Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Primær drift som forventet - men mindre underskud

18-02-11 kl. 18/2 2011 11:37 | Sparekassen Himmerland 172,50 (+1,47%)

Bestyrelsen har på møde i dag godkendt årsrapporten for 2010, der hermed
offentliggøres.

Sparekassens primære indtjening udgør 188 mio. kr., hvilket ligger indenfor de
udmeldte forventninger på 150-200 mio. kr.

Resultatet for 2010 blev et mindre underskud på 39 mio. kr., der er det første
underskud siden 1981. Resultatet anses ikke for tilfredsstillende, men skal
bl.a. ses i lyset af, at sparekassen i 2010 har afholdt udgifter til Bankpakke
I og andre sektorløsninger for nødlidende pengeinstitutter på 69 mio. kr., og
samtidig har flere af sparekassens kunder haft det svært under den økonomiske
krise.

Sparekassen hæfter i lighed med de øvrige danske pengeinstitutter for det tab,
som Indskydergarantifonden må imødese i forbindelse med Amagerbankens konkurs.
Sparekassens forventede andel af dette tab er på 19 mio. kr., der er
udgiftsført i 4. kvartal 2010.

Sparekassens samlede udgifter til Bankpakke I har i 2010 andraget 50 mio. kr.

Set over de seneste 3 år, hvor den økonomiske krise har haft stor negativ
indvirkning på samfundsøkonomien og skabt vanskelige markedsforhold, har
sparekassen samlet haft et overskud på 144 mio. kr. før bidrag til Bankpakke I
og andre sektorløsninger for nødlidende pengeinstitutter. De samlede bidrag til
Bankpakke I og andre sektorløsninger for nødlidende pengeinstitutter andrager
146 mio. kr. over de seneste 3 år, jf. oversigten på side 3.

Sparekassen har fortsat et meget solidt kapitalgrundlag. Sparekassens solvens
udgør 18,7% og kernekapitalprocenten udgør 17,8 . Dette betyder, at sparekassen
selv uden medregning af supplerende kapital på 125 mio. kr. har et solidt
kapitalgrundlag, og sparekassen opfylder således allerede nu de forventede
kapitalkrav i de kommende Basel III-regler.

Sparekassen har også fortsat en stærk likviditetssituation, og sparekassens
nøgletal ligger alle langt inden for Finanstilsynets grænseværdier i
Tilsynsdiamanten, så sparekassen lever altså allerede nu op til de fremtidige
skærpede krav, der gælder fra ultimo 2012, jf. oversigten på side 3.

Efter regnskabsårets afslutning har sparekassen overtaget Sparekassen
Midtfjord, hvilket udvider sparekassens forretningsgrundlag med ca. 5.300
kunder samt samlede udlån og indlån for hhv. 0,4 mia. kr. og 0,5 mia. kr. Det
forventes, at der allerede fra 2011 vil være positive synergier forbundet med
overtagelsen, som derfor i 2011 forventes at bidrage til sparekassens
indtjening af primær drift med 5-8 mio. kr. efter overtagelsesomkostninger.

Fra årsrapporten skal særligt fremhæves:

-- Bankpakke I og Amagerbankens konkurs koster 69 mio. kr.
-- Solidt kapitalgrundlag - solvensen udgør 18,7% og kernekapitalprocenten
udgør 17,8%.
-- Solid likviditet - overdækning i forhold til lovkrav om likviditet udgør
374,7%.
-- Indlån overstiger udlån - nøgletallet ”Udlån i forhold til indlån” udgør
således 91,0.
-- Forsigtig gearing - nøgletallet ”Udlån i forhold til egenkapital” udgør
således kun 4,2.
-- Stabilt indlån og udlån i 2010. Indlån er steget med 0,8%, mens udlån er
faldet med 2,4%.
-- Nettorente- og gebyrindtægter er faldet med 38 mio. kr. til 454 mio. kr.,
hvilket bl.a. skyldes, at sparekassens ledelse som forberedelse til udløb
af Bankpakke I af forsigtigheds hensyn valgte at styrke sparekassens
likviditet endnu mere i foråret 2010. En stor del af denne
overskudslikviditet har været placeret i obligationer til en lavere direkte
rente, hvorpå der til gengæld har været positive kursreguleringer.
-- Kursreguleringerne er positive med 66 mio. kr.
-- Som en konsekvens af den økonomiske krise og den generelle negative
konjunkturudvikling har sparekassen i 2010 konstateret tab og
nedskrivninger på udlån og garantier på 247 mio. kr. Tab og nedskrivninger
vedrører primært mindre erhvervskunder som er afhængige af det indenlandske
forbrug, mens sparekassen kun i begrænset omfang har konstateret tab på
privatkunder.

Positive forventninger til 2011, hvor betalingen til Bankpakke I er slut. Det
forventes, at sparekassens forretningsgrundlag vil udvise en mindre vækst,
selvom der dog fortsat må forventes lavkonjunktur i de kommende år.

Ledelsen forventer, at sparekassens primære indtjening, dvs. indtjeningen før
nedskrivninger, kursreguleringer og skat, vil ligge på et niveau i
størrelsesordenen 140-190 mio. kr. for 2011. På trods af lavkonjunktur i det
kommende år forventes det, at tab og nedskrivninger vil blive på et lavere
niveau i 2011 end i de sidste par år.

Generalforsamling afholdes mandag den 14. marts 2011 kl. 17.00 i Kultur- og
Messecenter Aars.

Har De spørgsmål eller kommentarer til årsrapporten, er De velkommen til at
kontakte undertegnede på telefon 9698 0234.


Med venlig hilsen

Sparekassen Himmerland A/S


Svend Jørgensen

Sparekassedirektør





Resultatudviklingen for de seneste 3 år

Sparekassens resultatopgørelse for de seneste 3 år kan i hovedposter
specificeres således:

2008 2009 2010 I alt
mio. mio. mio. mio.
kr. kr. kr. kr.
--------------------------------------------------------------------------------
Netto rente- og gebyrindtægter 433,8 492,0 454,4 1.380,2
--------------------------------------------------------------------------------
Andre driftsindtægter 32,2 9,1 6,5 47,8
--------------------------------------------------------------------------------
Udgifter til personale og administration 214,7 248,2 262,3 725,2
--------------------------------------------------------------------------------
Af- og nedskrivninger på immaterielle og 12,8 13,3 11,0 37,1
materielle aktiver
--------------------------------------------------------------------------------
Primær indtjening 238,5 239,6 187,6 665,7
--------------------------------------------------------------------------------
Kursreguleringer -31,1 73,1 66,4 108,4
--------------------------------------------------------------------------------
Resultat af kapitalandele i dattervirksomhed 1,5 0,6 2,8 4,9
--------------------------------------------------------------------------------
Resultat før nedskrivninger og Bankpakke I mv. 208,9 313,3 256,8 779,0
--------------------------------------------------------------------------------
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender 152,5 236,4 246,6 635,5
--------------------------------------------------------------------------------
Resultat før udgifter til Bankpakke I mv. 56,4 76,9 10,2 143,5
--------------------------------------------------------------------------------
Udgift til statsgaranti vedr. Bankpakke I og 11,2 36,6 47,7 95,5
garanti vedrørende Amagerbanken
--------------------------------------------------------------------------------
Tab på garanti vedr. Bankpakke I 6,1 23,3 21,1 50,5
--------------------------------------------------------------------------------
Resultat før skat 39,1 17,0 -58,6 -2,5
--------------------------------------------------------------------------------
Skat af årets resultat 3,2 +4,0 +19,5 20,3
--------------------------------------------------------------------------------
Årets resultat 35,9 21,0 -39,1 17,8
--------------------------------------------------------------------------------




Tilsynsdiamanten

Finanstilsynet har lanceret den såkaldte Tilsynsdiamant, der angiver 5
pejlemærker med grænseværdier som i fremtiden skal bruges til at vurdere
risikoen i det enkelte pengeinstitut. Holder pengeinstituttet sig inden for
alle fem grænseværdier, overholder instituttet de fremtidige rammer, som
Finanstilsynet har sat op for en sund bankforretning.

Som det fremgår af følgende skema, ligger alle Sparekassen Himmerlands nøgletal
langt inden for Finanstilsynets grænseværdier - på alle 5 pejlemærker. Det
betyder, at Sparekassen Himmerland allerede nu lever op til de fremtidige
skærpede krav, der gælder fra ultimo 2012.

Pejlemærke i Grænseværdi i Sparekassens
Tilsynsdiamanten Tilsynsdiamanten nøgletal
pr. 31/12 2010
--------------------------------------------------------------------------------
Summen af store engagementer Max. 125% 10,4%
--------------------------------------------------------------------------------
Udlånsvækst på årsbasis Max. 20% -2,4%
--------------------------------------------------------------------------------
Stabil funding Max. 1 0,6
--------------------------------------------------------------------------------
Ejendomseksponering Max. 25% 11,2%
--------------------------------------------------------------------------------
Likviditetsoverdækning Min. 50% 374,7%
--------------------------------------------------------------------------------




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Sparekassen Himmerland

PRIS 172,50
ÆNDRING +2,50 (+1,47%)
ÅBEN 169,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER