LifeCycle Pharma A/S offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsretsemission
29-10-10 kl. 29/10 2010 07:15 | Veloxis Pharmaceuticals 0,90 (+4,65%)
Selskabsmeddelelse nr. 20/2010
Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Hørsholm, den 29. oktober 2010
LifeCycle Pharma A/S offentliggør prospekt i forbindelse med
fortegningsretsemission
Kapitalforhøjelse af op til maksimalt 395.974.670 stk. nye aktier à nom. DKK 1
til kurs DKK 1,20 med fortegningsret for eksisterende aktionærer i forholdet 1:7
Hørsholm, den 29. oktober 2010. LifeCycle Pharma A/S (OMX: LCP) (“LCP” eller
“Selskabet”) offentliggør i dag et prospekt i forbindelse med en
kapitalforhøjelse (“Udbuddet”) omfattende et udbud af op til maksimalt
395.974.670 stk. nye aktier (de “Udbudte Aktier”) à nom. DKK 1 i Selskabet med
fortegningsret i form af fortegningsretter til de Udbudte Aktier
(“Tegningsretter”) for Selskabets eksisterende aktionærer i forholdet 1:7.
Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenu
Baggrunden for Udbuddet er at sikre yderligere finansiering til fremtidig
klinisk udvikling af Selskabets produktportefølje, til forsknings- og
udviklingsaktiviteterne og til generelle virksomhedsformål.
Selskabet forventer at modtage et nettoprovenu fra Udbuddet på ca. DKK 442 mio.
Selskabet agter at anvende størstedelen af nettoprovenuet fra Udbuddet og
nuværende likvide beholdninger til primært at fremme udviklingen af LCP-Tacro i
stabile nyretransplanterede patienter og de novo nyretransplanterede patienter
frem mod indsendelse af en NDA/MAA-ansøgning til henholdsvis FDA og EMA, hvilket
forventes at ske i 1. kvartal 2013.
Desuden vil nettoprovenuet fra Udbuddet blive anvendt til udvikling af nye
lægemidler samt generelle virksomhedsformål, herunder administration og til at
opnå og vedligeholde patenter og indlevere registreringsansøgninger til FDA og
andre tilsynsmyndigheder.
Dato for tildeling af Tegningsretter
Den 4. november 2010 kl. 12.30 dansk tid vil enhver, der er registreret i VP
Securities A/S som aktionær i Selskabet, få tildelt 7 Tegningsretter for hver
eksisterende aktie. For hver 1 Tegningsret er indehaveren berettiget til at
tegne et (1) stk. Udbudt Aktie mod betaling af DKK 1,20 pr. Udbudt Aktie
(“Udbudskursen”), hvilket er lavere end lukkekursen på de eksisterende aktier
den 25. oktober 2010 på DKK 3,02 pr. Aktie.
Handelsperioden for Tegningsretterne
Handelsperioden for Tegningsretterne løber fra den 2. november 2010 kl. 9.00
dansk tid til den 15. november 2010 kl. 17.00 dansk tid.
Tegningsretterne er blevet godkendt til optagelse til handel og officiel
notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (“NASDAQ OMX”).
Tegning og tildeling af Udbudte Aktier, der ikke tegnes gennem udnyttelse af
Tegningsretter
Udbudte Aktier, der ikke er tegnet af Selskabets aktionærer ved udnyttelse af
deres tildelte Tegningsretter eller af øvrige investorer ved udnyttelse af
erhvervede Tegningsretter før tegningsperiodens udløb (“Resterende Aktier”), kan
uden kompensation til indehaverne af ikke-udnyttede Tegningsretter tegnes af
eksisterende aktionærer og investorer i øvrigt, der inden tegningsperiodens
udløb har afgivet bindende tilsagn om at tegne Udbudte Aktier til Udbudskursen.
