Delårsrapport for 2. kvartal 2011 for BioPorto koncernen
25-08-11 kl. 25/8 2011 11:48 | Bioporto 3,45 (-1,43%)
Meddelelse nr. 14
25. august 2011
Resumé for 2. kvartal 2011
-- Omsætningen (inkl. licensindtægt) steg i 1. halvår 2011 med 46% til DKK
10,1 million (DKK 6,9 million).
-- Resultatet blev DKK -7,3 million (DKK -6,5 million) for de første 6
måneder.
-- Siden lanceringen er The NGAL Test™ til en salgsværdi af ca. DKK 3,3
million distribueret til hospitaler verden over med henblik på afprøvning,
validering og rutinemæssig opsætning af testen. Salget af The NGAL Test™
var i 1. halvår på DKK 355.000. Salg til rutinemæssig diagnostisk
anvendelse påregnes påbegyndt sidst på året.
-- Distributionssamarbejde med flere af de globale diagnostiske selskaber, der
markedsfører egne analyseapparater, er under forhandling og valideringen af
The NGAL Test™ på disse selskabers specifikke analyseapparatur er i gang.
-- BioPorto har etableret aftaler med to af de største diagnostiske
virksomheder i Kina. Aftalerne omfatter registrering, markedsføring og salg
af NGAL Testen på det kinesiske marked. Registreringsprocessen forventes
igangsat hos SFDA, den kinesiske lægemiddelstyrelse, i Q4, 2011.
-- I 2. kvartal blev BioPortos NGAL cutoff-patent udstedt i Japan og Indien.
Efter kvartalets udløb er BioPortos NGAL triage-patent angående diagnostik
af sværhedsgraden af fysiske traumer ved måling af NGAL godkendt til
udstedelse i Europa.
-- Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har påbegyndt behandling af
BioPortos ansøgning om godkendelse af The NGAL Test™. FDA har accepteret
at behandle ansøgningen under 510(k) paradigmet, men ønsker at få
verificeret de præsenterede resultater gennem et yderligere klinisk studie
udført i USA. Fastlæggelse af det endelige studiedesign er under drøftelse
med FDA.
-- For at sikre adgangen til markedsføring af The NGAL Test™ i USA er
planlægningen af det supplerende kliniske studie påbegyndt. Desuden
planlægges en udvidelse af markedsføringsindsatsen med henblik på hurtigere
markedspenetration i de markeder hvor The NGAL Test™ allerede er godkendt
til diagnostisk brug. For at gennemføre disse aktiviteter hurtigt og mere
effektivt undersøger Bioporto mulighederne for at tilføre ekstern
finansiering.
Forventningerne for 2011
-- Det er fortsat for tidligt for BioPorto at angive et forventet salg af The
NGAL Test™ for 2011. Testen er endnu i en introduktionsfase og der leveres
hovedsagelig test til validering og prøveopsætning, hvorfor der ikke
forventes et større salg før i Q4, 2011. BioPorto forventer fortsat vækst i
salget af den øvrige produktportefølje.
-- BioPorto forventer i relation til koncernens IP rettigheder til NGAL
målemetoden, udover aftalen med Instrumentation Laboratory, at indgå
aftaler om andre udbyderes anvendelse af disse til udvikling og
markedsføring af NGAL analysen i øvrige testformater.
-- Den vigtigste opgave i 2011 er fortsat og mere udbredt registrering af The
NGAL Test™ til diagnostisk anvendelse og implementering af testen i
rutinediagnostikken.
Se hele meddelelsen i vedhæftede fil.
Om BioPorto
BioPorto udvikler og markedsfører antistoffer og antistofbaserede produkter,
heriblandt test til diagnose af sygdomme - til gavn for både den enkelte
patient og effektiviteten i sundhedssektoren. Selskabet har blandt andet
udviklet en metode (NGAL) til diagnose og overvågning af akut nyreskade. Inden
for selskabets fokusområder er det BioPortos strategi at udvikle nye metoder,
som kan patentbeskyttes og bruges i stort omfang ved diagnose af en række
sygdomme. BioPorto er grundlagt i 2000 og har 30 medarbejdere. Selskabets
aktier er noteret på NASDAQ OMX i København (symbol BIOPOR).
For yderligere oplysninger:
Thea Olesen, CEO
Frank Harder, CFO
Telefon: +45 4529 0000
E-mail: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar