Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DPTG har nu igangsat tvangsfuldbyrdelse

15-11-10 kl. 15/11 2010 18:55 | GN Store Nord 211,10 (-0,09%)

DPTG har nu igangsat en tvangsfuldbyrdelse i Polen med henblik på at inddrive
de DKK 2,9 mia., som DPTG i begyndelsen af september blev tildelt for fase 1 i
DPTG/TPSA sagen. På trods af, at kendelsen er endelig og juridisk bindende,
har TPSA ikke indbetalt det skyldige beløb inden for den af voldgiftsretten
fastsatte frist på 14 dage. Tvangsfuldbyrdelsen vil blive behandlet af den
regionale domstol i Warszawa (Sad Okregowy w Warszawie), Polen.

GN's andel af beløbet for fase 1 er ca. DKK 2,1 mia. (før skat og efter
kapitaliserede juridiske omkostninger).

TPSA er den største telekommunikationskoncern i Centraleuropa og er stærkt
finansielt funderet. France Telecom ejer i øjeblikket omkring 50% af TPSA. Den
franske stat har en ejerandel på omkring 27% af France Telecom.

Det er en overtrædelse, både af aftalen mellem de to parter og af
voldgiftsrettens afgørelse, at TPSA ikke efterlever voldgiftsrettens afgørelse
fra den 3. september. Ved at undlade at betale i overensstemmelse med
voldgiftsrettens afgørelse påfører TPSA sig selv og sine aktionærer yderligere
omkostninger, nærmere betegnet omkring en halv million danske kroner om dagen i
renter.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Mikkel Danvold
Director, IR & Kommunikation

GN Store Nord A/S
Telefon: 45 75 02 71




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - GN Store Nord

PRIS 211,10
ÆNDRING -0,20 (-0,09%)
ÅBEN 212,90
SIDSTE LUK 211,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER