Positivt resultat for 3. kvartal 2010
18-11-10 kl. 18/11 2010 11:26 | Nordicom 8,15 (+1,87%)
Nordicom har for 3. kvartal 2010 opnået et positivt resultat på DKK 7 mio.
efter skat.
For første gang siden finanskrisens begyndelse har Nordicom i et kvartal opnået
en positiv indtjening fra driften efter renter. Resultatet af primær drift før
værdireguleringer steg i 3. kvartal til DKK 39,9 mio. (2009: DKK 36,7 mio.) som
følge af lavere kapacitetsomkostninger i perioden. Renteudgifter for 3. kvartal
androg DKK 31,7 mio. (2009: DKK 51,1 mio.) og kan nu dækkes af den primære
drift.
Adm. direktør Niels Troen udtaler ”Indtjeningstrenden er ved at vende som
resultat af gennemførelsen af vores omstillingsproces. Vi er dog blevet hjulpet
af det lave renteniveau og mangler stadig at få bearbejdet en række
udviklingsprojekter, som påvirker driftsresultatet negativt. Derudover arbejdes
der med yderligere nedbringelse af selskabets kapacitetsomkostninger, således
at der sikres en langsigtet indtjeningsforbedring”.
Nordicoms likvide beholdninger var DKK 109,4 mio. per 30-09-2010 (30-09-2009:
DKK 25,8 mio.). Selskabets kapitalstruktur er ligeledes forbedret, idet
kortfristet rentebærende gæld er reduceret fra DKK 1.848 mio. per 30-09-2009
til DKK 54 mio. per 30-09-2010.
Med venlig hilsen
Nordicom A/S
Bestyrelsen
For yderligere oplysninger/kommentarer kontakt adm. direktør i Nordicom A/S,
Niels Troen, tlf. 3333 9303, mobil: 5151 2342, www.nordicom.dk
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar