Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Delårsrapport 1. kvartal 2011

11-05-11 kl. 11/5 2011 06:13 | NKT Holding 274,80 (+0,40%)

NKTs organiske vækst i omsætningen blev på 13% og underbygger dermed
forventningerne. Indtjeningen i Nilfisk-Advance og NKT Flexibles svarer til
forventningerne, mens yderligere omkostninger på et søkabelprojekt i NKT Cables
havde en negativ indvirkning på koncernens samlede indtjeningResume
Omsætningen steg med 712 mDKK til 3.774 mDKK, svarende til en organisk vækst på
13% og 23% nominelt. Det var især forretningsområderne Electricity
Infrastructure og Railways i NKT Cables, der med organisk vækst på henholdsvis
30% og 29% var med til at sikre en solid organisk vækst for koncernen.
Nilfisk-Advance bidrog ligeledes med en organisk vækst på 5%.

På trods af bedre indtjening i Nilfisk-Advance og i NKT Flexibles trak et fald
i NKT Cables koncernens samlede operationelle driftsresultat, EBITDA, ned med
14 mDKK til 221 mDKK. Som omtalt i årsrapporten for 2010 har særlig starten af
året være negativt påvirket af flytning og indkøring af maskiner i NKT Cables.
Hertil kommer at et større søkabelprojekt har påvirket driften negativt med 58
mDKK. Kunden har ultimo marts 2011 taget kabelsystemet i brug. På løbende tolv
måneder, LTM, udgjorde den operationelle EBITDA-margin, opgjort til
standardmetalpriser 8,2% i forhold til 8,6% pr. 31. december 2010.

Bl.a. som følge af et stigende aktivitetsniveau steg arbejdskapitalen med 501
mDKK til 3.498 mDKK pr. 31. marts 2011 (20,5% LTM).

Den nettorentebærende gæld steg med 716 mDKK, primært som følge af stigningen i
arbejdskapitalen og investeringer.

NKT Cables realiserede organisk vækst på 20%, svarende til en omsætning på
1.268 mDKK opgjort i standardmetalpriser (1. kvartal 2010: 1.036 mDKK). EBITDA
blev 29 mDKK (1. kvartal 2010: 60 mDKK) og blev påvirket af de yderligere
omkostningser til det tabsgivende søkabelprojekt med 58 mDKK.

I Nilfisk-Advance steg omsætningen organisk med 5% (nominelt med 9%), svarende
til en omsætning på 1.552 mDKK (1. kvartal 2010: 1.418 DKK). Operationelt
EBITDA steg med 9 mDKK til 181 mDKK (1. kvartal 2010: 172 mDKK) og var foruden
stigningen i omsætningen påvirket af stigende råvarepriser.

NKT Flexibles realiserede en vækst på 83%, svarende til en omsætning på 397
mDKK (1. kvartal 2010: 216 mDKK). Væksten skal ses i lyset af en lav omsætning
i sammenligningskvartalet. EBITDA steg 80% og blev 72 mDKK (1. kvartal 2010: 40
mDKK).

Forventningerne for 2011 fastholdes uændret med en organisk vækst i omsætning i
niveauet 5% og et driftsresultat, EBITDA, i niveauet 1.200 mDKK, som beskrevet
i årsrapporten for 2010. Dette på trods af omkostningsoverskridelserne på det
tabsgivende søkabelprojekt. Ultimo 2011 forventes NIBD/operationelt EBITDA
uændret i niveauet 3,5x.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NKT Holding

PRIS 274,80
ÆNDRING +1,10 (+0,40%)
ÅBEN 273,20
SIDSTE LUK 273,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER