Sparekassen Faaborg må forøge nedskrivningerne på en række engagementer i 4. kvartal 2010. Den tidligere udmeldte resultatforventning før kursreguleringer, nedskrivning på debitorer og skat er uændret med 140-160 mio. kr.
12-01-11 kl. 12/1 2011 07:35 | Sparekassen Faaborg 173,50 (0,00%)
Faaborg, Danmark, 2011-01-12 09:35 CET (GLOBE NEWSWIRE) --Ved kvartalsrapporten for 1. - 3. kvartal 2010 kunne Sparekassen for 5. kvartal
i træk melde om faldende behov for nedskrivninger, om end der stadig kunne
konstateres problemer hos erhvervskunderne, og primært hos kunder, som arbejder
i ejendomsbranchen.
Primo januar 2011 har Finanstilsynet som led i en kreditgennemgang i
Sparekassen foretaget en undersøgelse af en række større engagementer. Det er
Finanstilsynets vurdering, at der bør nedskrives yderligere ca. 96 mio. kr. på
engagementerne, hvilket skal ske i 4. kvartal 2010. Det skal præciseres, at
beløbet ikke er tabt. Sparekassens samlede nedskrivninger i 4. kvartal 2010,
inkl. Sparekassens andel af dækning af tab på nødlidende pengeinstitutter, vil
herefter udgøre ca. 139 mio. kr.
Den ved kvartalsrapporten for 1. - 3. kvartal 2010 udmeldte resultatforventning
påvirkes ikke af de forøgede nedskrivninger, idet det udmeldte resultat på 140
- 160 mio. kr. er før kursreguleringer, nedskrivning på debitorer og skat.
Ses der på resultatet efter nedskrivninger, påvirkes dette selvfølgelig af de
forøgede nedskrivninger, og koncernen forventer nu et negativt resultat før
skat for 2010 i størrelsesordenen 100 mio. kr. Egenkapitalen vil falde fra ca.
1,1 mia. kr. til ca. 1,0 mia. kr.
Finanstilsynet har endvidere meddelt Sparekassen, at Sparekassens solvensbehov,
som senest pr. 30. september 2010 er indberettet med 9,5 %, bør øges til ca. 14
%. Den faktiske solvensprocent er pr. 30. september 2010 opgjort til 17,9.
Finanstilsynet har påbudt Sparekassen at revurdere solvensbehovet og indsende
en solvensbehovsopgørelse pr. 31. december 2010 med udgangspunkt i
kreditgennemgangens konklusioner.
Sparekassen er godt i gang med at føre sin strategi om tilpasning af
kundeporteføljen og kontrolleret vækst gennem flere filialer på Fyn ud i
livet. Finanstilsynets krav om forøgede nedskrivninger samt forhøjet
solvensbehov påvirker ikke denne strategi på nogen negativ måde. Strategien om
at dreje fokus endnu mere over på privatkunder og mindre og mellemstore
erhvervskunder på Fyn er mere aktuel end nogensinde. Sparekassen har
tilpasset sin organisation hertil og er - som nævnt - godt i gang med at
føre strategien ud i livet.
Direktør Claus Sejling, tlf.nr. 6361 1814
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Sparekassen Faaborg
FM201101dan.pdf 