I det tilfælde, at bindende tilsagn afgivet af eksisterende aktionærer og
investorer i øvrigt overstiger antallet af Resterende Aktier, vil der blive
foretaget allokering på basis af en fordelingsnøgle, der besluttes af
Bestyrelsen i samråd med Joint Global Coordinators. Allokering vil ske på basis
af de indkomne tilsagn, uden hensyn til om tegnerne er aktionærer eller
ikke-aktionærer. De af LFI a/s og Novo A/S afgivne forhåndstilsagn om tegning af
Resterende Aktier, jf. nedenfor, indebærer, at de træder tilbage for andre
tilsagn
Forhåndstilsagn
LFI a/s, Novo A/S og Alta Partners har hver især afgivet forhåndstilsagn om at
udnytte de Tegningsretter, de bliver tildelt i Udbuddet, til at tegne i alt
229.806.983 stk. Udbudte Aktier. Desuden har LFI a/s og Novo A/S afgivet
forhåndstilsagn om at tegne de Udbudte Aktier, der ikke 1) tegnes ved
udnyttelse af Tegningsretter eller 2) på anden måde tegnes af aktionærer og
investorer, som forud for tegningsperiodens udløb har afgivet bindende tilsagn
til Joint Global Coordinators om at tegne Udbudte Aktier til Udbudskursen.
De af LFI a/s og Novo A/S afgivne forhåndstilsagn om tegning af Resterende
Aktier indebærer, at de træder tilbage for andre tilsagn.
Som følge af de ovenfor beskrevne forhåndstilsagn vil Selskabet, med forbehold
for opfyldelse af betingelsen knyttet til forhåndstilsagnene og Udbuddets
gennemførelse, modtage et bruttoprovenu på DKK 475 mio. svarende til 100% af
Udbuddet.
Udbudskurs
De Udbudte Aktier udbydes til DKK 1,20 pr. Udbudt Aktie à nom. DKK 1, franko.
Tegningsperioden
Tegningsperioden for de Udbudte Aktier løber fra 5. november 2010 kl. 9.00 dansk
tid til 18. november 2010 kl. 17.00 dansk tid. Tegningsretter, som ikke udnyttes
i tegningsperioden, mister deres gyldighed og værdi, og indehaveren af sådanne
Tegningsretter er ikke berettiget til kompensation.
Optagelse til handel og officiel notering
De Udbudte Aktier vil blive udstedt og optaget til handel og officiel notering
på NASDAQ OMX direkte i ISIN koden for de eksisterende aktier (DK0060048148),
efter registrering af kapitalforhøjelsen er sket i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvilket forventes at ske den 25. november 2010.
Forventninger til 2011
For regnskabsåret 2011 forventer Selskabet, at driftsresultatet og årets
resultat bliver et underskud i størrelsesordenen DKK 250 mio. - DKK 280 mio.
baseret på følgende forudsætning for 2011:
Der forventes ikke nogen væsentlig omsætning.
Antallet af medarbejdere vil være i størrelsesordenen 50-60.
En DKK/USD-kurs på 5,46, som er Nationalbankens kurs pr. 30. september 2010.
Det kliniske fase III studie i stabile nyretransplanterede patienter forventes
gennemført med top-line resultater i midten af 2011.
Aktiviteterne i forbindelse med fase III studiet med LCP-Tacro i
nytransplanterede (de novo) nyrepatienter følger den forventede tidsplan,
herunder at rekrutteringen af alle 540 patienter vil være afsluttet i 4. kvartal
2011, der sker ikke væsentlige ændringer i omfanget af studierne og
omkostningerne pr. patient ændres ikke væsentligt. Omkostningerne pr. patient er
baseret på selskabets viden og erfaringer fra tidligere studier af lignende
karakter.
LifeCycle Pharma vil fortsat gennemføre kliniske studier vedrørende alle
produktkandidater gennem kliniske forskningsorganisationer og fremstille alle
produktkandidater gennem kontraktproduktionsselskaber.
