Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fremgang i omsætning og resultat

21-09-11 kl. 21/9 2011 10:57 | Chemometec 32,20 (+0,63%)

MEDDELELSE NR. 59

21. september 2011


Årsrapport 2010/11

Fremgang i omsætning og resultat

ChemoMetec opnåede i 2010/11 en vækst i omsætningen på 14%, og resultat af
primær drift blev et overskud på DKK 0,8 mio. Omsætningen inden for ChemoMetecs
to primære produktområder, NucleoCounter NC-100 og NucleoCounter NC-3000, har
været stigende i regnskabsåret 2010/11. Fokus har i det forløbne år været på
lanceringen af NC-3000, og omsætningen af dette produkt er steget med over 50%.
De nye produkter NucleoCounter NC-200 og NucleoCounter NC-250 lanceres i løbet
af det kommende år og vil betyde, at ChemoMetec råder over en bred vifte af
udstyr til celletælling og celleanalyse.


”ChemoMetec har formået at udvikle en række produkter, som har skabt en højere
standard inden for celletælling. Med NC-3000 er denne standard yderligere
forbedret. Kunderne efterspørger nu også tillægsprodukter, som imødekommer
behovet for at foretage kundedefinerede assays. Vi har allerede udviklet
FlexiCyte som tillægsprodukt til NC-3000, og vi har flere spændende produkter
på vej. Den forestående lancering af NC-200 og NC-250 vil understøtte vores
position som en innovativ aktør i markedet.," siger administrerende direktør
Martin Glensbjerg.


- ChemoMetec har i regnskabsåret 2010/2011 fokuseret på introduktionen af den
nye celleanalysator, NucleoCounter NC-3000, og har anvendt betydelige
ressourcer på lanceringen i Danmark, Sverige, USA, Frankrig, UK, Schweiz, Polen
samt Kina, Japan og Korea. Der er udviklet en række tillægsprodukter til
NC-3000, og flere er på vej.

- Med lanceringen af NucleoCounter NC-200 og NucleoCounter NC-250 i det
kommende regnskabsår forventer ChemoMetec at øge sin markedsandel inden for
såvel life science research som den pharmaceutiske kvalitetskontrol og
produktion. Begge instrumenter er tænkt dels som afløsere for NucleoCounter
NC-100, dels som mindre avancerede versioner af NucleoCounter NC-3000.

- Selskabet opnåede i regnskabsåret 2010/11 en vækst i omsætningen på 14,2% i
forhold til 2009/10, idet omsætningen steg fra DKK 32,6 mio. til DKK 37,2 mio.

- ChemoMetec opnåede i regnskabsåret 2010/11 et resultat af primær drift (EBIT)
på DKK 0,8 mio. mod et negativt driftsresultat i 2009/10 på DKK -1,6 mio. Det
forbedrede driftsresultatskyldes primært den øgede omsætning.

- Årets resultat blev et overskud på DKK 0,1 mio. mod et underskud på DKK 3,7
mio. året før.


Forventninger til 2011/12

- ChemoMetec forventer i regnskabsåret 2011/12 at opnå en omsætning i
intervallet DKK 42-44 mio. og et driftsresultat, EBIT, i intervallet DKK 1-3
mio.

- ChemoMetec forventer i 2011/12 at investere omkring DKK 8-11 mio. i
produktudvikling, produktionsanlæg og immaterielle rettigheder.


Årsrapport 2010/11 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse. Derudover kan
årsrapporten downloades på ChemoMetecs hjemmeside www.chemometec.com.


Yderligere oplysninger

Adm. direktør Martin Glensbjerg, ChemoMetec A/S

Telefon (+45) 4813 1020


Den fuldstændige selskabsmeddelelse er vedhæftet.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Chemometec

PRIS 32,20
ÆNDRING +0,20 (+0,63%)
ÅBEN 31,50
SIDSTE LUK 32,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER