Zealand Pharma udsteder nye aktier i forbindelse med udnyttelse af warrants
09-12-10 kl. 9/12 2010 13:08 | Zealand Pharma 117,50 (-0,42%)
Selskabsmeddelelse
Nr. 11/2010
9. december 2010
Zealand Pharma udsteder nye aktier i forbindelse med udnyttelse af warrants
Zealand Pharma A/S meddeler hermed, at Selskabets aktiekapital er forhøjet med
nominelt DKK 852.407 fordelt på 852.407 nye aktier á nominelt DKK 1 som følge
af udnyttelse af warrants udstedt under visse af Selskabets warrant programmer.
På tidspunktet for offentliggørelse af prospekt dateret den 3. november 2010
var det forventet, at der ville blive udstedt 1.013.194 nye aktier som følge af
udnyttelse af warrants.
Medlemmer af selskabets bestyrelse og direktion med warrants under 2005, 2007
og 2009 warrant programmerne har udnyttet alle modnede warrants, der ellers
ville være bortfaldet.
Tegningskursen for de nye aktier er DKK 26,32 (EUR 3,53*) pr. aktie á nominelt
DKK 1 under 2005 og 2007 warrant programmerne og DKK 26,84 (EUR 3,60*) pr.
aktie á nominelt DKK 1 under 2009 warrant programmet.
Som følge af registreringen af de nye aktier er Zealand Pharma A/S'
aktiekapital nominelt DKK 22.870.523 fordelt på 22.870.523 aktier á nominelt
DKK 1.
Hver aktie á nominelt DKK 1 giver ret til én stemme på Zealand Pharma A/S'
generalforsamlinger.
287.319 nye aktier giver ret til udbytte og øvrige rettigheder fra tidspunktet
for warrantindehaverens udnyttelsesmeddelelse.
565.088 nye aktier giver ret til udbytte og øvrige rettigheder fra tidspunktet
for gennemførelse af Selskabets børsnotering.
Zealand Pharma A/S' provenu som følge af kapitalforhøjelsen udgør DKK
22.727.867.
De nye aktier vil blive noteret på NASDAQ OMX Copenhagen efter registrering af
kapitalforhøjelsen i Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen.
Indholdet i denne meddelelse har ingen indvirkning på Selskabets
resultatforventninger til regnskabsåret 2010.
* Tal er omregnet til euro som supplerende information på baggrund af
valutakursen mellem DKK og EUR på DKK 7,4553 = EUR 1,00 den 23. november 2010
(seneste 12 måneders gennemsnit er 7,45).
# # #
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Zealand Pharma A/S
David Solomon, administrerende direktør
Tlf: +45 43 28 12 00
M:Communications
Mary-Jane Elliott / Emma Thompson / Amber Bielecka
Tlf: +44(0) 20 7920 2330
Om Zealand Pharma A/S
Zealand Pharma er en dansk biofarmaceutisk virksomhed, som forsker i og
udviklernye peptidbaserede lægemidler. Selskabets aktiviteter er rettet mod
sygdomme, hvor det vurderes, at de eksisterende behandlinger ikke i
tilstrækkelig grad dækker patienternes behandlingsbehov, og hvor der er et
stort markedspotentiale for bedre behandlinger gennem brugen af peptidbaserede
lægemidler.
Zealand Pharma fokuserer på tre terapeutiske områder: stofskiftesygdomme
(diabetes og fedme), mave-tarmsygdomme og hjerte-karsygdomme. Selskabets
ekspertise i forskning i og optimering og udvikling af peptider har ført til en
stærk og voksende pipeline af nye peptidbaserede lægemiddelkandidater med
gunstige terapeutiske egenskaber.
Siden 1999 har Zealand Pharmas forskere opbygget en pipeline, som omfatter fem
lægemiddelstoffer i klinisk udvikling, hvoraf fire er blevet udlicenseret, og
to af disse til store medicinalvirksomheder (sanofi-aventis og Helsinn
Healthcare). Alle Zealand Pharmas lægemiddelstoffer udspringer af Selskabets
egen lægemiddelforskning.
Zealand Pharma har hjemsted i København. Der henvises til Selskabets hjemmeside
for nærmere oplysninger: www.zealandpharma.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Zealand Pharma
zeal_112010_dk_exercise of warrants_09122010.pdf 