Joint Global Coordinators
Danske Markets (division af Danske Bank A/S) og Handelsbanken Capital Markets
(forretningsenhed i Svenska Handelsbanken AB (publ)) er Joint Global
Coordinators i forbindelse med Udbuddet.
Prospekt
Eksemplarer af Prospektet kan rekvireres hos:
Danske Bank A/S, Corporate Actions
Holmens Kanal 2-12
1092 København K
Tlf. 70 23 08 34
E-mail: [email protected]
Handelsbanken Capital Markets
Havneholmen 29
1561 København V
Tlf. 33 41 86 14
E-mail: [email protected]
Prospektet kan også med visse undtagelser, herunder adgangsforbud for personer i
USA, downloades fra Selskabets hjemmeside: www.lcpharma.com.
For yderligere information kontakt venligst:
LifeCycle Pharma A/S
William J. Polvino Johnny Stilou
President and CEO CFO
Mobil: +1 917 647 9107 Mobil: +45 20 55 38 52
Email: [email protected] Email: [email protected]
Fremadrettede udsagn:
Denne pressemeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om
Selskabets aktiviteter og et potentielt udbud af aktier i Selskabet. Sådanne
fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som
Selskabet finder rimelige. De er forbundet med en række risici og usikkerheder,
herunder forhold, som endnu ikke er Selskabet bekendt, eller som Selskabet ikke
på nuværende tidspunkt anser som væsentlige, og der kan ikke gives sikkerhed
for, at forventede begivenheder vil indtræffe, eller at de anførte mål faktisk
vil blive nået. Vigtige faktorer, der kan få de aktuelle resultater til at
afvige væsentligt fra de i de fremadrettede udsagn forventede resultater,
omfatter blandt andet markedsforholdene og kursen på Selskabets aktier,
gennemførelsen af og det faktiske resultat af Selskabets igangværende kliniske
fase III studier med LCP-Tacro samt ændringer i den lovmæssige regulering af den
farmaceutiske industri og især myndighedsgodkendelsen af lægemidler samt andre
faktorer, der er beskrevet i afsnittet “Risikofaktorer” i prospektet.
En investering i de Udbudte Aktier og/eller Tegningsretter skal baseres på det
af Selskabet udarbejdede prospekt i forbindelse med Udbuddet (og eventuelle
ændringer og tillæg hertil), og som indeholder visse salgsrestriktioner gældende
for investorer, der er hjemmehørende uden for Danmark.
Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at
tilbyde at købe værdipapirer i LifeCycle Pharma A/S (“Værdipapirerne”) i USA
eller i nogen anden jurisdiktion. Når og hvis Værdipapirerne bliver udstedt, må
de ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre registrering sker, eller i medfør
af en undtagelse fra registreringskravene i U.S. Securities Act of 1933, med
senere ændringer. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og har ikke
intentioner om at registrere nogen del af noget planlagt udbud i USA og har ej
heller intentioner om at gennemføre et offentligt udbud af nogen Værdipapirer i
USA.
Denne meddelelse udleveres og henvender sig alene til personer i Storbritannien,
der er kvalificerede investorer, som denne term defineres i Direktiv 2003/71/EF
(“Prospektdirektivet”, som også er (1) “investment professionals” som defineret
i paragraf 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion)
Order 2005 (“Bekendtgørelsen”) eller (2) “high net worth entities” og andre, til
hvem det lovligt kan videreformidles, som defineret i paragraf 49(2)(a) til (d)
i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer betegnes som “relevante personer”). De
eventuelle Værdipapirer er kun og vil i givet fald kun være tilgængelige for
relevante personer, og enhver opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver
aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve sådanne Værdipapirer vil
kun blive indgået med relevante personer. Personer, der ikke er relevante
personer, bør ikke handle på baggrund af eller i tillid til denne meddelelse og
dets indhold.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Veloxis Pharmaceuticals
291010 lifecycle pharma prospekt meddelse.pdf 



