Selskabsmeddelelse nr. 14 / 2011 - Yderligere udsættelse af årsrapporten og udmelding vedrørende ændret resultatforventning
09-05-11 kl. 9/5 2011 20:55 | Tower Group 0,06 (0,00%)
Yderligere udsættelse af årsrapporten
I forlængelse af Selskabsmeddelelse nr. 12, 20. april 2011, skal Selskabet
hermed meddele, at Selskabets udarbejdelse af årsrapporten for regnskabsåret
2009/10 (18 måneder) udsættes yderligere, da udarbejdelse og revision af
årsrapporten, efter at dataproblemerne er blevet løst, tager væsentligt længere
tid end forventet. Processen forsinkes bl.a. af, at den officielle, reviderede
version af årsrapporten skal udarbejdes på dansk, mens koncernsproget er
engelsk.
Selskabet ser sig derfor nødsaget til at udskyde offentliggørelsen af
årsrapporten 2009/10 til mandag d. 16. maj 2011.
Som en konsekvens heraf udskydes datoen for den ordinære generalforsamling til
onsdag d. 8. juni 2011.
Den reviderede finanskalender ser herefter således ud:
Finanskalender
Årsrapport 2009/10 16. maj 2011
Periodemeddelelse for 1. kvartal 2011 26. maj 2011
Ordinær generalforsamling for regnskabsåret 2009/10 8. juni 2011
Delårsrapport 2011 25. august 2011
Periodemeddelelse for 3. kvartal 2011 27. oktober 2011
Årsrapport for regnskabsåret 2011 29. marts 2012
Ordinær generalforsamling for regnskabsåret 2011 26. april 2012
Udmelding vedrørende ændret resultatforventning
I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten 2009/10 er Selskabet blevet
bekendt med, at de seneste i Selskabsmeddelelse nr. 45, 18. november 2010,
udmeldte resultatforventninger, DKK
-145 til -155 millioner, må justeres i negativ retning, således at Selskabet nu
forventer at måtte præsentere et resultat før værdireguleringer, skat og
effekten af rekonstruktionen i størrelsesordenen DKK -235 til -245 millioner.
Nedjusteringen i forhold til forventninger skyldes primært øgede nedskrivninger
og hensættelser til tab på debitorer i driftsselskaberne, da kvaliteten af
debitorerne har vist sig at være dårligere end forventet, og de særlige forhold
vedrørende udarbejdelsen af årsrapporten, der har medført hensættelse til
betydeligt højere restruktureringsomkostninger. Derudover har Selskabet måttet
notere en langsommere bedring af udviklingen i tomgang og større egen andel af
fællesomkostninger end forventet.
Med venlig hilsen
Tower Group A/S
Martin Coté
CEO
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Martin Coté CEO, på tlf.:
+420 725 716 755.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar