Max Bank gennemfører drifts- og strukturtilpasninger for at gøre sig klar til udløb af statsgarantien i 2013
31-03-11 kl. 31/3 2011 07:31 | Max Bank 7,80 (0,00%)
Samtidig med offentliggørelse af årsrapporten for 2010 den 28. februar 2011
offentliggjorde Max Bank ”Plan 2013”, der skal gøre banken uafhængig af
statsgarantien i løbet af 2 år. Selv om det er en mulighed, at der udvikles nye
statslige eller markedsmæssige løsninger til hel eller delvis afløsning af den
nuværende statsgaranti, besluttede Max Bank at tage sagen i egen hånd. ”Plan
2013” indeholder derfor de indsatser, som banken vil gøre i forhold til
kapitalstruktur, drifts- og balanceoptimering, således at banken er godt rustet
til 2013.
Som et led i ”Plan 2013” er der nu gennemført en række drifts- og
strukturtilpasninger, hvoraf de væsentligste er:
-- Udvalgte indlånssatser er hævet for at gøre renten på indlån
konkurrencedygtig, således at banken fastholder og forøger indlånene.
-- Samtidig er udlånsrenterne generelt forhøjet.
-- Filialstrukturen er revurderet. Det er besluttet at overføre aktiviteterne
i de tre mindre filialer i Dalmose, Herlufmagle og Kalundborg til de større
driftsenheder i henholdsvis Skælskør, Næstved Stor-Center og Slagelse.
-- Som en konsekvens af beslutningen om at banken skal fokusere på det primære
markedsområde, nedlægges bankens fjernkundebank, og kunderne vil fremover
blive betjent af Næstved City Afdeling.
-- Behovet for ressourcer er blevet revurderet i alle enheder, og det har
betydet, at banken har reduceret medarbejderstaben med ca. 20 medarbejdere
ved udgangen af 1. kvartal 2011.
En betydelig del af Max Banks funding er i dag opnået via statsgarantier. Med
ovennævnte afsæt vil Max Bank nu fokusere på at skabe balance mellem indlån og
udlån frem mod 2013, hvor statsgarantien udløber. Derved sikres Max Bank et
godt udgangspunkt for en fortsat udvikling som en betydende regionsbank i Syd-
og Vestsjælland.
Selskabsmeddelelse nr. 7/2011
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar