Exiqon lancerer qPCR arrays til microRNA analyser af tumor og serum/plasma prøver.
31-08-11 kl. 31/8 2011 12:21 | Exiqon 17,80 (0,00%)
Exiqon A/S (NASDAQ OMX: EXQ), en førende leverandør af højt specialiserede
produkter til genanalyse, har i dag lanceret to fokuserede microRNA paneler til
sensitiv og specifik kvantificering af microRNA fra serum/plasma og tumor
prøver.
De ny fokuserede qPCR paneler tilbyder forsker, der arbejder med analyse af
microRNA et klart forspring og mulighed for besparelse i både tid og
ressourcer. Det er muligt fordi Exiqon har udført omfattende analyser af
serum/plasma og tumor prøver og derigennem identificeret de mest
betydningsfulde microRNA'er fra disse. De nye fokuserede paneler indeholder
derfor kun de mest relevante microRNA'er inden for hvert område.
De fokuserede PCR paneler er tilgængelige i både 96 og 384 brønds arraylayout
og er baseret på Exiqons patenterede miRCURY LNA™ Universal RT microRNA PCR
system. Dette system giver, på grund af Universal RT processen, mulighed for
pålidelig microRNA profilering fra kun 1 pg total RNA. Da der ikke er behov for
pre-amplifikation sikre denne proces minimale usikkerhederne i dannelsen af
cDNA.
De fokuserede paneler til serum/plasma analyser er baseret på resultatet af
genome-wide qPCR microRNA data fra mere end 2.000 raske individer samt
patienter ramt af forskellige definerede sygdomme. Herved er i alt 175
microRNA'er blevet identificeret som særligt vigtige for analyser af
serum/plasma prøver. Disser 175 microRNA'er er inkluderet på serum/plasma qPCR
fokus panelet.
De fokuserede paneler til kræftforskning er baseret på resultatet af
genome-wide qPCR microRNA data fra mere end 5.000 tumor prøver dækkende 27
forskellige kræfttyper. Resultatet af analyserne er identifikation af 88
microRNA'er relevante for kræftforskning - alle disse 88 microRNA'er er
inkluderet på qPCR fokus panelet til tumor prøver.
Exiqon planlægger lancering af flere fokuserede qPCR paneler til andre
forskningsområder
I en kommentar til lanceringen udtaler Senior Vice President for salg &
marketing, Dr. Henrik M. Pfundheller:
”Vi er glade for at vi i dag kan lancere de to første fokuserede qPCR paneler,
der marker starten på en lang række fokuserede qPCR paneler. Lanceringen kommer
kun uger efter at en videnskabelig publikation fra en uafhængig
forskningsgruppe har dokumenteret fordelene ved Exiqons qPCR system i forhold
til konkurrerende produkter”. Og han tilføjer: ”Vores fokuserede paneler
udmærker sig ved at have markedets bedst validerede indehold hvilket giver
forskere verden over mulighed for at drage fordel af Exiqons viden og
ekspertise fra vores mangeårige pioner arbejde inden for microRNA ekspression
profilering. Vores fokuserede paneler giver derfor forskerne et forspring da de
kan fokusere deres forskning på netop det der er relevant”.
Kunder med interesse for microRNA profilering fra tumor prøver vil få gavn af
de nye fokuserede paneler for kræftforskning.
De fokuserede qPCR paneler til kræftforskning indeholder prober for 88
microRNA'er. Disse 88 microRNA'er er udvalgt på basis af genome-wide screening
af tusindvis af prøver fra 27 forskellige kræfttyper. Baseret på disse data har
Exiqons eksperter inkluderet microRNA'er identificeret som vigtige
oncomiR/tumor suppressorer samt microRNA'er der har bevist relation til flere
kræfttyper. Yderligere er microRNA'er relateret til enkelte kræfttyper, de
såkaldte cancer classifiers, blevet inkluderet. Således vil de fokuserede qPCR
paneler kunne sikre forsker hurtige og præcise analyser af tumor prøver hvilket
vil kunne bruges til at identificere microRNA signaturer og/eller signifikante
microRNA der potentiel kan benyttes som sygdoms biomarkører. Identifikation af
microRNA biomarkøre kan potentielt bruges til diagnostiske tests samt til at
monitorere effekten af kræftbehandling.
Kunder med interesse for microRNA profilering fra serum/plasma prøver vil få
gavn af de nye fokuserede paneler til serum/plasma analyser.
De fokuserede qPCR paneler til serum/plasma microRNA analyser indeholder prober
for 175 microRNA'er. Alle disse 175 microRNA'er er identificeret som specifikke
for serum og plasma baseret på et enormt antal internt udførte microRNA
ekspressions analyser på serum/plasma prøver. Over en (1) million data punkter
fra serum/plasma prøver er blevet indsamlet fra raske såvel som syge individer
dvs. microRNA ekspressions data fra forskellige sygdomsstadier fra flere
kræfttyper, neurologiske sygdomme og inflammations tilstande etc. Disse data
har således været udgangspunktet for udvælgelsen af de 175 relevante
serum/plasma microRNA'er til de nye fokuserede serum/plasma paneler.
Fordele ved miRCURY LNA™ Universal RT microRNA PCR systemet
Et nyligt sammenligningsstudie udført af en uafhængig forskningsgruppe ved
Aarhus Universitets Hospital, Skejby, dokumentere at miRCURY LNA™ Universal RT
microRNA PCR systemet har den bedste sensitivitet og linearitet. I studiet
fremhæves det i særdeleshed at miRCURY LNA™ Universal RT microRNA PCR systemet
udviser overlegen sensitivitet og linearitet på klinisk vigtige serum og plasma
prøver med lavt niveauer af microRNA. Resultaterne af studiet er netop (d. 26.
august 2011) blevet offentliggjort i BMC Genomics, et verdensførende og
anerkendt videnskabelige magasin indenfor genforskning.
Få adgang til studiet i sin fulde længde via BMC Genomics hjemmeside:
http://www.biomedcentral.com/1471-2164/12
Exiqons portefølje af microRNA qPCR produkter inkluder foruden de nye fokus
paneler også klar-til-brug paneler til genome-wide screening af menneske, mus
og rotte microRNA'er, brugerdefinerede Pick&Mix panaler samt RT og Master Mix
kit. Derudover tilbyder Exiqon et unikt qPCR data analyse program.
Yderligere information om miRCURY LNA™ microRNA qPCR produkter kan fås via
Exiqons hjemmeside: http://www.exiqon.com/qPCR
Yderligere information
Lars Kongsbak, President and CEO, tel. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090 2101)
Henrik M. Pfundheller, SVP Sales & Marketing, tel. +45 4565 0420 (mobil: +45
4090 2106)
Se den fulde meddelelse i vedhæftede PDF-fil eller på
www.exiqon.com/investor/portaldk
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Exiqon
Pressemeddelelse_qPCR_Focus_290811_final.pdf 



