Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport 2. kvartal 2011

18-08-11 kl. 18/8 2011 06:48 | TORM 0,00 (0,00%)



TORM fik som forventet et underskud før skat på USD 69 mio. i første halvår af
2011.
"I andet kvartal 2011 var der midlertidige stigninger i fragtraterne, og TORM
har i løbet af kvartalet forbedret Selskabets gældsfinansiering og
likviditetsposition samt fortsat med at levere fragtrater over benchmarks. Dog
er der på kort sigt fornyet usikkerhed om den globale økonomi og fragtraterne,"
udtaler CEO Jacob Meldgaard.


-- EBITDA for andet kvartal 2011 udgjorde USD 30 mio. sammenlignet med USD 24
mio. i andet kvartal 2010. Gevinsten fra salget af skibe i andet kvartal
2011 udgjorde USD 7 mio. sammenlignet med nul i samme periode 2010.
Resultatet før skat var et tab på USD 24 mio., hvilket er på niveau med
andet kvartal 2010. I første halvår 2011 fik TORM et tab før skat på USD 69
mio. sammenlignet med et tab på USD 22 mio. i første halvår 2010.


-- Produkttankmarkedet oplevede en midlertidig stigning i efterspørgslen i det
vestlige marked i andet kvartal 2011, da de fleste vestlige
arbitragemuligheder var åbne i april og maj. Men den fortsatte store
tilgang af tonnage og den negative påvirkning fra Japan og Libyen samt
frigivelsen af strategiske oliereserver har udskudt den forventede bedring
af markedet.


-- Tørlastmarkedet var i andet kvartal 2011 påvirket af jordskælvet i Japan.
Den økonomiske situation i Japan forværredes, hvilket påvirkede den globale
efterspørgsel negativt. Den fortsatte tilgang af tonnage og omdirigeringen
af de skibe, der normalt sejler på de japanske ruter, lagde pres på
tørlastmarkedet.


-- TORM har, som annonceret den 28. juni 2011, indgået aftale om en ændring af
Selskabets bankfacilitet på USD 900 mio., der forfalder i 2013 med en
restbetaling på USD 630 mio. Aftalen forlænger faciliteten til 2015, hvor
den forfalder med en restbetaling på USD 480 mio. Som en del af denne
aftale vil TORM sikre, at den kapitaludvidelse på USD 100 mio., der blev
annonceret den 14. april 2011, er afsluttet senest medio december 2011. Det
præcise tidspunkt for kapitaludvidelsen afhænger af udviklingen på de
globale kapitalmarkeder.


-- To MR-skibe, med planlagt levering i 2012, blev udskudt til henholdsvis
andet kvartal 2013 og andet kvartal 2014. I andet kvartal 2011 solgte TORM
et ældre produkttankskib, Potrero, og produkttankskibene TORM Marie og TORM
Margrethe blev solgt i sale/leaseback aftaler med købsoptioner.


-- Den nettorentebærende gæld faldt i andet kvartal 2011 til USD 1.824 mio.
fra USD 1.853 mio. pr. 31. marts 2011.


-- Uudnyttede kreditfaciliteter og likvide beholdninger udgjorde USD 288 mio.
ved udgangen af andet kvartal 2011. Der udestår investeringer relateret til
ordrebogen på USD 167 mio.
-- Pr. 30. juni 2011 udgjorde egenkapitalen USD 1.037 mio. svarende til USD
14,9 pr. aktie, ekskl. egne aktier, hvilket svarer til en solvens på 32%.


-- Pr. 30. juni 2011 havde TORM afdækket 18% af de resterende indtjeningsdage
for tankskibe i 2011 til USD/dag 14.659 og 75% af de resterende
indtjeningsdage for tørlast til USD/dag 15.742.


-- TORMs offentliggjorte forventninger til resultatet for 2011 udgør et tab
før skat på USD 100-125 mio. Forventningerne for hele 2011 er præget af
stor usikkerhed som følge af den globale økonomi, volatiliteten i
fragtraterne og TORMs åbne indtjeningsdage i produkttanksegmentet. En
ændring i fragtraterne på USD/dag 1.000 vil på nuværende tidspunkt påvirke
indtjeningen med ca. USD 15 mio. TORM forventer fortsat en forbedret
udbuds- og efterspørgselssituation på længere sigt. Hvis
markedsbetingelserne og fragtraterne forbliver uændrede i resten af året i
forhold til det nuværende niveau, vil det påvirke forventningerne negativt
med ca. USD 50 mio. Derfor forventes der nu et tab før skat for helåret
2011 på USD 100-175 mio.







Telekonference Kontakt TORM
A/S
--------------------------------------------------------------------------------
TORM afholder en telekonference for finansanalytikere og Tuborg
investorer i dag kl. 15.00 dansk tid. Ring venligst 10 minutter Havnevej 18
før telekonferencens start på tlf. +45 3271 4607 (fra Europa) DK-2900
eller +1 887 491 0064 (fra USA). Præsentationsmateriale kan Hellerup,
downloades fra TORMs hjemmeside. Danmark
Tlf.: +45 39
17 92 00 /
Fax: +45 39
17 93 93
www.torm.com
Jacob
Meldgaard,
CEO, tlf.:
+45 39 17
92 00
Roland M.
Andersen,
CFO, tlf.:
+45 39 17
92 00
--------------------------------------------------------------------------------
Hoved- og nøgletal
--------------------------------------------------------------------------------
-





Resultat
Resultatet før skat for andet kvartal 2011 var et tab på USD 24 mio., hvilket er
på niveau med resultatet for samme periode i 2010. Resultatet før afskrivninger
(EBITDA) for perioden udgjorde USD 30 mio. sammenlignet med USD 24 mio. for
andet kvartal 2010.
Tankdivisionens resultat af primær drift udgjorde USD 1 mio. i første kvartal
2011 sammenlignet med et tab på USD 11 mio. i samme periode sidste år.
Resultatet for andet kvartal 2011 var påvirket af en gevinst på USD 7 mio. fra
salg af skibe.
Tørlastdivisionens resultat af primær drift i andet kvartal 2011 var et tab på
USD 7 mio. mod en gevinst på USD 2 mio. i andet kvartal 2010.
Andre (ikke-fordelte) aktiviteter omfatter et tab på investeringer i
fællesledede virksomheder på USD 2 mio., finansielle poster på USD 17 mio. og
skat på USD 1 mio.






Forventninger
TORMs offentliggjorte forventninger til resultatet for 2011 udgør et tab før
skat på USD 100-125 mio. Forventningerne for hele 2011 er præget af stor
usikkerhed som følge af den globale økonomi, volatiliteten i fragtraterne og
TORMs åbne indtjeningsdage i produkttanksegmentet. Med 15.486 åbne
indtjeningsdage pr. 30. Juni 2011 vil en ændring i fragtraterne på USD/dag
1.000 på nuværende tidspunkt påvirke indtjeningen med ca. USD 15 mio. TORM
forventer fortsat en forbedret udbuds- og efterspørgselssituation på længere
sigt. Hvis markedsbetingelserne og fragtraterne forbliver uændrede i resten af
året i forhold til det nuværende niveau, vil det påvirke forventningerne
negativt med ca. USD 50 mio. Derfor forventes der nu et tab før skat for
helåret 2011 på USD 100-175 mio.
Pr. 30. juni 2011 havde TORM afdækket 18% af de resterende indtjeningsdage i
2011 i Tankdivisionen til USD/dag 14.659 og 75% af de resterende
indtjeningsdage i Tørlastdivisionen til USD/dag 15.742. Nedenstående tabel
viser tallene for 2011 for perioden fra 1. juli til 31. december. Tallene for
2012 og 2013 er for hele året.






Tankdivisionen
April og maj 2011 gav et stærkere produkttankmarked, da de fleste vestlige
arbitragemuligheder var åbne. Efterspørgslen efter tonnage vest for Suez steg,
samtidig med at den japanske eksport til Sydamerikas vestkyst standsede, og der
var et øget prisspænd på amerikansk diesel grundet forskellen mellem Brent og
WTI råolieprisen, hvilket resulterede i øget eksport af diesel fra USA. Desuden
bidrog de stigende transporter af benzin, både i USA og Sydamerika, til
efterspørgslen efter tonnage. Det østlige marked var fortsat svagt.
Transportmængden af nafta var lavere end forventet, da det østlige private
forbrug og tonnagetilgangen fortsatte med at være en udfordring.
I anden halvdel af maj og juni ophørte de fleste arbitragemuligheder på den
vestlige halvkugle. Det betød, at det todelte vestlige og østlige marked
konvergerede til ét produkttankmarked, der var påvirket af den fortsatte
overforsyning af tonnage. Desuden har frigivelsen af strategiske oliereserver i
USA og Europa begrænset efterspørgslen efter transport af ”dirty” og ”clean”
olieprodukter.
Den globale flåde voksede med cirka 3% i første halvår af 2011. Udskydelsen i
leveringen af ny tonnage fortsatte i andet kvartal 2011 og lå på cirka 60%
sammenlignet med ordrebogen ultimo 2010.
TORM opnåede LR2-spotrater på USD/dag 10.612 i andet kvartal 2011, hvilket var
atypisk og lå under spotraterne for de andre segmenter. Hovedårsagerne var
overkapacitet, reduceret naftaefterspørgsel og et svagt Aframax-marked.
LR1-spotraterne var USD/dag 15.174, da TORM drog fordel af at være positioneret
på det stærkere vestlige marked. MR-spotraterne for andet kvartal 2011 var
USD/dag 15.315 grundet efterspørgselsstigningen efter transport på de vestlige
markeder, hvor TORM var velpositioneret. Det er TORMs højeste spotrater siden
første kvartal 2009. SR-spotraterne var USD/dag 13.403.






Tørlastdivisionen
Følgerne af jordskælvet i Japan påvirkede markedet negativt i andet kvartal 2011
og havde indflydelse på den globale produktion, da japanske underleverandører
fortsat havde store problemer og forårsagede globale forstyrrelser i
forsyningskæden. Dermed blev et stort antal skibe, der var beregnet til handel
til og fra Japan, tilgængelige på markedet, hvilket påvirkede de øvrige ruter.
Tegnene på en stærkere kornsæson ultimo første kvartal 2011 blev ikke til noget
grundet et højere antal skibe med ballast fra Fjernøsten til Sydamerika.
Antallet af leverede skibe i andet kvartal 2011 var fortsat højt for Handymax og
Panamax med henholdsvis 83 og 73 skibe. Det svarer til en global vækst i
tørlastflåden på cirka 4% i andet kvartal 2011.
Disse markedsvilkår påvirkede TORM på de åbne indtjeningsdage for andet kvartal
2011. I andet kvartal 2011 var TORMs Panamax TCE-indtjening pr. dag USD 16.015
eller 14% lavere end andet kvartal 2010. Den realiserede TCE-indtjening pr. dag
for Handymax i andet kvartal udgjorde USD 12.554, hvilket er en beskeden
stigning i forhold til første kvartal 2011.
Tørlastdivisionens resultat var negativt påvirket af markedsvilkårerne for andet
kvartal 2011, da TORM havde indchartrede skibe på korte kontrakter i
forventningen om et sæsonbetonet opsving i andet kvartal 2011.





Flådeudvikling
Som en naturlig følge af TORMs strategi om at eje og drive en moderne flåde,
solgte TORM i andet kvartal 2011 produkttankskibet Potrero (bygget i 1999).
Potrero blev fysisk leveret i starten af juli til de nye ejere. Desuden har
TORM indgået to aftaler om sale/leaseback af produkttankskibene TORM Marie og
TORM Margrethe. TORM leaser begge skibe tilbage på bareboat charter i syv år
med købsoptioner.
TORMs nuværende flåde og de forventede ændringer fremgår af tabellen nedenfor.
TORMs ejede flåde udgør således ultimo andet kvartal 68,5 produkttankskibe og
to tørlastskibe. Derudover havde TORM indchartret 30 produkttankskibe og 14
tørlastskibe på længere timecharterkontrakter (minimum 1 års varighed) og 17
tørlastskibe på kortere timecharterkontrakter (mindre end et års varighed).
Yderligere 26 produkttankskibe var enten i pools eller under kommerciel ledelse
hos TORM.
TORM bestilte ikke skibe i andet kvartal 2011. Dermed lyder ordrebogen fortsat
på fire MR-skibe og to Kamsarmax-skibe. Der udestår investeringer i relation
til ordrebogen på USD 167 mio.
TORM har i andet kvartal 2011 indgået aftale om at udskyde leveringen af to
MR-skibe med planlagt levering i 2012. Forventet levering er nu i henholdsvis
andet kvartal 2013 og andet kvartal 2014.
Kommentarer til den finansielle rapportering
Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten for første halvår 2011 er aflagt i overensstemmelse med IAS
34 ”Præsentation af delårsregnskaber” som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Bortset fra nedenstående er delårsrapporten aflagt efter samme
regnskabspraksis som årsrapporten for 2010. Regnskabspraksis er nærmere
beskrevet i årsrapporten for 2010. TORM har med virkning fra 1. januar 2011
implementeret følgende ændrede eller nye regnskabsstandarder og
fortolkningsbidrag: : Presentation: Classification of Rights Issues", mindre
ændringer fra Improvements to IFRS May 2010, ændringer til IFRIC 14
“Prepayments of a Minimum Funding Requirement” og IFRIC 19 ”Extinguishing
Financial Liabilities with Equity Instruments”. De nye eller ændrede
regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har ikke påvirket indregning og
måling i TORMs delårsrapport for første halvår 2011. Delårsrapporten for
første halvår 2011 er urevideret i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

Resultatopgørelse
Dækningsbidraget for andet kvartal 2011 udgjorde USD 39 mio. sammenlignet med
USD 41 mio. for den tilsvarende periode i 2010.
Andet kvartal 2011 var påvirket af en gevinst på USD 7 mio. fra salget af
skibe, mens andet kvartal 2010 ikke havde salg af skibe. De administrative
omkostninger i andet kvartal 2011 udgjorde USD 18 mio. og svarede således
til andet kvartal 2010.
Resultatet før afskrivninger (EBITDA) for perioden udgjorde USD 30 mio. mod
USD 24 mio. for andet kvartal 2010.
Afskrivninger i andet kvartal 2011 udgjorde USD 37 mio., hvilket var en
stigning på USD 2 mio. i forhold til andet kvartal 2010. Stigningen skyldtes
tilgangen af ny tonnage.
Resultatet af primær drift for andet kvartal 2011 blev et tab på USD 7 mio.
sammenlignet med et tab på USD 11 mio. i samme kvartal i 2010.
Andet kvartal 2011 var påvirket af dagsværdireguleringer uden
likviditetseffekt på USD 2 mio. i alt: USD 2 mio. i forbindelse med
FFA-/bunker-derivater og nettovirkningen fra andre afledte finansielle
instrumenter for i alt USD 0 mio.
Resultatet efter skat blev et tab på USD 24 mio. i andet kvartal 2011 mod et
tab på USD 24 mio. i andet kvartal 2010.

Aktiver
De samlede aktiver faldt fra USD 3.286 mio. pr. 31. december 2010 til USD
3.202 mio. pr. 30. juni 2011. TORM beregner hvert kvartal flådens
langsigtede indtjeningspotentiale på grundlag af diskonterede fremtidige
pengestrømme. Den beregnede værdi for flåden pr. 30. juni 2011 understøtter
den bogførte værdi.

Gæld
Nettorentebærende gæld faldt i andet kvartal 2011 til USD 1.824 mio. fra USD
1.853 mio. pr. 31. marts 2011.
TORM har som annonceret den 28. juni 2011 indgået aftale om en ændring af
Selskabets bankfacilitet på USD 900 mio., der forfalder i 2013 med en
restbetaling på USD 630 mio. Aftalen forlænger faciliteten til 2015, hvor
den forfalder med en restbetaling på USD 480 mio. Som en del af denne aftale
vil Selskabet sikre, at kapitaludvidelsen på USD 100 mio. er afsluttet
senest medio december 2011. Faciliteten fortsætter med TORMs eksisterende
covenants.
Fra 2013 vil der desuden blive gennemført en markedsværditest, og der vil her
gælde visse sædvanlige udbyttebegrænsninger.

Egenkapital
Egenkapitalen faldt i andet kvartal 2011 fra USD 1.075 mio. pr. 31. marts
2011 til USD 1.037 mio. som følge af periodens tab. Egenkapitalen i procent
af de samlede aktiver var 32% pr. 30. juni 2011 i forhold til 34% pr. 31.
december 2010.
Pr. 30. juni 2011 ejede TORM 3.230.432 egne aktier, hvilket svarer til 4,4%
af Selskabets aktiekapital. Tallene pr. 31. marts 2011 er de samme.

Likviditet
TORM havde uudnyttede kreditfaciliteter og likvide beholdninger, der udgjorde
USD 288 mio. ved udgangen af andet kvartal 2011. Der udestår investeringer i
relation til ordrebogen på USD 167 mio.

Efterfølgende begivenheder
Ingen.

Finanskalender
TORMs delårsrapport for tredje kvartal 2011 offentliggøres den 17. november
2011. TORMs komplette finanskalender findes på www.torm.com/IR.

Om TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter og har
desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet
flåde på ca.140 moderne skibe i samarbejde med andre anerkendte rederier, som
deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice.
TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og
hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen (symbol:
TORM) og på NASDAQ (symbol: TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst
www.torm.com.

Safe Harbor fremadrettede udsagn
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn.
Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs nuværende syn på fremtidige begivenheder
og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål,
strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne, og underliggende
forudsætninger og andre udsagn, der er andre end udsagn om historiske fakta. De
fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger,
hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke
begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i
TORMs databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om TORM mener, at disse
forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan TORM ikke garantere, at
Selskabet vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for
væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for
Selskabets kontrol.
Vigtige faktorer der efter TORMs mening kan medføre, at resultaterne afviger
væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter
verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyrerater og
skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPEC's
produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i
efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og
ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder
bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af
skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger
foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål,
generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle
trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder
eller terrorhandlinger.
Risici og uvisheder beskrives nærmere i de af TORM indgivne rapporter til US
Securities and Exchange Commission, inklusive TORMs årsrapport på Form 20-F
samt Selskabets rapporter på Form 6-K. De fremadrettede udsagn er baseret på
ledelsens aktuelle vurdering, og TORM er kun forpligtet til at opdatere og
ændre de anførte forventninger i det omfang, det måtte være påkrævet ved lov.




Ledelsens påtegning
Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og vedtaget delårsrapporten for
perioden 1. januar - 30. juni 2011.
Delårsrapporten, som er urevideret, er udarbejdet i overensstemmelse med de
gældende krav til regnskabsaflæggelse for danske børsnoterede selskaber,
herunder de bestemmelser i IFRS om måling og indregning, som forventes at være
gældende for aflæggelsen af årsrapporten for 2011.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og delårsrapporten
giver efter vores opfattelse et retvisende billede af Koncernens aktiver,
passiver, finansielle stilling, resultat og pengestrømme.
København, den 18. august 2011

Direktionen Bestyrelsen
--------------------------------------------------------------------------------
Jacob Meldgaard, CEO Niels Erik Nielsen, formand
Roland M. Andersen, CFO Christian Frigast, næstformand
Peter Abildgaard
Kari Millum Gardarnar
Rasmus Johannes Hoffmann
Jesper Jarlbæk
Gabriel Panayotides
Angelos Papoulias
Nicos Zouvelos
--------------------------------------------------------------------------------




Resultatopgørelse






Totalindkomstopgørelse






Resultatopgørelse pr. kvartal






Aktiver






Passiver

--------





Egenkapital pr. 1. januar - 30. juni 2011


Egenkapital pr. 1. januar - 30. juni 2010






Pengestrømsopgørelse






Pengestrømsopgørelse pr. kvartal





Noter




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TORM

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER