Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fremgang i omsætning og indtjening

25-11-10 kl. 25/11 2010 05:58 | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%)

Meddelelse nr. 07 - 2010/11 25. november 2010

Halvårsrapport 2010/11

Fremgang i omsætning og indtjening

• Omsætningen i regnskabsårets 1. halvår steg med 7% til DKK 516 mio. mod DKK
481 mio. i den tilsvarende periode sidste år.

• Stigningen i omsætningen skyldtes en stærk fremgang i salget på det maritime
og det landmobile marked.

• Resultat af primær drift steg til DKK 75 mio. (DKK 36 mio.) svarende til en
overskudsgrad på 14,6% (7,5%).

• Periodens resultat steg til DKK 52 mio. (DKK 15 mio.).

• Pengestrømmene fra driftsaktiviteterne steg til DKK 146 mio. (DKK 142 mio.).
Den frie pengestrøm fra drift og investeringer, men før akkvisitioner og
finansiering, udgjorde DKK 79 mio. (DKK 90 mio.).

• Der blev anvendt DKK 77 mio. på udvikling og vedligeholdelse af produkter
(DKK 71 mio.), svarende til 14,9% af omsætningen (14,8%).

• For regnskabsåret 2010/11 forventes overskudsgraden øget til 15-17% mod
tidligere forventet 12-14% (10,8%). Omsætningen forventes fortsat at blive i
niveauet DKK 1.075-1.125 mio. (DKK 1.051 mio.).

”Den positive udvikling vi så i terminalforretningen i årets 1. kvartal
fortsatte i 2. kvartal, hvor der igen var fremgang i omsætning og indtjening.
De gode resultater og det meget stærke salg af udstyr til det maritime og det
landmobile marked styrker vores forventninger for året som helhed,” siger
administrerende direktør Walther Thygesen i en kommentar til halvårsregnskabet.

Thrane & Thrane holder i dag kl. 13:00 et analytiker- og pressemøde, hvor
halvårsrapporten vil blive gennemgået. Mødet finder sted hos NASDAQ OMX
København, Nikolaj Plads 6, København.

Supplerende information
John Alexandersen, Vice President
Corporate Communications & Investor Relations
Tlf. (+45) 39 55 88 35 eller (+45) 22 72 38 22 (mobil)
E-mail [email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Thrane & Thrane

PRIS 434,00
ÆNDRING +0,50 (+0,12%)
ÅBEN 433,00
SIDSTE LUK 433,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER