Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Netop Solutions A/S offentliggør årsrapport for 2010

15-03-11 kl. 15/3 2011 07:42 | Netop Solutions 9,60 (0,00%)



Birkerød, Danmark, 2011-03-15 08:42 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Selskabsmeddelelse nr. 2-2011




15. marts 2011

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S


Netop Solutions A/S offentliggør årsrapport for 2010


Resume: 2010 var et godt år for Netop Solutions, hvor målet om et positivt
regnskabsmæssigt resultat blev opnået efter en succesfuld indsats rettet mod at
styrke og effektivisere virksomheden. Omsætningen udgjorde DKK 92,1 mio. i
2010, en stigning på 8% i forhold til året før, mens EBITDA udgjorde DKK 8,2
mio. i 2010 mod minus DKK 34,5 mio. i 2009. Den realiserede omsætning samt
EBITDA lå over koncernens senest udmeldte forventninger for 2010 og oversteg
forventningerne som oprindeligt udmeldt i årsrapporten for 2009. Årets resultat
efter skat udgjorde DKK 0,9 mio. mod minus DKK 82,5 mio. i 2009. Ledelsen
finder det opnåede resultat tilfredsstillende, og kan konstatere at Netop
Solutions er godt rustet til 2011, og er væsentligt styrket på alle områder,
med en markant forbedret soliditet, positive pengestrømme fra
driftsaktiviteten, og ingen rentebærende gæld. Netop Solutions er således
rustet til fremtidig vækst.


(Denne meddelelse bør læses i sammenhæng med Netop Solutions' årsregnskab for
2010, som er vedhæftet som bilag. Derudover findes årsrapporten på Netop
Solutions' hjemmeside, www.netop.com.)


Hovedpunkter for året 2010:

-- Målsætningen for Netop Solutions i 2010 var at få skabt et stabilt og
bæredygtigt fundament samt opnå et positivt EBITDA, positive pengestrømme
fra driftsaktiviteten, og vækst i omsætningen. Netop Solutions overgik på
alle tre områder de erklærede målsætninger.


-- Den samlede omsætning blev i 2010 på DKK 92,1 mio. mod DKK 85,3 mio. i
2009, en stigning på 8%. Udviklingen i omsætningen er tilfredsstillende set
i lyset af der fortsat har kunnet mærkes en effekt af den økonomiske krise,
særligt indenfor Education segmentet. Den realiserede omsætning for 2010 lå
over koncernens senest udmeldte forventninger og oversteg forventningerne
udmeldt i årsrapporten for 2009.


-- EBITDA udgjorde for 2010 DKK 8,2 mio., mod et minus på DKK 34,5 mio. i
2009. Netop Solutions reducerede i 2010 omkostningsbasen med 26% i forhold
til 2009, og EBITDA er løbende blevet forbedret igennem 2010. Resultatet
overgår de senest udmeldte forventninger på DKK 7-8 mio., og væsentlig over
de oprindelige forventninger på DKK 0-5 mio. på tidspunktet for
årsrapporten for 2009.


-- Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde i 2010 DKK 5,6 mio., mod minus
DKK 29,3 mio i 2009.


-- Årets resultat efter skat udgjorde i 2010 DKK 0,9 mio., mod minus DKK 82,5
i 2009. Resultatforbedringen anses for tilfredsstillende.


-- Indenfor Administration segmentet har Netop Solution i 2010 opnået en
kraftig vækst og omsætningen udgjorde i 2010 DKK 53,0 mio. mod DKK 42,8
mio. året før, svarende til en stigning på 24%. Den ændrede strategi med
fokus på Enterprise-segmentet, hvor en række større ordrer er blevet
vundet, har sammen med de forbedrede markedsforhold medvirket til væksten i
segmentet. På det vigtige amerikanske marked steg omsætningen på
Administration-segmentet med 25%.


-- Omsætningen inden for Education-segmentet udgjorde i 2010 DKK 36,6 mio. mod
DKK 36,2 mio. året før, svarende til en stigning på ca. 0,1%. Netop
Solutions fastholdt i 2010 sin position som den største spiller indenfor
Classroom Management-løsninger. Salget af opgraderings- og
vedligeholdelsesaftaler bidrog til at fastholde omsætningsniveauet, mens
salget af nye licenser endnu ikke er tilbage på samme niveau som før
starten af den økonomiske krise.


-- Omsætningen inden for Communication-segmentet, hvor Netop Live
Guide-produktet repræsenterer det eneste produkt, udgjorde i 2010 DKK 2,6
mio. mod DKK 1,4 mio. i 2009. Segmentet har i 2010 haft en procentvis stor
vækst i omsætningen, der steg med 86%, men som i 2010 kun udgjorde ca. 2%
af den samlede omsætning. Antallet af kunder er steget betydeligt og nye
kundegrupper har opdaget den omfattende nytteværdi, der kan opnås ved brug
af produktet. I 2010 leverede Netop Solutions mere end en million
chat-sessioner for vores kunder. Netop Live Guide-produktet sælges som
Cloud baseret Software-as-a-Service (SaaS), hvorfor omsætningen primært
baseres på abonnementer med løbende aftaler.


Hovedpunkter for 4. kvartal 2010

-- Omsætningen i 4. kvartal 2010 endte på DKK 25,9 mio. mod DKK 17,0 mio. i
samme periode 2009, hvilket svarer til en stigning på ca. 52%.


-- EBITDA for 4. kvartal 2010 blev DKK 2,5 mio., mod minus DKK 0,6 mio. i
samme periode sidste år.


-- Pengestrømme fra driftsaktivitet var DKK 4,8 mio., mod minus DKK 0,1 mio. i
samme periode sidste år.


Forventninger til 2011

Netop Solutions er efter en omfattende omstillingsproces i 2009 og 2010 nu
parat til at udnytte det vækstpotentiale, som eksisterer inden for selskabets
markeder.

Inden for Administration-segmentet vil Netop Solutions fortsætte selskabets
fokus på Enterprise-området, hvor der med nytilførte salgsressourcer, primært i
USA, og med lancering af en ny version af selskabets hovedprodukt, Netop Remote
Control version 10, forventes erobring af yderligere markedsandele, samt en
to-cifret vækst i omsætningen i forhold til 2010.

Målsætningen for 2011 vedrørende Education-segmentet, er at blive endnu bedre
til at videreformidle de væsentlige forbedringer af klasseundervisning, som
skoler oplever på baggrund af Netop Solutions' Classroom Management-løsninger.
Der forventes en mindre omsætningsmæssig vækst inden for Education-segmentet.

Communication-markedet, som er inde i en kraftig udvikling, tilføres i 2011
yderligere salgsressourcer. Der forventes en betydelig vækst i omsætningen i
2011, hvor Netop Live Guide nu også sælges gennem Netop Solutions' web shop.

På baggrund af de tiltag som Netop Solutions har igangsat, såvel som en generel
forbedring af markedsforholdene, forventer Netop Solutions en omsætning på DKK
97-102 mio., svarende til en forventet fremgang i omsætningen på 6-11%. Med
udgangspunkt i en streng omkostningskontrol kombineret med nødvendige
investeringer i den fremtidige vækst, forventes EBITDA at udgøre DKK 7-12 mio.
Selskabets forventning til omsætningen i 2011 baseres på en gennemsnitlig
USD/DKK-kurs for 2011 på DKK 5,60. Som en illustration af Netop Solutions'
valutakursfølsomhed kan oplyses, at en antaget gennemsnitlig USD/DKK-kurs for
2011 på 5,70 ville forøge omsætningen med ca. DKK 1,0 mio. og EBITDA med ca.
DKK 0,5 mio.


Netop Solutions A/S

Netop udvikler og sælger software-løsninger, der giver mulighed for hurtig,
sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data over
internettet. Selskabet har tre forretningsområder: Administration, Education og
Communication. Netops unikke og omkostningsbesparende Administration-løsninger
gør arbejdslivet lettere for it-professionelle med sikre remote control
løsninger. Med de markedsledende Education-løsninger til classroom management
og corporate e-learning, hjælper Netop elever og lærere til at opnå optimale
resultater gennem virtuel undervisning. Netops Communication-løsninger lader
kunder, partnere og kolleger mødes nemt og sikkert i det virtuelle rum via
chat, video og tale over internettet. Netop beskæftigede ved udgangen af 2010
122 ansatte og har datterselskaber i USA, England, Rumænien og Schweiz.
Selskabet sælger sine løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80
lande. Netop Solutions A/S er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. I 2010
omsatte Netop for DKK 92,1 mio. Læs mere på: www.netop.com.



Administrerende direktør Kurt Bager

Telefon: 45 90 25 25

E-mail: [email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Netop Solutions

PRIS 9,60
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 9,60
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER