Moody's bekræfter Aaa ratingen af SDO-obligationer i kapitalcenter E, men sænker ratingen af RO-obligationer i kapitalcenter D til Aa1
28-07-11 kl. 28/7 2011 18:40 | Seligson & Co OMX Helsinki 25 Exchange Traded Fund 0,00 (0,00%)
Nykredit og Moody's har i de seneste uger haft en konstruktiv dialog omkring
ratingen af Nykredits obligationsprogrammer.
Baggrunden for dialogen har været Moody's ændrede syn på realkreditudlån, der
refinansieres en eller flere gange i lånets løbetid, samt Moody's revurdering
af Nykredit Realkredits langfristede udstederrating.
Moody's har i dag bekræftet Aaa ratingen af SDO-obligationer udstedt i
kapitalcenter E, der er Nykredits primære kapitalcenter for nye udlån (alle
typer af realkreditudlån eksklusive erhvervsudlån med relativt høje
belåningsprocenter). Kapitalcenter E vil på sigt primært bestå af
realkreditudlån, der ikke skal refinansieres.
Nykredit ser Aaa ratingen som en anerkendelse af de tiltag, der blev udmeldt i
selskabsmeddelelsen den 21. juni 2011. Tiltag, der i de kommende kvartaler vil
omfatte oprettelse af et nyt kapitalcenter til rentetilpasningslån,
tolagsbelåning og en justering af bidragssatserne.
Moody's har samtidig nedjusteret ratingen af realkreditobligationer udstedt i
kapitalcenter D fra Aaa til Aa1. Kapitalcenter D anvendes blandt andet til
ældre erhvervslån, herunder især ældre erhvervsudlån med indbygget
refinansiering (rentetilpasningslån, Cibor-lån mv.).
Moody's har samtidig bekræftet Nykredits og Totalkredits øvrige
obligationsratings.
- Vi noterer os med tilfredshed, at Moody's har taget positivt imod vores
tiltag omkring den fremtidige strukturering af realkreditudlånet. Vores Aaa
rating af de ca. 600 mia. kr. i kapitalcenter E fastholdes dermed, siger
koncerndirektør Søren Holm.
- Vi har valgt at acceptere en nedjustering af ratingen af kapitalcenter D
(især æl-dre erhvervsudlån med refinansiering) fra Aaa til Aa1. Det valg skal
ses i lyset af Moody's meget høje kapitalkrav til en Aaa rating af lån med
refinansiering, tilføjer koncerndirektør Søren Holm.
- Samlet set har vi fundet en god løsning, der sikrer et lavt risikoniveau i
realkreditvirksomheden og giver de mindst mulige konsekvenser for vores
investorer. Nykredits kapitalomkostninger vil som forventet stige som følge af
de øgede krav fra Moody's, siger koncerndirektør Søren Holm.
Ratingen af Nykredits kommende kapitalcenter for rentetilpasningsobligationer
vil blive drøftet med ratingbureauerne inden for de nærmeste 1-2 måneder.
For nærmere detaljer henvises til Nykredits investorside nykredit.com/ir.
Kontakt
Koncerndirektør Søren Holm på tlf. 44 55 10 10 eller Kommunikationsafdelingen
på tlf. 44 55 14 68
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Seligson & Co OMX Helsinki 25 Exchange Traded Fund
Moody's revurderer Nykredits obligationsratings 280711.pdf 



