Halvårsrapport for Rovsing A/S 2010/11.
21. februar 2011
Meddelelse nr. 109
Delårsrapport 1. halvår 2010/11
Bestyrelsen for Rovsing A/S har godkendt Selskabets delårsrapport for 1. halvår
(1. juli 2010 - 31. december 2010) af regnskabsåret 2010/11. Delårsrapporten er
ikke revideret.
Periodens omsætning blev DKK 14,5 mio. (DKK 14,1 mio. for 2009/10) med et
resultat af primær drift (EBIT) på DKK 2,8 mio. (minus DKK 6,4 mio. for
2009/10). For regnskabsåret 2010/11 forventes en omsætning i området DKK 27-30
mio. Resultatet forventes bedre end tidligere meddelt, idet der forventes et
positivt resultat ikke blot på EBIT niveau, men også et positivt nettoresultat.
Ordreindgangen har over de sidste tre måneder været på over DKK 8 mio.
Selskabet forventer en stigning i ordreindgangen over de kommende måneder, og
dermed også en stigning i omsætningen og indtjeningen for året 2011/12. Vi
forventer stadig et positivt resultat i det kommende regnskabsår 2011/12.
Om Rovsing
Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til rumfart. Kunderne er
internationale organisationer og virksomheder. Selskabets vækststrategi
omfatter nye forretningsområder inden for forsvars- og transportindustrierne,
hvor der i stigende grad er behov for Rovsings kompetencer inden for design,
udvikling, test og kvalitetssikring af avancerede systemer til kritiske
funktioner.
Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført
uafhængig kvalitetstest (ISVV) af den mest kritiske software-type (klasse A),
hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden
etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked.
Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for
rumfarts- og forsvarsindustri.
Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller høje krav til
produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig
større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske
standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at
være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af
underleverandører i både udvikling og produktion.
www.rovsing.dk
Yderligere oplysninger
Søren A. Rasmussen, adm. direktør
Telefon (+45) 40 30 54 50
De anførte nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske
Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger & Nøgletal 2010”.
Finansiel udvikling
I 1. halvår af 2010/11 blev omsætningen DKK 14,5 mio. (DKK 14,1 mio.for
2009/10), mens resultatet af primær drift (EBIT) blev DKK 2,8 mio. (minus DKK
6,4 mio.for 2009/10).
Selskabets egenkapital udgjorde DKK -7,1 mio. pr. 31. december 2010.
Selskabets to store aktionærer har givet tilsagn om ved en senere
kapitaludvidelse at konvertere DKK 15,7 mio., som er stillet som garantier
overfor selskabets bankforbindelse, til ny aktiekapital i selskabet.
Markedsudvikling
Rovsing har fortsat sine aktiviteter inden for de tre forretningsområder Space,
Defense og Transportation.
Space
Selskabet har fortsat udviklingen af en række nye genanvendelige
standardprodukter til det globale rumfartsmarked. Disse ligger inden for
området Power Supply SCOE systemer og første leverance baseret på disse nye
produkter forventes at finde sted i maj 2011. I European Space Agency (ESA)
regi forventes inden for de kommende måneder flere nye udbudsforretninger inden
for Power Supply SCOE systemer, og selskabet forventer derfor en stigende
ordreindgang inden for Space.
Defense
Inden for Defense har selskabet fortsat udviklingen af et meget nøjagtigt samt
højpålideligt lokaliserings- og navigations software system for det danske
forsvar.
Transportation
Rovsing har i kvartalet gjort gode fremskridt i markedsføringen af sine
serviceydelser over for den tyske automobilindustri og dens Tier-1
underleverandører. Der hentes løbende nye ordrer fra dette segment og
aktiviteterne inden for automobilindustrien er nu overskudsgivende. Der
forventes en pæn stigning i ordreindgangen inden for transportation. Alene
siden den 1. januar 2011 er der hentet ordrer for over DKK 1,5 mio. fra den
tyske automobilindustri.
Inden for jernbaneindustrien er der som meddelt tidligere indgået en strategisk
alliance med det engelske selskab Altran Praxis med henblik på fælles bud for
Independent Safety Assessment (ISA) aktiviteter til det nye danske
signalprojekt. Den danske regering har bevilget i alt DKK 17 mia. til
udskiftning af signalsystemerne for:
-- Københavns S-bane
-- Banedanmarks nationale jernbanenetværk - vest
-- Banedanmarks nationale jernbanenetværk - øst
-- Udstyr til rullende materiel
Samtlige potentielle leverandører til disse projekter skal som en del af deres
tilbud inkludere en uafhængig ”Safety Assessor”. Rovsing har i samarbejde med
Altran Praxis lavet eksklusiv ISA aftale med Siemens A/S vedrørende den første
udbudsforretning. Vinder Rovsing en eller flere af disse ISA opgaver vil de
løbe over en længere årrække.
Resultatopgørelse
Nettoomsætning
Selskabets nettoomsætning blev i 1. halvår 2010/11 DKK 14,5, mio. mod DKK 14,1
mio. i 1. halvår 2009/10.
Bruttoresultat
Bruttoresultatet blev i 1. halvår 2010/11 på DKK 12,9 mio. mod DKK 10,9 mio. i
1. halvår 2009/10.
Omkostninger
Koncernens omkostninger til salg, ledelse og administration samt andre
driftsudgifter udgjorde i 1. halvår 2009/10 DKK 10,0 mio. mod DKK 16,9 mio. i
1. halvår 2009/10 svarende til et fald på godt 40 %. Faldet er realiseret
primært gennem personalebesparelser.
EBIT
Resultatet af primær drift (EBIT) blev i 1. halvår 2009/10 på DKK 2,8 mio. mod
minus 6,4 mio. i 1. halvår 2009/10. EBIT-marginen blev på 20,6 % mod -42,4% i
samme periode i 2009/10.
Finansielle poster
Finansielle poster udgjorde 1. halvår 2008/09 en omkostning på DKK 0,2 mio. mod
DKK 1,2 mio. i 1. halvår 2009/10.
Skat
Selskabet har valgt ikke at udgiftsføre skat ved aflæggelse af nærværende
delårsrapport. Ved aflæggelsen af årsrapport 2010/11 vil dette forhold blive
revurderet.
Periodens resultat
Nettoresultatet for 1. halvår 2010/11 udgjorde DKK 2,6 mio. mod minus DKK 7,6
mio. i 1. halvår 2009/10.
Balancen
Ved udgangen af 1. halvår 2010/11 udgjorde balancen DKK 20,0 mio., hvilket er
et fald på DKK 4,7 mio. i forhold til udgangen af 2009/10.
Aktiver
De langfristede aktiver er steget fra DKK 11,7 mio. pr. 1. juli 2010 til DKK
13,8 mio. pr. 31. december 2010. Der er i perioden foretaget aktivering af
udviklingsomkostninger for i alt DKK 2,3 mio.
De kortfristede aktiver faldet fra DKK 18,3 mio. pr. 1. juli 2010 til DKK 11,5
mio. pr. 31. december 2010. Dette skyldes især et fald i igangværende arbejder
for fremmed regning, debitorer, samt et mindre fald i
periodeafgrænsningsposter.
Passiver
Egenkapital pr. 31. december 2009 udgør DKK -7,1 mio. mod DKK -9,7 mio. pr. 30.
juni 2010.
Selskabets langfristede gældsforpligtigelser udgøres af lån fra selskabets to
største aktionærer på DKK 15,7 mio.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgjorde minus DKK 2,3 mio. i 1. halvår
2010/11 mod minus DKK 3,5 mio. i 1. halvår 2009/10. Pengestrømme fra
driftsaktiviteter er i 1. halvår påvirket af det positive resultat af primær
drift på DKK 2,8 mio.
Forventninger til 2010/11
For regnskabsåret 2010/11 forventes en omsætning i området DKK 27 - 30 mio. Der
forventes et positivt resultat af primær drift (EBIT), og et positivt netto
resultat.
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt Rovsing koncernens
delårsrapport for perioden 1. juli 2010 - 31. december 2010.
Delårsrapporten, som er urevideret, er aflagt i overensstemmelse med
bestemmelserne om måling og indregning i IFRS som godkendt af EU samt øvrige
danske krav til delårsrapportering for børsnoterede selskaber.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og delårsrapporten
giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens aktiver og
passiver, den finansielle stilling samt resultat og pengestrømme.
Skovlunde, den 21. februar 2011
Direktion
Søren A. Rasmussen (administrerende direktør)
Bestyrelse
Christian Hvidt (formand) Søren A. Rasmussen
Heinz Pfannschmidt
Resultatopgørelse 1.halvår 1. halvår Helår
DKK (1.000) 2010/11 2009/10 2009/10
Nettoomsætning 14.469 14.147 31.716
Andre driftsindtægter 883 1.215 2.327
Andre driftsomkostninger 2.407 4.442 12.538
Bruttoresultat 12.945 10.920 21.505
-----------------------------
Andre eksterne omkostninger 1.837 3.989 7.189
Personaleomkostninger 8.121 12.925 21.862
9.958 16.914 29.052
-----------------------------
Driftsresultat før afskrivninger
(EBITDA) 2.987 -5.994 -7.546
Afskrivninger 179 444 3.149
-----------------------------
Resultat af primær drift (EBIT) 2.808 -6.438 -10.695
Finansielle poster -242 -1.174 -2.373
-----------------------------
Resultat før ekstraordinære poster 2.566 -7.612 -13.068
Ekstra ordinære indtægter 52 0 0
-----------------------------
Resultat før skat 2.618 -7.612 -13.068
Skat 0 0 1.091
Periodens resultat 2.618 -7.612 -11.977
-----------------------------
Balance 1.halvår 1. halvår Helår
(DKK 1.000) 2010/11 2009/10 2009/10
Langfristede aktiver i alt 13.804 9.604 11.723
------------------------------
Tilgodehavender 4.618 11.419 9.082
Igangværende arbejder for fremmed
Regning 1.483 3.104 3.017
Periodeafgrænsningsposter 19 200 418
Værdipapirer 65 51 45
Likvide beholdning 50 396 54
Kortfristede aktiver i alt 6.235 15.170 12.616
------------------------------
Aktiver i alt 20.039 24.773 24.339
Egenkapital i alt -7.096 -5.353 -9.736
langfristede forpligtelser 15.685 14.837 15.727
Kortfristede forpligtelser 11.450 15.288 18.348
Forpligtelser i alt 27.135 30.126 34.075
Passiver i alt 20.039 24.773 24.339
Specifikation af igangværende arbejder for fremmed regning
Igangværende arbejder til salgspris 31.604 58.566
Aconto betalinger 30.914 58.771
690 -205
------------------------------
Forudbetalinger fra kunder 793 -3.309
Udvikling i egenkapital
Overført
(DKK 1.000) Aktiekaptial resultat I alt
Saldo 1. juli 2009 15.974 -20.775 -4.801
Kapitaludvidelse 1.863 5.132 6.995
Aktiebaseret aflønning 65 65
Resultat -7.612 -7.612
Saldo pr. 31. december 2009 17.837 -23.189 -5.353
Saldo 1. juli 2010 17.867 -27.602 -9.736
Aktiebasseret aflønning 22 22
Resultat 2.618 2.618
Saldo pr. 31. december 2010 17.867 -24.962 -7.096
Pengestrømsopgørelse 1. h alvår 1. halvår Helår
(DKK 1.000) 2010/11 2009/10 2009/10
Pengestrømme for driftsaktivitet
Resultat af primær drift (EBIT) 2.808 -6.438 -10.695
Afskrivninger, amortiseringer og nedskrivninger 179 365 2.940
Hensatte forpligtelser 22 65 -35
Driftens likviditestsvirkning før
ændring i arbejdskapital 3.009 -6.008 -7.790
Tilgodehavender/iganværende arbejder 6.397 6.132 7.373
kortfristet gæld -6.898 -2.486 105
-------------------------------
Ændring i arbejdskaptial -501 3.646 7.478
-------------------------------
Driftens likviditetsvirkning før
finansielle poster og skat 2.508 -2.362 -312
Finansielle poster -242 -1.174 -2.373
Skat -- -- --
Pengestrømme for driftsaktivitet i alt 2.266 -3.535 -2.685
-------------------------------
Pengestrømme for investeringsaktivitet
Investering i im- og materielle anlægsaktiver -2.270 -2.766 -5.143
Deposita 10 -- -10
-------------------------------
Pengestrømme for investeringsaktivitet i alt -2.260 -2.766 -5.153
Pengestrømme for finansieringsaktivitet
Banklån -10 -741 448
Ansvarlig lånekaptial -- -262 308
Kapitaludvidelse og gældskonvtering -- 6.995 7.077
-------------------------------
Pengestrømme for finansieringsaktivitet i alt -10 5.992 7.833
Ændring likvide beholdning -4 -310 -5
Likvide beholdning primo 54 706 59
-------------------------------
Likvide beholdninger ultiomo 50 396 54
-------------------------------
1.halvår 1. halvår Helår
(DKK 1.000) 2010/11 2009/10 2009/10
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 14.469 14.147 31.716
Resultat af primær drift før afskrininger
(EBITDA) 2.987 -5.994 -7.546
Resultat af primær drift (EBIT) 2.808 -6.438 -10.695
Periodens resultat 2.618 -7.612 -11.977
Balance
Langfristede aktiver 13.804 9.604 11.723
Kortfristede aktiver 6.235 15.170 12.616
Aktiver Ialt 20.039 24.773 24.339
Egenkapital -7.096 -5.353 -9.736
Langfristede forpligtelser 15.685 14.837 15.727
Kortfristede forpligtelser 11.450 15.288 18.348
Passiver ialt 20.039 24.733 24.339
Pengestrømme
Pengestrømme for driftsaktiviteter 2.266 -3.535 -2.685
Pengestrømme for investeringsaktiviteter -2.260 -2.766 -5.153
Pengestrømme for finansieringsaktiviteter -10 5.992 7.833
Ændring af likvide beholdninger -4 -310 -5
Nøgletal
EBITDA-margin % 20,6 -42,4 -23,80
EBIT-maring % 19,4 -45,5 -33,70
Egenkapitalforrentning, % -- -- --
Resultat pr. Aktie á 1 kr. (EPS) 0,15 -0,46 -0,70
Cashflow pr. Aktie á 1 kr (CFPS) 0,13 -0,21 -0,16
Antal aktier, gennemsnitlig udestående (1.000) 17.867 16.519 17.230
Antal aktier, ultimo (1.000) 17.867 17.837 17.867
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar