Selskabsmeddelelse nr. 8/2011
30-08-11 kl. 30/8 2011 10:56 | Erria 8,50 (-5,03%)
OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
30. august 2011
Side 1 af 1
Raterne har været stigende i 1. halvår af 2011
Bestyrelsen i Erria A/S har på mødet den 30. august 2011 godkendt Rederiets
halvårsregnskab for perioden 1. januar 2011 - 30. juni 2011.
Omsætning steg til 44.924 tDKK (2010: 37.944 tDKK)
Rederiets primære drift (EBIT) blev som forventet -10.194 tDKK (2010: -14.698
tDKK).
Periodens totalindkomst blev -20.875 tDKK (2010: -14.752 tDKK).
Rederiets egenkapital udgjorde pr. 30. juni 2011 43.079 tDKK (2010: 109.139
tDKK).
Resultatet er i perioden hovedsagligt påvirket af:
Forøget aktivitet i Consulting segmentet
Bedre fragtrater i kemikaliesegmentet
Totalindkomsten er påvirket negativt af valutaomregningen af kapitalandele pga.
af den faldende USD-kurs
Rederiets totalindkomst fordeler sig således:
Consulting 3.931 tDKK (2010: 3.599 tDKK)
Ship Management 655 tDKK (2010: 1.063 tDKK)
Commercial Management 3.967 tDKK (2010: 4.196 tDKK)
Shipowning -29.428 tDKK (2010: -23.610 tDKK)
Segmentet Shipowning var i 2010 positivt påvirket med 15.900 tDKK som en
konsekvens af salg af containerskibene.
Rederiet beregner kvartalsvis flådens langsigtede indtjeningspotentiale baseret
på diskonterede fremtidige pengestrømme. Den beregnede værdi af flåden pr.
30/6-2011 understøtter den bogførte værdi.
På baggrund af driftsprognosen for 2011, og et fortsat tæt samarbejde med
hovedbankforbindelsen er det bestyrelsens vurdering at Erria A/S'
likviditetsberedskab er tilstrækkeligt til at dække årets kapitalbehov.
Raterne har været svagt stigende i 1. halvår af 2011, og fortsatte ind i 3.
kvartal. Udbud og efterspørgsels-balancen i kemikalietankmarkedet blev
forbedret i første halvår af 2011. ERRIA forventer, at raterne vil forbedres
yderligere i resten af 2011, da væksten i efterspørgslen fortsat er robust,
mens antallet af nybygninger er reduceret i de seneste år.
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 5 den 29. juli 2011 pågår der forhandlinger
om sammenlægning af tankskibsaktiviteterne i Uni-Tankers A/S og Erria A/S. Som
et vigtigt led i denne proces, er der i august 2011 fra K/S-selskaberne afgivet
bemyndigelse til Erria A/S om at sælge skibene til Uni-Tankers A/S.
Kaare Vagner Henrik N. Andersen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
For yderligere information:
Adm. direktør Henrik N. Andersen
Tlf.: +45 33 36 44 00
Mobil: +45 23 32 76 91
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar