Vestfyns Bank A/S' resultat for 2010
10-02-11 kl. 10/2 2011 10:20 | Vestfyns Bank 840,00 (0,00%)
Forbedret indtjening med acceptabelt resultat, solide nøgletal og udbytte til
aktionærerne.
ÅRETS RESULTAT (1.000 kr.) 2010 2009 2008 2007 2006
--------------------------------------------------------------------------------
Netto rente- og gebyrindtægter 101.547 100.244 97.413 94.507 84.783
Andre driftsindtægter 58 158 (118) 40 857
Udgifter til personale og 74.350 69.731 67.864 64.656 58.140
administration m.v.
Afskrivninger på materielle aktiver 1.748 2.968 2.637 2.491 1.451
Andre driftsudgifter 5.842 6.580 1.792 -- --
Basisindtjening før kursregulering og 19.664 21.123 25.002 27.400 26.019
nedskrivninger
Nedskrivning på udlån og 20.876 30.666 14.031 1.627 2.966
tilgodehavender
Kursreguleringer 7.890 10.782 3.136 4.401 11.895
Resultat af kapitalandele i -- -- -- 8 1.143
tilknyttede virk.
Resultat før skat 6.678 1.240 14.107 30.182 36.121
Skat 1.792 (126) 2.931 7.320 8.393
Årets resultat 4.886 1.366 11.176 22.862 27.728
--------------------------------------------------------------------------------
Vestfyns Bank har i 2010 realiseret et resultat på 6,7 mio.kr. før skat og 4,9
mio. kr. efter skat. En fremgang på 5,5 mio.kr. før skat og 3,5 mio.kr. efter
skat i forhold til 2009.
Resultatet er inden for de udmeldte forventninger og skal ses på baggrund af
den fortsat lave økonomiske aktivitet i samfundet efter finanskrisen, der har
medført et fortsat behov for store nedskrivninger.
Udgifterne til provision og nedskrivninger på nødlidende pengeinstitutter i
henhold til Bankpakke I, har i årets løb andraget 8,8 mio.kr., fordelt med 5,1
mio.kr. i provision og 3,7 mio.kr. i nedskrivninger.
Bankens samlede bidrag til Bankpakke I har, over de to år pakken har løbet,
andraget i alt 22,5 mio.kr.
Basisindtægterne er øget med 1 % til 101,5 mio.kr. Fremgangen dækker over
lavere renteindtjening på knap 6,0 mio.kr. med baggrund i dyrere kapital- og
fundingomkostninger og øgede gebyrindtægter med 7,3 mio.kr. fra stor vækst i
bankens værdipapirhandel og låneformidling.
Omkostningerne er øget med 3,9 mio.kr. svarende til 5 %, der har baggrund i
investeringer med akkvisitive formål i medarbejderstaben, som er øget med knap
4 %. Bankens afskrivninger på materielle aktiver er reduceret væsentligt.
Årets nedskrivninger er opgjort til 20,9 mio.kr. mod 30,7 mio.kr. i 2009. Heraf
udgør nedskrivninger på garantien overfor Finansiel Stabilitet 3,7 mio.kr.
Kursreguleringerne er positive med 7,9 mio.kr. mod 10,8 mio.kr. forrige år.
NØGLETAL 2010 2009 2008 2007 2006
-----------------------------------------------------------------------------
Solvensprocent 18,9 16,9 13,8 13,5 14,9
Egenkapitalforrentning før skat 3,1 0,6 6,8 15,3 20,4
Indtjening pr. omkostningskrone ekskl. kurs-- 1,24 1,27 1,35 1,41 1,44
regulering, nedskrivninger
Årets resultat pr. aktie, kr. 19,5 5,5 44,7 91,4 110,9
Børskurs 579 590 590 1.200 1.283
Indre værdi pr. aktie 874 853 848 826 757
Udbytte pr. aktie, pct. 5 -- -- 22 22
-----------------------------------------------------------------------------
Banken solvens er i årets løb øget med 2 % point til 18,9 % - den stærkeste i
de seneste mange år - mod et opgjort solvensbehov på 10,6 %. Den solvensmæssige
overdækning udgør således 8,3 % point. Kernekapitalen udgør 16,2 %.
Udlånsprocenten er beregnet til 90 % af indlånet, der dermed finansierer alle
bankens udlån, og likviditeten er meget tilfredsstillende med en overdækning på
249 % i forhold til lovens krav.
Resultatet forrenter årets gennemsnitlige egenkapital med 3,1 % før skat og 2,3
% efter skat.
Årets resultat betegnes som acceptabelt med de givne konjunkturforhold og
betalingen til Bankpakke I.
Loven om finansiel stabilitet (Bankpakke I) medfører, at der alene må udbetales
udbytte af indtjeningen fra sidste kvartal i året. Med baggrund heri og med
ønsket om igen at tilgodese bankens aktionærer, indstiller bestyrelsen til
generalforsamlingen, at der udbetales udbytte af 4. kvartals indtjening med 5 %
af aktiekapitalen, svarende til 5 kr. pr. aktie.
Vestfyns Bank har igen i 2010 oplevet en tilfredsstillende nettovækst i
kundebestanden, der er øget med knap 3 % til 16.300 kunder, med størst relativ
vækst i antal erhvervskunder.
Udlånsudviklingen er lavere end budgetteret, mens væksten i
handelsaktiviteterne på værdipapirområdet og i låneformidlingen af
realkreditlån er noget højere end budgettet. Bankens Balance II forretninger
(depotforretninger) er over året øget med næsten 25 % til godt 1,9 mia.kr.
under forvaltning.
Bankens årsrapport vil blive uddybet på bankens generalforsamling den 28.
februar 2011 kl. 16.30 i Assens og på de efterfølgende aktionærmøder. Vi
henviser til bankens årsrapport for 2010, der offentliggøres samtidig hermed,
og som er tilgængelig på bankens hjemmeside www.vestfynsbank.dk
Assens, den 10. februar 2011
VESTFYNS BANK A/S
Georg Gundersen Arne Jakobsen
Bestyrelsesformand Bankdirektør
Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til Bankdirektør Arne Jakobsen på
telefon 63 71 50 90 eller 4061 1414.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar