Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport, 1. kvartal 2011

17-05-11 kl. 17/5 2011 09:55 | Topsil 0,00 (0,00%)

Fondsbørsmeddelelse 12/11Bestyrelsen i Topsil Semiconductor Materials A/S har i dag behandlet og
godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2011.

Delårsrapporten, der er urevideret, har følgende hovedpunkter:

Resumé for 1. kvartal 2011


Omsætning og indtjening

-- I 1. kvartal 2011 udgør Topsils nettoomsætning 92,0 mio. kr. mod 102,8 i
samme periode sidste år. Omsætningen i kvartalet er under det forventede,
idet kvalifikationen af en række nye kunder på PFZ og CZ-EPI produkter er
forsinket, grundet almindelige processuelle forhold i forbindelse med
opstart af nye samarbejder. Salget af NTD produkter følger forventningerne,
som afspejler den igangværende kapacitetsudvidelse hos et antal
kontraktkunder.

-- Produktomlægningen fra CZ til CZ-EPI forløber tilfredsstillende. Det
forventes, at Topsil vil afsætte væsentligt større volumener af CZ-EPI
produkter end CZ-produkter i 2011, svarende til 60-70%, hvilket vil påvirke
indtjeningsgraden positivt resten af året. CZ-EPI salget udgør cirka 60% af
CZ-omsætningen i årets første kvartal.

-- Topsils ordrebeholdning er stigende ved indgangen til årets andet kvartal
for året som helhed, og markedsforholdene er fortsat positive for både FZ
og CZ-silicium.

-- I 1. kvartal 2011 er koncernens driftsresultat (EBITDA) 12,3 mio. kr.,
svarende til en EBITDA-margin på 13,4%, mod 20,2 mio. kr. og en
EBITDA-margin på 19,6% i 1. kvartal 2010. Driftsresultatet er negativt
påvirket af det lavere aktivitetsniveau, og medfører fokus på omkostninger
og gennemførelse af effektiviseringstiltag i hele koncernen.

-- Topsil realiserer i 1. kvartal 2011 et overskud før skat på 5,7 mio. kr. og
efter skat på 2,7 mio. kr., mod et overskud før skat på 18,7 mio. kr. og
efter skat på 13,5 mio. kr. i samme periode 2010.

-- Pengestrømme fra driften udgør 0,9 mio. kr. efter 1. kvartal 2011 mod 37,8
mio. kr. i samme periode sidste år. Forskellen skyldes primært øget
kapitalbinding i nettoarbejdskapital som følge af større lagre, og
sekundært et fald i driftsresultatet fra 16,3 mio. kr. sidste år til 7,9
mio. kr. i år.

-- Topsil har i 1. kvartal genforhandlet langtidskontrakt med en
FZ-kontraktkunde, hvis tidligere kontrakt udløb med udgangen af 2012. Den
fornyede kontrakt løber i perioden 2011-2015 på sammenlignelige vilkår med
den hidtidige kontrakt.

-- Det nye 6” PFZ-produkt med bedre tekniske egenskaber end tidligere
PFZ-produkter introduceres pt. for eksisterende og nye kunder.
Introduktionen pågår med en række kvalifikationer, som trods forsinkelser
forløber tilfredsstillende.

-- Koncernen har accelereret udviklingen af 8” NTD og PFZ-produkterne.
Udviklingen forløber planmæssigt, og det forventes at udvikle en 8” krystal
i indeværende regnskabsår med henblik på markedsintroduktion i 2012.

Forventninger til 2011

-- Da aktivitetsniveauet i 1. kvartal 2011 er lavere end forventet, og der er
usikkerhed om, hvornår kvalifikation af de nye 6” PFZ og CZ-EPI produkter
hos en række kunder afsluttes, justeres forventningerne til koncernens
omsætning i 2011 fra en organisk vækst i niveauet 5% til en organisk vækst
på 0-5%. Forventningerne til et resultat af primær drift (EBITDA) i
niveauet 100 mio. kr. fastholdes som følge af øget fokus på
omkostningstilpasninger og effektivitet.

Yderligere information

Eventuelle spørgsmål til fondsbørsmeddelelser kan rettes til:

Bestyrelsesformand Jens Borelli-Kjær, tlf. +45 40 16 14 82
Adm. Direktør Keld Lindegaard Andersen, tlf. +45 21 70 87 72




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Topsil

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER