Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport for Københavns Lufthavne A/S (CPH) for perioden 1. januar - 30. juni 2011

09-08-11 kl. 9/8 2011 12:42 | Københavns Lufthavne 5.680 (+0,35%)

DELÅRSRAPPORT FOR KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S (CPH) FOR PERIODEN 1. JANUAR - 30.
JUNI 2011

Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30.
juni 2011.

Resume for de første seks måneder af 2011

En stigning i passagertallet på 9,2 procent betød at Københavns Lufthavne A/S
(CPH) leverede et solidt første halvår med en stærk underliggende vækst.
Væksten skyldes flere lokaltafgående indenrigs- og udenrigspassagerer, flere
der parkerer samt en større omsætning i shoppingcentret. CPH fastholder
forventningerne til året med en fortsat stigning i det samlede antal
passagerer.

Det underliggende EBITDA steg med 4,2 procent, når der korrigeres for særlige
forhold samt salget af CPH's ejerandel i en række mexicanske lufthavne (ITA),
ophøret af en langsigtet lejekontrakt med SAS Cargo og effekten af askeskyen i
2010. Sammenlignet med 2010 faldt det rapporterede EBITDA fra DKK 900,4 mio.
til DKK 820,9 mio. når der korrigeres for særlige forhold

Helårseffekten af de mange nye ruter, som CPH tiltrak i løbet af 2010, påvirker
trafikindtægterne positivt, og hvad angår shoppingcentret betyder de mange nye
forretningsenheder, der er åbnet i det forgangne år, at CPH i øjeblikket ikke
har nogen ledige kvadratmetre i shoppingcentret. Det giver en samlet
omsætningsstigning og omsætningen pr. passager er øget takket være det bredere
udbud, CPH har etableret som led i den vellykkede gennemførsel af den nye
strategi for shoppingcentret.

I første halvår har blandet andet Day, H&M, Lagkagehuset, Hamleys og Molo åbnet
forretninger i Københavns Lufthavn. Samtidig er omsætningen på parkering steget
11,4 procent efter CPH i 2010 indførte et nyt koncept med mere enkle priser.

Asiatisk fokus

En række flyselskaber har i løbet af 2011 åbnet nye ruter til København,
ligesom der er indsat mere kapacitet eller flere frekvenser på eksisterende
ruter, hvilket har styrket rutenetværket. Ikke mindst de tre Golf selskaber,
Emirates', Qatar Airways' og Gulf Airs, ruter til henholdsvis Dubai, Doha og
Bahrain styrker tilgængeligheden til og fra Mellemøsten, ligesom forbindelserne
til Sydøstasien, Indien og Australien forbedres.

De tre nye ruter skaber forudsætningerne for fortsat vækst på Mellemøsten,
ligesom SAS' rute til Shanghai som starter i 2012, styrker forbindelserne til
Asien. CPH vil fortsat fokusere på de asiatiske muligheder, for at opretholde
vækstpotentialet i regionen. Københavns Lufthavn skal på den måde være med til
at sikre, at Danmark som nation får del i den asiatiske vækst.

Highlights af resultaterne

-- Passagertallet i Københavns Lufthavn steg med 9,2 procent i første halvår
2011. Antallet af lokaltafgående passagerer steg med 12,7 procent, og
transfererende passagerer faldt med 2,1 procent. Når der korrigeres for
effekten af askeskyen i 2010, var den underliggende passagervækst 4,6
procent
-- Den underliggende omsætning steg med 6,2 procent, når der korrigeres for
særlige forhold. Den rapporterede omsætningen faldt med 1,0 procent til DKK
1.586,9 mio. (2010: DKK 1.603,2 mio.), hvilket hovedsagligt skyldes salget
af ITA, aftale om opsigelse af en langsigtet lejekontrakt med SAS Cargo og
askeskyen i 2010. Dette blev delvist modsvaret af en stigning i
passagertallet
-- Korrigeret for særlige forhold, steg det underliggende EBITDA med 4,2
procent. Det rapporterede EBITDA faldt med 6,9 procent til DKK 804,4 mio.
(2010: DKK 864,4 mio.)
-- Det underliggende EBIT steg med 1,8 procent, når der korrigeres for særlige
forhold. Det rapporterede EBIT faldt med 13,2 procent til DKK 546,7 mio.
(2010: DKK 629,6 mio.)
-- Nettofinansieringsomkostningerne er faldet med DKK 55,4 mio., hvilket
primært skyldes en høj ekstraordinær amortisering af låneomkostninger i
forbindelse med tilbagebetaling og opsigelse af bankfaciliteter i juni 2010
og markedsværdireguleringer i 2010, der hovedsagligt vedrører et tab på
terminering af renteswaps
-- Resultat før skat faldt til DKK 436,9 mio. (2010: DKK 480,6 mio.).
Korrigeret for særlige forhold udgjorde resultat før skat DKK 453,4 mio.
(2010: DKK 516,6 mio.), hvilket hovedsagligt skyldes salget af ITA i
oktober 2010 og opsigelsen af en langsigtet lejekontrakt med SAS Cargo.
Dette blev delvist modsvaret af en stigning i passagertallet
-- Anlægsinvesteringer udgjorde DKK 333,0 mio. i de første seks måneder af
2011 (2010: DKK 323,9 mio.)
-- I marts 2011 opsagde CPH bankfaciliteter svarende til DKK 924,9 mio. med
udløb i marts 2012. Samtidig etablerede CPH fire femårige garanterede
bilaterale faciliteter på i alt DKK 2,0 mia. De nye faciliteter har
resulteret i betragteligt forbedrede vilkår for CPH og adresserer alle
refinansieringsrisici på kort og mellemlang sigt. Desuden sikrer de nye
faciliteter, at CPH fortsat vil være i stand til at overholde sine
investeringsforpligtelser under takstregulativet på DKK 2.625 mio. i
perioden 1. oktober 2009 til 31. marts 2015. Samtidig er der etableret et
tilstrækkeligt kapitalberedskab til at finansiere yderligere investeringer

Forventninger til 2011

På baggrund af det forventede trafikprogram for 2011 forventes en fortsat
stigning i det samlede antal passagerer. Driftsomkostningerne forventes at være
højere primært på grund af den forventede passagervækst, omkostningsinflation
samt afskrivninger afledt af det høje investeringsniveau. Samlet set forventes
resultat før skat at være på niveau med 2010, når der tages højde for særlige
forhold.

I henhold til takstaftalen er CPH forpligtet til at investere gennemsnitligt
DKK 500 mio. årligt suppleret af kommercielle investeringer til gavn for
flyselskaber og passagerer.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Københavns Lufthavne

PRIS 5.680
ÆNDRING +20,00 (+0,35%)
ÅBEN 5.680
SIDSTE LUK 5.660
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER