Forløb af ordinær generalforsamling i Glunz & Jensen A/S
28-09-11 kl. 28/9 2011 17:47 | Glunz & Jensen 51,00 (-1,92%)
Ringsted, Danmark, 2011-09-28 19:47 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Selskabsmeddelelse nr. 215
Ringsted, den 28. september 2011
Glunz & Jensen har i dag afholdt ordinær generalforsamling. Aktionærerne tog
formandens beretning til efterretning, årsrapporten for 2010/11 blev godkendt,
og decharge blev meddelt til direktion og bestyrelse.
Bestyrelsens forslag om udbetaling af udbytte på 1,8 kr. pr. aktie blev
godkendt.
Bestyrelsesmedlemmerne Ulrik Gammelgaard og Henning Skovlund Pedersen var på
valg og blev ikke genvalgt. Bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at
Claus Demant blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem og Jesper Bak opstillede sig
selv. Jesper Bak blev valgt til bestyrelsen. Bestyrelsen består herefter af
Hans Christian Hansen, Lene Hall, Søren Stensdal og Jesper Bak samt de to
medarbejdervalgte medlemmer Jan Johansen og Hans Erik Pedersen.
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets
revisor.
- - - o 0 o - - -
Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, og Søren
Stensdal blev valgt som bestyrelsesformand og Lene Hall som næstformand.
Formandens beretning blev offentliggjort umiddelbart før generalforsamlingens
begyndelse og kan findes på Glunz & Jensens hjemmeside www.glunz-jensen.com.
For yderligere information kontakt:
Bestyrelsesformand Søren Stensdal tlf. +45 2810
0121
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Glunz & Jensen
215_dk.pdf 



