Rapport for 2. kvartal og første halvår 2011 for Netop Solutions A/S
16-08-11 kl. 16/8 2011 09:10 | Netop Solutions 9,60 (0,00%)
Birkerød, den 16. august 2011, 2011-08-16 11:10 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Selskabsmeddelelse nr. 7 -2011
16. august 2011
Rapport for 2. kvartal og første halvår 2011 for Netop Solutions A/S
Netop Solutions' bestyrelse har revideret strategiplanen for de kommende år og
besluttet, at investeringerne i primært Administration og Communication
segmenterne intensiveres. Communication segmentet har i 1. halvår 2011 haft en
omsætningsstigning på 43%, og vi ser en stigende interesse for produktet. Vi
intensiverer derfor markedsføringsaktiviteterne så meget, som vi har råd til. I
Administration segmentet har væksten ikke været som forventet, men ledelsen
fastholder Enterprise strategien og øger investeringerne i andet halvår 2011.
Forventningerne til 2011 revideres til en omsætning i intervallet DKK 90-95
mio. og et EBITDA på DKK 0-5 mio.
Kurt Bager, CEO, udtaler: ”Vi har nu en stabil omkostningsbase og en bedre
drift end samme periode sidste år i sammenlignelige tal, og vi har derfor
sammen med bestyrelsen besluttet at øge investeringerne på særligt to områder.
Live Guide produktet, der i 1. halvår havde en vækst på 43%, tilføres
yderligere marketingressourcer, idet produktområdet er relativt nyt, og vi
ønsker at nedbringe ”time to market” mest muligt. Markedet er i kraftigt vækst
lige nu, og vi har allerede i 1. halvår investeret DKK 6 mio. Herudover har vi
allokeret yderligere ca. DKK 1,5 mio., der udelukkende skal bruges på
markedsføring. I Administration, hvor væksten ikke har været som forventet,
intensiverer vi investeringen i produkter rettet mod tablets og smart phone
markedet, der er i vækst. Vores fokus på Enterprise markedet er uændret, og vi
har en pæn pipeline, men markedet har været præget af en hvis tilbageholdenhed,
primært i USA, hvilket har overrasket efter vores flotte vækst i 2010. Vi har
derfor revideret vores forventninger til helåret, og vi investerer yderligere
ca. DKK 3,0 mio. mere end oprindeligt planlagt; investeringer som først vil
have omsætningseffekt fra 2012.
Highlights
-- Omsætningen i 2. kvartal 2011 udgjorde DKK 21,3 mio. mod DKK 22,5 mio. i 2.
kvartal 2010, hvor nedgangen primært kan tilskrives den lave dollarkurs,
der negativt har påvirket omsætningen med DKK 1,2 mio. i 2. kvartal 2011.
Omsætningen reguleret for dollarkursen er således på niveau med samme
periode sidste år. Omsætningen i 1. halvår 2011 blev DKK 42,1 mio. mod DKK
43,0 mio. i 1. halvår 2010.
-- Resultatet af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) for
2. kvartal 2011 udgjorde et underskud på DKK 0,8 mio. mod et overskud på
DKK 1,3 mio. i 2. kvartal 2010. Resultatet af primær drift før
afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) for 1. halvår 2011 udgjorde et
underskud på DKK0,6 mio. mod et overskud på DKK 3,0 mio. i samme periode
2010, hvor resultatet i 2010 dog var påvirket af en ekstraordinær
engangsfortjeneste på DKK 5,0 mio.
-- Nettoresultatet udgjorde minus DKK 4,2 mio. i 2. kvartal 2011 mod et minus
på DKK 3,3 mio. i 2. kvartal 2010. Nettoresultatet for 1.halvår 2011 blev
minus DKK 6,5 mio. mod minus 0,9 mio. i samme periode sidste år, hvor
resultatet dog var påvirket af en ekstraordinær engangsfortjeneste på DKK
5,0 mio.
-- Ledelsens forventninger for 2011
revideres fra de tidligere udmeldte forventninger om en omsætning i
intervallet DKK 97-102 mio. og EBITDA på
DKK 7-12 mio. Dette skyldes, at den forventede vækst indenfor
Administration er udeblevet, samtidig med at der foretages yderligere
investeringer i størrelsesordenen DKK 3 mio., i forhold til det oprindelig
udmeldte omkostningsniveau, relaterende til aktiviteter som først forventes
at have omsætningseffekt i 2012. Der
forventes
nu
en omsætning for regnskabsåret
2011 i intervallet DKK 90-95 mio., og et EBITDA på DKK 0-5 mio.
Netop Solutions A/S
Netop udvikler og sælger software-løsninger, der giver mulighed for hurtig,
sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data mellem to
eller flere computere. Selskabet har tre forretningsområder: Administration,
Education og Communication. Netops Administration-løsning, Netop Remote
Control, er den mest skalerbare og sikre løsning på markedet for fjernbetjening
i dag. Og flere end halvdelen af Fortune 100 benytter sig af denne unikke
løsning. Netop Remote Control hjælper virksomheder verden over med at skære i
supportomkostninger og leve op til strenge sikkerhedskrav. Med de
markedsledende Education-løsninger til det digitale klasseværelse hjælper Netop
elever og lærere i 75 lande med at opnå resultater gennem virtuel undervisning.
Højere effektivitet og karakterer er blot nogle af resultaterne. Netops
Communication-løsning, Netop Live Guide, er en unik chat-løsning, som giver
virksomheder mulighed for at tilbyde en bedre kundeservice, øge effektiviteten
og salget samt konvertere online besøgende til kunder. Netop beskæftiger 130
ansatte og har datterselskaber i USA, England, Rumænien , Kina og Schweiz.
Selskabet sælger sine løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80
lande. Netop Solutions A/S er noteret på Københavns Fondsbørs OMX. I 2010
omsatte Netop for DKK 92,1 mio. Læs mere på: www.netop.com.
Kontakt
Administrerende direktør Kurt Bager
Telefon: 45 90 25 25
E-mail:[email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Netop Solutions
FB_ Meddelelse nr 7_kvartalsregskab for 2 kvartal_H1 2011_FINAL.pdf 



