Årsregnskabsmeddelelse for 2010/11 for Bang & Olufsen a/s
17-08-11 kl. 17/8 2011 05:59 | Bang & Olufsen 148,00 (0,00%)
-- Koncernens omsætning for regnskabsåret 2010/11 blev 2.867 millioner DKK mod
2.762 millioner DKK sidste år, hvilket svarer til en vækst på 4 procent.
Dette er i overensstemmelse med tidligere udmeldinger om en omsætning i
niveauet 2.850 millioner DKK. Omsætningen i fjerde kvartal var 711
millioner DKK sammenlignet med 779 millioner DKK i samme periode sidste år
svarende til et fald på 9 procent.
-- Omsætningsnedgangen i fjerde kvartal skal ses på baggrund af et vanskeligt
sammenlignings-grundlag, idet væksten for fjerde kvartal sidste år på 26
procent var drevet af lanceringen af BeoVision 10-46 og BeoLab 11 samt af
verdensmesterskaberne i fodbold, som genererede øget salg af
videoprodukter.
-- Resultat før skat for regnskabsåret 2010/11 blev positivt med 40 millioner
DKK sammenlignet med et negativt resultat på 50 millioner DKK for den
tilsvarende periode sidste år. Dette svarer til tidligere udmeldinger om et
resultat før skat i intervallet 40-50 millioner DKK. Resultat før skat for
fjerde kvartal var positivt med 8 millioner DKK sammenlignet med et
positivt resultat på 22 millioner DKK i fjerde kvartal 2009/10.
-- Resultat før skat for regnskabsåret 2010/11 er negativt påvirket af særlige
poster på 32 millioner DKK, hvoraf 14 millioner DKK kan henføres til
omkostninger i forbindelse med den tidligere CEOs fratrædelse, 7 millioner
DKK vedrører nedskrivning af en ejendom sat til salg og 11 millioner DKK i
fjerde kvartal er grundet nedskrivninger af to udviklingsprojekter.
-- Koncernens bruttoavance for regnskabsåret 2010/11 var 40,3 procent mod en
bruttoavance på 39,5 procent i samme periode sidste år. Koncernens
bruttoavance i fjerde kvartal var 39,2 procent mod 40,9 procent i samme
kvartal i regnskabsåret 2009/10.
-- Koncernens omsætning i audio-video forretningen for regnskabsåret 2010/11
blev 2.335 millioner DKK mod 2.427 millioner DKK i den tilsvarende periode
sidste år svarende til et fald på 4 procent. I fjerde kvartal udgjorde
omsætningen i audio-video forretningen 566 millioner DKK mod 657 millioner
DKK i den tilsvarende periode i 2009/10 svarende til et fald på 14 procent.
-- Med en omsætning på 452 millioner DKK, svarende til en stigning på 69
procent, udviste Automotive fortsat fremgang i regnskabsåret 2010/11. I
fjerde kvartal blev omsætningen 120 million DKK mod 101 millioner DKK i
samme periode sidste år. Dette svarer til en vækst på 19 procent.
-- Antallet af B1-butikker blev øget med 4 butikker i fjerde kvartal. Antallet
af B1-butikker udgjorde ved udgangen af regnskabsåret 2010/11 690 mod 703
butikker ved udgangen af regnskabsåret 2009/10.
-- Bang & Olufsen lancerer en fem-års strategiplan ‘Leaner, Faster,
Stronger'. Strategien beskriver konkrete tiltag til at styrke Bang &
Olufsens fokus på at udvikle og markedsføre integrerede audio-video
løsninger til et netværk af selektive forhandlere over hele verden.
-- Formålet med strategiplanen er at realisere selskabets fulde potentiale,
som vurderes at være en omsætning i intervallet 8-10 milliarder DKK med en
EBIT margin over 12 procent, som selskabets EBIT margin var før den
finansielle krise. Hastigheden af implementeringen vil blive påvirket, i
positiv eller negativ retning, af udviklingen i virksomhedens finansielle
ressourcer. I de to første regnskabsår (2011/12 og 2012/13) vil fokus være
rettet mod at genetablere en ledende position inden for Bang & Olufsens
centrale styrkeområder samt at opbygge en mere effektiv, globaliseret og
kunde-orienteret organisation.
-- I forbindelse med udarbejdelsen af Bang & Olufsen's nye 5-års strategi
er der foretaget en detaljeret analyse af direktionens sammensætning og
struktur. Strategien vil blive gennemført med en fladere organisation med
fokus på kunder og forhandlere. Som en konsekvens heraf fratræder Christian
Winther stillingen som Executive Vice President, Sales and Marketing i Bang
& Olufsen a/s den 30. november 2011.
-- Bang & Olufsen forventer et resultat før skat for 2011/12 i niveauet
100 millioner DKK baseret på et omsætningsniveau over 3.000 millioner DKK.
Ole Andersen Tue Mantoni
Formand for bestyrelsen President,CEO
Henvendelser i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til: President, CEO
Tue Mantoni,
tlf: +45 9684 5000.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar