Kvartalsrapport 1. kvartal 2011
18-05-11 kl. 18/5 2011 13:10 | Sparekassen Lolland 6,95 (-0,71%)
OMX Nasdaq Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K
Dato: 18. maj 2011
Fondsbørsmeddelelse nr.: 12
Pressemeddelelse
Tilfredsstillende positivt resultat for 1. kvartal i SPAR LOLLAND
Planlagt kapitaludvidelse skal skabe grundlag for at udnytte de fremadrettede
muligheder, som købet af Eik Bank giver.
SPAR LOLLAND-koncernens resultat for 1. kvartal 2011 blev før skat 13 mio. kr.
mod 16 mio. kr. 1. kvartal 2010.
Købet af privatkundedelen af Eik Bank, som nu bliver kaldt Finansbanken,
påvirker regnskabet på en række punkter sammenlignet med samme periode i 2010.
Koncernen har bl.a. opnået et samlet indlånsoverskud på 1,8 mia. kr., og
forretningsomfanget er steget 59 %. Samtidig er udgifter til personale og
administration steget 18 %, og regnskabet viser samlet en udlånsvækst på 28 %.
Uden tilkøbet af Eik Bank ville udlånet i SPAR LOLLAND reelt være faldet med 5
%.
Købet har desuden påvirket kapitalgrundlaget og solvensprocenten, der ved
udgangen af første kvartal er 11,1 %, mens det individuelle solvensbehov er
opgjort til 8,2 %. Ønsket om et styrket kapitalgrundlag er baggrunden for, at
SPAR LOLLAND forbereder en kapitaludvidelse i juni.
”For at udnytte de fremadrettede muligheder, som købet af Eik Bank giver,
ønsker vi et styrket økonomisk fundament. Det er som et hus. Når man bygger ud,
skal fundamentet gøres større. Derfor ønsker vi at udvide kapitalen,” siger
direktør Lynge Thang Jørgensen.
”Internetplatformen og det øgede antal kunder, mener vi, vil give et godt
grundlag for at vokse organisk. Desuden ønsker vi generelt at styrke vores
økonomiske robusthed og det fremtidige kapitalgrundlag. Sammen med vores
indlånsoverskud vil det mindske vores behov for anden ekstern funding, blandt
andet når vi senest i 2013 skal indfri de resterende obligationer udstedt under
den individuelle statsgaranti,” siger Lynge Thang Jørgensen.
Mindre renterisiko primær årsag til mindre nedjustering
Nedskrivningerne i 1. kvartal 2011 udgør 14 mio. kr. mod 28 mio. kr. i samme
periode 2010. Lynge Thang Jørgensen siger: ”For året som helhed budgetterer vi
med nedskrivninger på udlån og tilgodehavender i niveauet 80-90 mio. kr.,
hvilket er noget lavere end de foregående år. Nedskrivningerne i 1. kvartal i
år synes at kunne bekræfte et samlet lavere niveau.”
Med udsigt til et stigende renteniveau har SPAR LOLLAND besluttet at reducere
sin rentefølsomhed på obligations-beholdningen, hvilket alt andet lige vil
reducere det direkte renteafkast. Den således forventede lavere renteindtægt er
den primære årsag til, at vi nedjusterer forventningen til basisindtjeningen
fra 150-160 mio. kr. til 130-140 mio. kr. Basisindtjeningen defineres som
indtjeningen før nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, kursreguleringer
og fusionsomkostninger.
Ønskes yderligere information kan adm. direktør Lynge Thang Jørgensen kontaktes
på telefon 5492 3344.
Med venlig hilsen
SPAREKASSEN LOLLAND A/S
Lynge Thang Jørgensen
Administrerende direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar