Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2010
25-11-10 kl. 25/11 2010 05:06 | Royal Unibrew 369,20 (+0,38%)
Fortsat markant resultatforbedring i overensstemmelse med forventningerne
Den positive udvikling i Royal Unibrews indtjening fortsatte i 3. kvartal.
Resultat af primær drift (EBIT før særlige poster) steg i perioden 1. januar -
30. september 2010 med DKK 122 mio. til DKK 357 mio. mod DKK 235 mio. i 2009,
hvilket er som forventet. Både EBIT og EBIT-margin er steget i alle koncernens
segmenter i forhold til 2009. Det frie cash flow er steget væsentligt i 2010
og var DKK 222 mio. bedre end i samme periode 2009. Samtidig er den netto
rentebærende gæld blevet reduceret med DKK 697 mio., hvoraf salget af de
cari-biske bryggerier i februar 2010 bidrog med DKK 187 mio. Den netto
rentebærende gæld forventes nu ved ud-gangen af 2010 at udgøre ca. DKK 850 mio.
- DKK 50 mio. mindre end tidligere forventet.
”Vi har i 2010 styrket vores markedspositioner gennem en øget
markedsføringsindsats, lanceret flere nye produkter og kampagner og haft et
fortsat og vedholdende fokus på at øge effektiviteten samt reducere
omkostninger. Det betyder, at vi har kunnet fortsætte den positive udvikling i
koncernens resultater trods lavere efterspørgsel på flere markeder og skarp
konkurrence. Det er vi godt tilfredse med. Samtidig forventer vi nu allerede
ved udgangen af 2010 at have opfyldt vores langsigtede finansielle
målsætninger, og Royal Unibrew fremstår som en veltrimmet og effektiv
virksomhed, der er godt positioneret til at udbygge og forsvare sine
markedspositioner. Derfor har vi fastsat nye ambitiøse finansielle
målsætninger og har også fastlagt de strategiske hovedprioriteter for 2011. På
mellemlangt sigt er det målet at løfte EBIT-marginen til omkring 13 %. Grundet
det større økonomiske råderum forventer bestyrelsen at foreslå en udlodning i
niveauet DKK 200 mio. til generalforsamlingen i 2011” siger Henrik Brandt, CEO.
HOVEDPUNKTER
• Der er generelt vundet eller fastholdt markedsandele for brandede øl samt
læske- og maltdrikke.
• Nettoomsætningen faldt i perioden 1. januar - 30. september 2010 med knap 1 %
til DKK 2.970 mio. Korrige-ret for frasalg af de caribiske bryggerier blev der
opnået en organisk vækst i nettoomsætningen på 3 %.
• EBITDA (før særlige poster) steg med DKK 117 mio. (31 %) til DKK 499 mio.
• Resultat af primær drift (EBIT før særlige poster) steg med DKK 122 mio. (52
%) til DKK 357 mio. DKK 10. mio. af stigningen skyldtes ændringen af
regnskabsmæssige skøn.
• Resultat før skat udgjorde DKK 301 mio. mod DKK 126 mio. i samme periode 2009.
• Det frie cash flow var DKK 513 mio. - DKK 222 mio. bedre end i 2009.
• Den netto rentebærende gæld er i 2010 reduceret med DKK 697 mio. til DKK 719
mio.
FORVENTNINGER
Efter udgangen af 3. kvartal 2010 præciserer Royal Unibrew sine forventninger
til 2010. Som følge af ændrede skøn af afskrivningsperioder, jf. note 1, øges
forventningerne til EBIT med DKK 20 mio. Der forventes i 2010 en nettoomsætning
på DKK 3.750-3.800 mio. (tidligere udmeldt DKK 3.700-3.850 mio.), mens EBITDA
forventes at ligge i intervallet DKK 590-610 mio. (tidligere udmeldt DKK
575-625 mio.), og det primære resultat (EBIT før sær-lige poster) forventes at
ligge i intervallet DKK 410-430 mio. (tidligere udmeldt DKK 375-425 mio.).
Finansielle poster forventes netto at blive en omkostning på ca. DKK 55 mio.
(tidligere udmeldt ca. DKK 65 mio.). Resultatet før skat forventes i 2010 at
ligge i intervallet DKK 355-375 mio. (tidligere udmeldt DKK 310-360 mio.). Den
netto rentebærende gæld forventes nu ved udgangen af 2010 at udgøre ca. DKK 850
svarende til ca. 1,4 gange EBITDA (tidligere udmeldt ca. DKK 900 mio. svarende
til 1,4-1,6 gange EBITDA).
Yderligere information vedrørende denne meddelelse:
Adm. direktør Henrik Brandt, tlf. 56 77 15 13
Det vil være muligt for investorer og analytikere at følge Royal Unibrews
præsentation af delårsrapporten tors-dag den 25. november 2010 kl. 9.00 via
webcast. Registrering sker via Royal Unibrews website www.royalunibrew.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar