Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Regnskabsmeddelelse for andet kvartal 2010/11

16-12-10 kl. 16/12 2010 08:28 | Danisco A/S 700,50 (0,00%)



Indtjeningsforventning opjusteres

I andet kvartal 2010/11 opnåede Danisco en omsætning på 3,8 mia. kr., en
stigning på 18% i forhold til sidste år, hvilket dækker over en organisk vækst
på 9% og en positiv valutaeffekt på 9%.Koncern-EBIT* (før Bio
Chemicals-projekter -- BCP) blev 623 mio. kr., hvilket afspejler en
marginforbedring på 3,7 procentpoint i forhold til sidste år, drevet af
Enablers, Genencor og Sweeteners. Koncernresultatet blev 371 mio. kr. mod 233
mio. kr. i andet kvartal 2009/10, en stigning på 59%.

Administrerende direktør Tom Knutzen udtaler: "Andet kvartal var endnu et
stærkt kvartal for Danisco.Vi kan nu trygt sige, at Sweeteners er ved at
genvinde lønsomheden. Det er også tydeligt, at vi har opnået et nyt
indtjeningsniveau i Genencor og Cultures. Indtjeningen i Enablers vil fortsat
være stærk, selvom vi nu bevæger os ind i en ny konjunkturfase pga. markante
stigninger i råvarepriserne. Vi er således klar til et nyt kapitel, hvor vi
investerer i vores fremtidige vækstplatform, samtidig med at vi fastholder
fremgangen i indtjeningen."

Highlights

-- Omsætning og EBIT blev igen klart større end sidste år, hvilket afspejler
en stærkere udvikling på alle vigtige forretningsområder bl.a. som følge
af et bredt og forbedret produktsortiment og øget produktivitet.
-- Den organiske vækst for kvartalet blev 9% for koncernen drevet af alle
fire divisioner (Enablers 7%, Cultures 6%, Sweeteners 13% og Genencor
13%). År til dato har koncernen opnået en organisk vækst på 7%.
-- EBIT (før BCP) blev 623 mio. kr., hvilket giver en margin på 16,3% for
kvartalet (Enablers 17,0%, Cultures 20,8%, Sweeteners 6,7% og Genencor
19,6%). År til dato har vi opnået en EBIT-margin før BCP på 16,9%.
-- RONOA for koncernen nåede op på 22,8% mod 14,8% i andet kvartal sidste år
som følge af forbedringer i alle fire divisioner.
-- Vi opjusterer vores forventning til EBIT for helåret med 100 mio. kr. på
baggrund af den stærke udvikling og positive valutaeffekt i andet kvartal.
Samtidig fastholder vi vores forventning til indtjeningen i andet halvår,
hvor vi fortsat forventer fremgang for Genencor, Cultures og Sweeteners og
et lidt lavere resultat for Enablers i forhold til sidste år pga. svære
sammenligningstal som følge af de svingende råvareomkostninger.

Forventninger til 2010/11

Vi forventer nu en omsætning for 2010/11 på ca. 15,3 mia. kr. (tidligere ca. 15
mia. kr.) og EBIT (før BCP) på 2,2-2,3 mia. kr. (tidligere 2,1-2,2 mia. kr.),
hvilket svarer til en EBIT-margin (før BCP) på ca. 14,5% (tidligere ca. 14%).
Vi forventer et koncernresultat for året på ca. 1,3 mia. kr. (tidligere ca. 1,2
mia. kr.). Se side 14 for yderligere oplysninger.

* I denne meddelelse vil EBIT referere til EBIT før aktiebaseret aflønning og
særlige poster, medmindre andet er anført.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danisco A/S

PRIS 700,50
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 700,50
SIDSTE LUK 700,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER