ØK's Delårsrapport for 1. kvartal 2011 - Selskabsmeddelelse nr. 9/2011
12-05-11 kl. 12/5 2011 09:17 | Santa Fe Group 76,50 (-1,29%)
ØK-koncernen: Forventningerne fastholdes i segmenterne i lokale valutaer
-- Koncernomsætningen i 1. kvartal 2011 fra fortsættende aktiviteter blev på
DKK 1.109 mio. (DKK 711 mio.).
-- EBITDA fra fortsættende aktiviteter blev på DKK 75 mio. (DKK 18 mio.) med
en EBITDA-margin på 6,8% (2,5%).
Forventninger:
-- Forventningerne til omsætningen justeres til over DKK 5,8 mia. som følge af
udsving i valutakurser (over DKK 6,0 mia. i de senest meddelte
forventninger). Der forventes en DKK/USD valutakurs på 525,00 for resten af
2011 (DKK/USD valutakurs på 550,00 i de senest meddelte forventninger).
-- Indtjening før renter, skat, afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) på
omkring 8% (i overensstemmelse med senest udmeldte forventninger den 24.
marts 2011).
-- Når købet af Interdean er gennemført, vil ØK opdatere forventningerne til
2011.
EAC Moving & Relocation Services: Positiv markedsudvikling og solidt bidrag fra
WridgWays
-- Omsætningen blev på DKK 315 mio. (DKK 125 mio.) - en stigning i lokale
valutaer på 142%, og 1,3% når der ses bort fra WridgWays.
-- EBITDA på DKK 26 mio. (DKK 7 mio.) svarende til en EBITDA-margin på 8,3%
(5,6%).
-- Forventningerne fastholdes med omsætningsvækst på 120% i lokale valutaer (i
overensstemmelse med de senest meddelte forventninger) og en uændret
EBITDA-margin på omkring 10%.
EAC Foods: Produktmiks og høj rentabilitet i svinefarmene bidrager til
resultatet
-- Omsætningen blev på DKK 794 mio. (DKK 586 mio.) (IAS 29) - en stigning på
42% i USD.
-- EBITDA beløb sig til DKK 62 mio. svarende til en EBITDA-margin på 7,8%
(4,1%).
-- Forventningerne fastholdes med en omsætning over USD 800 mio. (i
overensstemmelse med selskabsmeddelelsen den 24. marts 2011) og en
EBITDA-margin på omkring 8,5% (i overensstemmelse med selskabsmeddelelsen
den 24. marts 2011).
Niels Henrik Jensen, administrerende direktør & CEO:
-- ”I EAC Moving & Relocation Services kunne vi se et solidt bidrag til
resultatet fra WridgWays, som vi købte sidste år i december.
Aktivitetsniveauet var højt i 1. kvartal, som er den australske højsæson.
Vi er godt i gang med integrationen af WridgWays, og vi kan allerede se
positive resultater fra vores salgs- og markedsføringsaktiviteter, hvor
kunder hos både Santa Fe og WridgWays udvider deres kontrakter til at
omfatte vores større geografiske dækning. Med den nyligt indgåede aftale om
at købe Europas markedsleder, Interdean, tager vi endnu et vigtigt skridt i
konsolideringen af vores markedsførende position og styrke i konkurrencen
om de globale kontrakter uden for USA.
-- I EAC Foods kunne vi notere den positive effekt af de prisstigninger, som
blev implementeret på hele produktporteføljen i 4. kvartal og igen i marts
2011. Et favorabelt produktmiks og øget rentabilitet i svinefarmene bidrog
også til indtjeningen, som resulterede i en EBITDA, der var dobbelt så høj
som i samme periode sidste år.
-- Vi har ikke modtaget royalty-betalinger fra EAC Foods i 1. kvartal 2011,
men vi fortsætter den tætte og aktive dialog med de relevante myndigheder
og forventer, at pengestrømmen fra sidste år vil fortsætte i 2011.”
Med venlig hilsen
A/S Det Østasiatiske Kompagni
Yderligere information:
Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen
+45 3525 4300
[email protected]
Group CFO Michael Østerlund Madsen
+45 3525 4300
[email protected]
www.eac.dk
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar