Årsrapport 2010/11 Rovsing A/S23. september 2011
Meddelelse nr. 116
Årsrapport for regnskabsåret 2010/11
Bestyrelsen for Rovsing A/S har i dag godkendt årsrapporten for regnskabsåret
2010/11.
Af årsrapporten fremgår blandt andet følgende:
-- Efter fire år med store tab er Rovsing A/S nu igen overskudsgivende.
-- Årets omsætning blev DKK 24,8 mio. (2009/10: DKK 31,7 mio.) med et resultat
af primær drift (EBIT) på DKK 0,8 mio. (2009/10: minus DKK 10,7 mio.) med
et nettoresultat på DKK 0,1 mio. Tallene skal ses i forhold til de senest
annoncerede forventninger om en omsætning på DKK 24-26 mio. og et positivt
driftsresultat (EBIT) samt et positivt nettoresultat. Årets pengestrøm fra
driften blev DKK 3,1 mio. (2009/10: minus DKK 2,7 mio.).
-- I regnskabsåret har Selskabet fortsat udviklingen af genanvendelige
produkter, der kan sælges globalt inden for rumfartsindustrien til kunder
inden for såvel det institutionelle, kommercielle samt forsvarsmarkedet.
-- Selskabet har i regnskabsåret fortsat udviklingen af en solpanel simulator,
som Selskabet efter regnskabsårets afslutning har præsenteret for de
førende amerikanske rumfartskoncerner:
-- Lockheed Martin Space Systems Company
-- Boeing Satellite Systems
-- Northrop Grumman Aerospace Systems
-- Space Systems Loral
-- Ball Aerospace and Technologies Corporation
-- Sierra Nevada Corporation.
Disse firmaer har vist stor interesse for solpanel simulator produktet.
Produktet forventes lanceret om ca. et år.
-- Selskabet har i året i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og
finansieret af Højteknologifonden startet udviklingen af en
andengenerations solpanel simulator baseret på en helt ny og
revolutionerende teknologi. Denne teknologi indebærer en række store
konkurrencemæssige fordele i forhold til den i dag kendte teknologi. Denne
produktudvikling forventes færdiggjort om 2-3 år, og vi har stor tiltro
til, at dette produkt kan gøres markedsførende globalt set inden for
rumfartsindustrien.
-- Inden for automobilindustrien har Selskabet hentet yderligere ordrer fra
betydningsfulde spillere og har nu skabt sig et godt navn. Referencelisten
omfatter så betydningsfulde spillere som:
-- Volkswagen
-- BMW
-- TRW
-- Delphi Diesel Systems
-- Knorr-Bremse
-- Hella
-- Valeo
Specielt inden for udvikling af software i overensstemmelse med den nye
”Functional Safety” standard ISO 26262 ser Selskabet særdeles gode
vækstmuligheder i fremtiden.
-- Inden for jernbaneindustrien har Selskabet fortsat sine aktiviteter
vedrørende Independent Safety Assessment (ISA). Selskabet har tidligere
vundet ordren på ISA aktiviteter for software til den nye metro Cityringen
og har i samarbejde med det engelske selskab Altran Praxis vundet ordren
ISA aktiviteter i forbindelse med Siemens leverance af et nyt
signaleringssystem til Københavns S-bane.
-- Inden for forsvarsindustrien har Selskabet i regnskabsåret fortsat
udviklingen af et banebrydende navigations- og positionssystem
medfinansieret af Forsvarets Materieltjeneste.
Forventninger til regnskabsåret 2011/12
Selskabet forventer et positivt driftsresultat (EBIT) for det kommende
regnskabsår 2011/12 og en omsætning af størrelsesordenen DKK 24-26 mio. Dette
regnskabsår vil stadig være præget af væsentlige produktudviklingsaktiviteter.
For det efterfølgende regnskabsår 2012/13 forventes en væsentlig stigning i
såvel omsætning som indtjening.
Driftsfinansiering
De foregående fire års tab har naturligvis drænet selskabet for likviditet, og
selskabets
overlevelse er sikret igennem selskabets to største aktionærers opbakning til
selskabet.
Søren A. Rasmussen ApS og Christian Rovsing A/S har ydet selskabet et
ansvarligt lån på DKK 15 mio. og samtidig stillet sikkerheder for selskabets
kassekredit i form af en kontant deponering af DKK 6 mio. samt yderligere
sikkerheder på DKK 2 mio. Selskabet planlægger derfor i
regnskabsåret 2011/12 at styrke kapitalgrundlaget. Selskabets
likviditetsberedskab er via
selskabets bankforbindelse sikret frem til udgangen af september 2012.
Om Rovsing
Rovsing leverer produkter, systemer og software til rumfartsindustrien og yder
inden for udvikling af sikkerhedskritisk software konsulentbistand til
automobilindustrien. Konsulentydelserne vedrører metoder, procedurer og
værktøjer for udvikling af sikkerhedskritisk software samt assistance i
udvikling af software i overensstemmelse med ”Functional Safety” standarden ISO
26262. Selskabets kunder er store globale spillere inden for rumfarts- og
automobilindustrien. Selskabets vækststrategi omfatter salg af standard
produkter til den globale rumfartsindustri samt stærkt øget salg af
konsulentydelser til automobilindustrien, hvor der i stigende grad er behov for
Rovsings kompetencer.
www.rovsing.dk
Yderligere oplysninger
Søren A. Rasmussen, adm. direktør
Telefon (+45) 40 30 54 50
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar