Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport for perioden 1. juni 2010 - 28. februar 2011 for Bang & Olufsen a/s

13-04-11 kl. 13/4 2011 06:53 | Bang & Olufsen 148,00 (0,00%)

-- Koncernens samlede omsætning blev i de tre første kvartaler af
regnskabsåret 2010/11 på 2.156 millioner DKK mod 1.982 millioner DKK sidste
år, hvilket svarer til en vækst på 9 procent. Omsætningen i tredje kvartal
blev på 820 millioner DKK mod 749 millioner DKK i samme periode sidste år
svarende til en vækst på 10 procent.
-- Resultat før skat i de tre første kvartaler blev positivt med 32 millioner
DKK mod et negativt resultat på 72 millioner DKK i samme periode sidste år.
Resultat før skat i tredje kvartal blev positivt med 30 millioner DKK mod
et positivt resultat på 28 millioner DKK i tredje kvartal af 2009/10.
-- Resultatet er negativt påvirket med 21 millioner DKK, hvoraf 14 millioner
DKK kan relateres til omkostninger i forbindelse med den tidligere
administrerende direktørs fratrædelse. Endvidere er der grundet ændrede
forventninger til den fremtidige anvendelse foretaget nedskrivning af
bygninger.
-- Koncernens bruttoavance blev i de tre første kvartaler af regnskabsåret
2010/11 på 40,7 procent mod en bruttoavance på 38,9 procent i samme periode
sidste år. Koncernens bruttoavance i tredje kvartal blev på 39,8 procent
mod 38,9 procent i samme kvartal i regnskabsåret 2009/10.
-- Koncernens omsætning i audio-video forretningen blev i de tre første
kvartaler af regnskabsåret 2010/11 1.769 millioner DKK mod 1.770 millioner
DKK i den tilsvarende periode året før. I tredje kvartal udgjorde
omsætningen i audio-video forretningen 681 millioner DKK, hvilket er det
samme som sidste år.
-- Automotive udviste fortsat fremgang og øgede omsætningen til 332 millioner
DKK i de første tre kvartaler af 2010/11 fra 167 millioner DKK i de tre
første kvartaler af 2009/10, svarende til en vækst på 98 procent. I tredje
kvartal blev omsætningen på 113 millioner DKK mod 50 millioner DKK i samme
periode året før, svarende til en vækst på 123 procent.
-- Antallet af B1 butikker er i løbet af tredje kvartal reduceret med én
butik, mens det i andet kvartal af regnskabsåret 2010/11 blev reduceret med
tre butikker.
-- Koncernen forventer en omsætning i fjerde kvartal af regnskabsåret 2010/11
på niveau med eller lige under kvartalet året før, som var positivt
påvirket af verdensmesterskaberne i fodbold, der resulterede i et øget salg
af video produkter. Endvidere har det været nødvendigt at udskyde
lanceringen af koncernens nye audio produkt, BeoSound 5 Encore, til første
kvartal af regnskabsåret 2011/12.
-- Forventningerne til regnskabsåret 2010/11 er blevet præciseret i forhold
til udmeldingen 19. januar 2011. I overensstemmelse med det tidligere
udmeldte forventer Bang & Olufsen en omsætning for regnskabsåret
2010/11 i niveauet 2.850 millioner DKK og et resultat før skat i
intervallet 40-50 millioner DKK.
-- I forlængelse af direktørskiftet har ledelsen igangsat en
strategigennemgang med henblik på at fastlægge virksomhedens fulde
potentiale. Resultatet af dette strategiarbejde vil blive kommunikeret i
forbindelse med offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen.

Ole Andersen
Tue Mantoni
Formand for bestyrelsen
President, CEO

Henvendelser til denne meddelelse kan rettes til: President & CEO Tue
Mantoni, tlf.: +45 9684 5000.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bang & Olufsen

PRIS 148,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 148,00
SIDSTE LUK 148,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER