Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Selskabsmeddelelse nr. 6 / 2011 - Udsættelse af fortegningsretsemission

17-02-11 kl. 17/2 2011 20:17 | Tower Group 0,06 (0,00%)

Som meddelt i 'Selskabsmeddelelse nr. 45 / 2010 - Periodemeddelelse' planlagde
Tower Group A/S oprindeligt at foretage en fortegningsemission i løbet af 1.
kvartal 2011. Selskabets going concern er afhængig af en vellykket
gennemførelse af den planlagte fortegningsretsemission.

Ledelsen har nu konkluderet, at en vellykket gennemførelse af den planlagte
aktieemission, og virksomheden generelt, er afhængig af, at der kan opnås
aftaler med selskabets banker med henblik på en lempelse af vilkårene i stand
still-aftalerne, indgået som en del af rekonstruktionen i foråret 2010,
herunder afdragsfrihed og en suspension af konsekvenserne af visse
overtrædelser af misligholdelsesklausulerne.

Selvom bankerne har vist velvilje i forhold til at samarbejde med virksomheden
om at nå en bæredygtig løsning, er det endnu ikke lykkedes at indgå en
langsigtet aftale.

For at sikre den fornødne tid til at forhandle en sådan aftale på plads har
ledelsen derfor besluttet at udskyde den planlagte aktieemission til ultimo 2.
kvartal 2011, på hvilket tidspunkt selskabet forventer, at den omtalte aftale
med bankerne vil være på plads.

For at sikre selskabets likviditet i den mellemliggende periode, indtil
aktieemission gennemføres, har virksomheden forhandlet kortsigtede aftaler på
plads med selskabets seniorbanker om udsættelse af afdrag for 4. kvartal 2010
og 1. kvartal 2011 ind til ultimo marts 2011. Endvidere har selskabet
igangværende forhandlinger med dets bankforbindelser om udsættelse af afdrag
for 1. kvartal 2011 til den planlagte fortegningsretsemission ultimo juni 2011.

Desuden har selskabets hovedaktionær, BXR Tower BV, ydet selskabet et
bridge-lån, og BXR Tower BV har erklæret sig villige til at stille yderligere
midler til rådighed for virksomheden, hvis skulle vise sig nødvendigt, inden
forhandlingerne med bankerne er afsluttet, og fortegningsemission er
gennemført.

I lyset af ovenstående og med henblik på at optimere ressourcerne i Tower
Group, har selskabet besluttet ikke at offentliggøre årsregnskabsmeddelelse
2009/10 den 21. februar 2011, men i stedet offentliggøre en komplet årsrapport
2009/10, dækkende samme periode, den 31. marts 2011. Som konsekvens heraf vil
der blive offentliggjort en revideret finanskalender snarest.


Med venlig hilsen

Tower Group A/S


Martin Coté

CEO


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Martin Coté CEO, på tlf.:
+420 725 716 755.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Tower Group

PRIS 0,06
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,05
SIDSTE LUK 0,06
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER