Zealand Pharma - Referat fra den ordinære generalforsamling afholdt torsdag den 28. april 2011
28-04-11 kl. 28/4 2011 14:25 | Zealand Pharma 117,50 (-0,42%)
København, 2011-04-28 16:25 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Selskabsmeddelelse
Nr. 06/2011
Zealand Pharma - Referat fra den ordinære generalforsamling afholdt torsdag den
28. april 2011
København, 28. april 2011 - Zealand Pharma A/S har i dag afholdt ordinær
generalforsamling.
Ledelsens beretning om selskabets aktiviteter i det forløbne regnskabsår blev
taget til efterretning af generalforsamlingen.
Den reviderede årsrapport, herunder bestyrelsens vederlag for regnskabsåret
2010, blev godkendt.
Det blev besluttet at overføre årets samlede underskud på DKK 104.634.348,51
til næste år.
Daan J. Ellens, Peter Benson, Alain Munoz og Florian Reinaud blev genvalgt som
medlemmer af bestyrelsen. Jutta af Rosenborg og Jørgen Lindegaard blev valgt
som nye medlemmer af bestyrelsen.
Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, blev genvalgt som
selskabets revisor.
Bestyrelsen blev bemyndiget til, indtil selskabets næste ordinære
generalforsamling, at erhverve selskabets egne aktier for op til 10 % af den
til enhver tid eksisterende aktiekapital. Prisen må højst afvige 10 % fra
lukkekursen på NASDAQ OMX Copenhagen A/S på købstidspunktet.
Selskabets vederlagspolitik, herunder de generelle retningslinjer for
incitamentsaflønning af bestyrelsen og direktionen, blev godkendt. Endvidere
bekræftedes de ”Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning af Zealand
Pharma A/S' ledelse”, som blev godkendt på generalforsamlingen i november 2010.
Bestyrelsens vederlag for regnskabsåret 2011 blev godkendt som foreslået.
Bestyrelsen havde fremsat forslag om, at bestyrelsesmedlemmerne modtager et
fast kontant vederlag på DKK 150.000, og at bestyrelsesformanden modtager et
fast kontant vederlag på DKK 300.000. Herudover modtager formanden for et
underudvalg i bestyrelsen DKK 15.000 pr. møde og forberedelsesdag op til højst
DKK 75.000 pr. år.
For yderligere information; kontakt venligst:
David Solomon, adm. direktør - Telefon: +45 2220 6300
Hanne Leth Hillman, Vice President, Head of Investor Relations & Corporate
Communications
- Telefon: +45 5060 3689
Om Zealand Pharma
Zealand Pharma A/S er et børsnoteret (NASDAQ OMX: ZEAL) skandinavisk
biofarmaceutisk selskab med en moden og voksende klinisk pipeline af innovative
peptidbaserede lægemidler. Selskabets førende produktkandidat er et GLP-1
lægemiddel i afsluttende fase III-udvikling til én gang daglig behandling af
type 2 diabetes i samarbejde med sanofi-aventis, Zealand Pharma har også flere
andre samarbejds- og licenspartnerskaber, og herunder en licensaftale med
Helsinn Healthcare omfattende et GLP-2 lægemiddel, der er i klinisk udvikling
til behandling af kemoterapi og radioterapi induceret diarré.
Zealand Pharma har en unik ekspertise inden for identificering og optimering af
peptider samt inden for udvikling af nye peptidbaserede lægemidler med gunstige
terapeutiske egenskaber. Selskabets fokus ligger inden for metaboliske
(diabetes og fedme), mavetarm- og kardiovaskulære sygdomsområder, hvor den
eksisterende behandling ikke i tilstrækkelig grad opfylder patienternes behov,
og hvor der er et stort potentiale for bedre behandling gennem peptidbaserede
lægemidler. Alle Zealand Pharmas produktkandidater er skabt gennem selskabets
egne forskningsaktiviteter. Selskabet har hovedsæde i København og omkring 90
ansatte. For yderligere information, besøg venligst www.zealandpharma.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Zealand Pharma
06_2011-0428 - AGM statement - DK - FINAL _2874310_2_.pdf 



