Exiqons miRCURY LNA microRNA produktlinje valgt som foretrukken platform af multinationalt firma.
01-11-10 kl. 1/11 2010 14:16 | Exiqon 17,80 (0,00%)
Exiqon A/S (NASDAQ OMX: EXQ), en førende leverandør af højt specialiserede
produkter til genanalyse, offentliggjorde i dag, at Dr. Alain Sewer, Phillip
Morris International, R&D, Neuchatel, Switzerland, har præsenteret data fra et
omfattende valideringsstudie af Exiqons produktlinje til måling og analyse af
miRNA-molekyler i celler, miRCURY LNA™ microRNA Array. Præsentationen fandt
sted på The microRNA Europe Conference i Cambridge, Storbritannien, tidligere i
dag.
Dr. Sewers data demonstrerer, at LNA™-forstærkede analyser sikrer en meget
følsom og præcis måling af miRNA-molekyler i komplekse biologiske prøver.
Studiet konkluderer, at Exiqons miRCURY LNA™ microRNA Array platform giver
langt bedre resultater end lignende produkter fra en førende konkurrent.
Exiqons miRNA arrays indeholder LNA™-forstærkede analysekomponenter, som er
designet ved hjælp af avancerede bioinformatiske algoritmer for at opnå
fremragende specificitet og sensitivitet til måling af alle miRNAer i mere end
100 forskellige organismer.
Produktlinjen miRCURY LNA™ microRNA Array omfatter miRCURY LNA™ microRNA
Arrays, miRCURY LNA™ microRNA Power Labeling Kits og miRCURY LNA™ microRNA
Array Analysis Software. Produkterne indeholder protokoller til en række
forskellige instrumentplatforme.
”Det er altid glædeligt, når en stor international kunde publicerer
konklusionerne af deres interne valideringsstudier. I det publicerede studie
påvises det, at Exiqons produkter har overlegne egenskaber med hensyn til
følsomhed og præcision, som repræsenterer de væsentlige værdier for vores
kunder,” udtaler Exiqons salgs- og markedsføringschef Henrik M. Pfundheller.
Yderligere information:
Lars Kongsbak, administrerende direktør, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090
2101)
Henrik M. Pfundheller, VP Sales & Marketing, tlf. +45 4565 0420 (mobil: +45
4090 2106)
Se den fulde pressemeddelelse i vedhæftede PDF-fil.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Exiqon
pressemeddelelse_exiqonarray_philipmorris_final_101101.pdf 



