsåret 2009/10 udbetales et
udbytte på 8,00 DKK pr. aktie a 20 DKK svarende til 29% af årets resultat.
Dette er en stigning i udbyttet på 167% i danske kroner.
Forventninger til 2010/11
Markedsudsigterne for det kommende regnskabsår 2010/11 er gode som følge af
bedringen i verdensøkonomien. Der forventes øget passagertrafik og en stigning
i mængden af luftfragt, hvilket påvirker Aftermarket-divisionen positivt. Der
forventes også en vis forbedring af markedsforholdene for OEM-divisionen.
• I 2010/11 forventes en omsætning i niveauet 450-460 mio. USD svarende til
en stigning på omkring 12%. Stig-ningen i omsætningen afspejler en væsentlig
stigning i omsætningen i Aftermarket-divisionen - som følge af bå-de organisk
vækst samt tilgang af nye produktlinjer og køb af aktiviteter, samt en stabil
udvikling i omsætningen i OEM-divisionen.
• Der forventes i 2010/11 et EBITDA i niveauet 40 mio. USD og et resultat før
skat i niveauet 30 mio. USD.
Webcast
Telefonkonference og webcast vedrørende denne meddelelse afholdes tirsdag den
14. september 2009 kl. 10.00. For at deltage ring venligst fem minutter før
konferencens begyndelse på tlf. +45 7026 5040. Konferencen vil kunne følges via
link på Satairs website www.satair.com. Konferencen vil efterfølgende kunne
findes på Satairs website.
Yderligere oplysninger
CEO John Stær, tlf.: 3247 0104, e-mail: [email protected] eller CFO Michael
Højgaard, tlf.: 3247 0126, e-mail: [email protected].
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar