Affitech A/S rapporterer fremgang i udviklingen af Selskabets 100% humane antistof lægemiddelprogrammer AT001 og AT008 og finansielt resultat for andet kvartal af 2011
31-08-11 kl. 31/8 2011 15:00 | Affitech 0,05 (-44,44%)
Meddelelse nr. 16/2011
København og Oslo, d. 31. august 2011, 2011-08-31 17:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE)
-- -- Affitech modtog første betaling på 18,6 millioner kr. som led i strategisk
russisk samarbejde
-- GMP produktion af AT001/r84 til kliniske forsøg gennemført
-- AT008/antiCCR4 udviklingskandidat identificeret
-- Roche kombinerer det Affitech genererede humane antistof LC06 rettet mod
angiopoietin-2 med Avastin® i bi-specifikt antistof program
-- Tab i første halvdel af 2011: 32 millioner kr.
-- Kontantbeholdning pr. 30. juni 2011: 37 millioner kr.
-- Uændret forventning om nettotab for 2011 på 50-60 millioner kr.
-- Østre Landsret frifandt Affitech i retssag anlagt af minoritetsaktionærer
Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, meddeler i
dag, at Selskabet i andet kvartal af 2011 modtog sin første betaling som led i
det strategiske russiske samarbejde, samt at Selskabets to mest avancerede
forsknings- og udviklingsprogrammer fortsat gør stor fremgang. Selskabets tab i
første halvdel af 2011 er på 32 millioner kr. Affitech havde d. 30. juni 2011
en kontantbeholdning på 37 millioner kr.
Martin Welschof, Managing Director i Affitech A/S kommenterer kvartalsrapporten:
“Jeg er meget tilfreds med, at Affitech i den første halvdel af 2011 fortsat
havde væsentlig fremgang. Det var en stor milepæl for Selskabet, da vores
russiske partner IBC Generium indløste licensen for AT001/r84 i juni 2011 og
dermed bekræftede deres tillid til vores førende antistoflægemiddelprogram. Vi
forventer yderligere betydelige indtægter i form af licens- og
milepælsbetalinger som led i samarbejdet med IBC Generium i løbet af sidste
halvdel af 2011. Vi og IBC Generium deler begejstringen over det kliniske og
kommercielle potentiale i vores humane anti-VEGF antistof AT001/r84, og vi
færdiggør pt. det materiale, der skal bruges til ansøgningen om at gennemføre
kliniske undersøgelser i Rusland.”
Om Affitech A/S
Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med
hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo,
Norge. Affitech A/S udvikler 100% humane antistoflægemidler baseret på række
patenterede antistofteknologier. Affitech A/S' lægemiddelkandidater retter sig
bl.a. mod kræft og betændelsestilstande. Affitech A/S' antistoflægemidler mod
molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets proprietære
teknologiplatform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Adskillige af de
lægemiddelkandidater, Selskabet har rettighederne til, er udviklet ved hjælp
af CBAS™ teknologien. Affitech udvikler sine to ledende antistofkandidater
AT001/r84 og AT008/CCR4 i samarbejde med sin russiske partner IBC Generium.
Selskabet har indledningsvis fokus på hurtig og kosteffektiv udvikling via
samarbejde med partnere om klinisk udvikling i 'emerging markets'. Yderligere
information fås på www.affitech.com.
Ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om
Affitechs forventninger til udviklingen af den prækliniske og kliniske pipeline
med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser
samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der
beskrives i de fremadrettede udsagn. Affitech advarer sine investorer om, at
der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller
forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller
gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risici forbundet
udvikling af teknologi, risikoen for at forskning og udvikling ikke vil
resultere i nye produkter, som får kommerciel succes, konkurrenceforhold, evnen
til at gennemføre levedygtige og profitable kommercielle aftaler, risikoen for
at endnu ikke udstedte patenter ikke godkendes, og vanskeligheder ved at få
relevant myndighedsgodkendelse af nye produkter. Det er ikke Affitechs hensigt
at påtage sig en forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn,
hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder
eller på anden måde, medmindre loven kræver det.
Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
Tlf. # +45 2320 1001, e-mail: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Affitech
110831_2ndQuarter 2011 Report_final_DK.pdf 



