Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport for 2. kvartal 2010/11 (perioden 01.01.2011 - 31.03.2011)

09-05-11 kl. 9/5 2011 11:38 | RTX Telecom 191,00 (+0,79%)

Forbedret bruttoavance kompenserer for omsætningsnedgang i 2. kvartal.
Forbedret cashflow fra driftsaktiviteterne.Bestyrelsen for RTX Telecom A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens
delårsrapport for 2. kvartal af regnskabsåret 2010/11 (perioden 01.01.2011 -
31.03.2011).


Hovedpunkter i delårsrapport for 2. kvartal 2010/11 for RTX Telecom-koncernen


-- Nettoomsætningen udgør DKK 52,1 mio. i 2. kvartal 2010/11 sammenlignet med
DKK 58,2 mio. i samme periode sidste år. Omsætningsnedgangen skyldes
hovedsaglig tilbagegang i RTX Products, hvor et kundespecifikt TLE
(Telephone Line Extender) produkt er blevet udfaset hurtigere end
forventet. Omsætningen i RTX Products falder således fra DKK 40,0 mio. til
DKK 34,2 mio. i 2. kvartal 2010/11.
-- Omsætningen i RTX Technology stiger fra DKK 16,5 mio. i 2. kvartal 2009/10
til DKK 16,9 mio. i 2. kvartal 2010/11. Antallet af forespørgsler fra
eksisterende og nye kunder tyder på øget interesse i markedet til at
investere i produktudvikling.
-- Koncernens bruttovance er i 2. kvartal af regnskabsåret 2010/11 på 58,7%
sammenlignet med en bruttoavance på 51,9% i samme periode året før. Den
forbedrede bruttoavance betyder, at koncernens bruttoresultat i 2. kvartal
er DKK 0,4 mio. bedre end i 2. kvartal 2009/10, på trods af en
omsætningstilbagegang på DKK 6,1 mio.
-- Resultat af primær drift (EBIT) udgør DKK 3,8 mio. mod DKK 4,1 mio. i samme
periode sidste år.
-- Resultat efter skat for de fortsættende aktiviteter udgør DKK 2,9 mio. mod
DKK 4,5 mio. i samme periode sidste år.
-- Fortsat fokus på cashflow betyder, at koncernen i 2. kvartal opnåede et
positivt cashflow fra driftsaktiviteterne på DKK 8,5 mio. sammenlignet med
DKK 4,8 mio. i samme periode sidste år.

Til trods for at 2. kvartal omsætningsmæssigt er under det forventede niveau,
er resultatet af primær drift (EBIT) for 2. kvartal 2010/11 på niveau med 2.
kvartal sidste år. Koncernen fortsætter de egenfinansierede
udviklingsaktiviteter, og ledelsen forventer, at de øgede investeringer i egne
udviklingsprojekter vil medvirke til øget omsætning, især i regnskabsårets 4.
kvartal. Som følge af mere langsommelige markedsintroduktioner end planlagt hos
en af koncernens større kunder, bliver lanceringen af det nye VoIP baserede
telefonsystem forsinket, og koncernen nedjusterer på den baggrund
forventningerne til nettoomsætningen i 2010/11 til samme niveau som året før
(DKK 215-220 mio.), og præciserer at resultat af primær drift (EBIT) forventes
at blive i intervallet DKK 8-10 mio.


Presse- og analytikermøde

Den 10. maj 2011 kl. 12.00 afholdes der presse- og analytikermøde hos Nordea
Markets, Christiansbro, Strandgade 3, 0900 København C. På mødet vil
selskabets ledelse kommentere koncernens delårsrapport for 2. kvartal af
2010/11 og forventningerne til den resterende del af indeværende regnskabsår.
For deltagelse i arrangementet bedes du kontakte Nordea Corporate Access,
e-mail: [email protected] eller på tlf. +45 33 33 25 38.


Med venlig hilsen


Jens Alder Jesper
Mailind

Formand for bestyrelsen Administrerende
direktør


Spørgsmål og yderligere oplysninger:

Administrerende direktør Jesper Mailind, tlf 96 32 23 00


Bilag

Delårsrapport for 2. kvartal 2010/11 indeholdende:

-- Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
-- Ledelsesberetning
-- Resultatopgørelse for koncernen
-- Balance for koncernen
-- Egenkapitalopgørelse for koncernen
-- Pengestrømsopgørelse for koncernen
-- Noter




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - RTX Telecom

PRIS 191,00
ÆNDRING +1,50 (+0,79%)
ÅBEN 189,50
SIDSTE LUK 189,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER