Exiqon introducerer nyt produkt til funktionel analyse af microRNA familier.
12-10-11 kl. 12/10 2011 06:43 | Exiqon 17,80 (0,00%)
Exiqon A/S (NASDAQ OMX: EXQ), en førende leverandør af højt specialiserede
produkter til genanalyse har i dag annonceret markedsføringen af miRCURY LNA™
microRNA Family Inhibitors til effektiv inaktivering af microRNA familier.
De nye miRCURY LNA™ microRNA Family Inhibitors giver forskere mulighed for at
inaktivere den biologiske funktion af hele microRNA familier i et og samme
forsøg. De nye LNA™ produkter, som udelukkende sælges af Exiqon, gør det muligt
for forskere at spare tid og omkostninger samtidig med at de kan udføre
eksperimenter mere præcist end tidligere muligt.
Exiqons microRNA Family Inhibitors inaktiverer alle microRNA'er i en given
microRNA familie på basis af kun en enkelt eller ganske få LNA™. Mængden af
oligonukleotider, der skal anvendes kan holdes på et ikke-toksisk niveau, da
hver oligonukleotid vil inaktivere mere end en microRNA. Yderligere forøger
LNA™ bindingsevnen og oligonukleotidernes biologiske stabilitet.
De nye miRCURY LNA™ microRNA Family Inhibitors er korte “antisense”
oligonukleotider, som primært er rettet mod den såkaldte microRNA ”seed”
sekvens, der er evolutionært bevaret blandt microRNA familiemedlemmer. Det er
videnskabeligt anerkendt, at “seed” sekvensen spiller en vigtig rolle i den
tidlige binding til mRNA.
Senior Vice President Sales & Marketing, Henrik M. Pfundheller udtaler:
“miRCURY LNA™ microRNA Family Inhibitors opfylder et stort behov hos vores
kunder og har allerede været testet indgående at beta-testere, som har givet
overvældende positiv tilbagemelding. Det nye produkt giver mulighed for
hurtigere funktionelle analyser “. Henrik Pfundheller fortsætter: “De nye
produkter bygger på 6 års kundeerfaring med vores miRCURY LNA™ microRNA
Inhibitors, hvilket gør mig optimistisk omkring markedspotentialet for vores
nye miRCURY LNA™ microRNA Family Inhibitors”.
Alle microRNA'er er katagoriseret i familier på basis af sekvenslighed og
biologisk funktion. miRCURY LNA™ microRNA Family Inhibitors er tilgængelige for
alle større microRNA familier beskrevet i mennesker.
Mere information om miRCURY LNA™ microRNA Family Inhibitors kan findes på
Exiqon's hjemmeside: http://www.exiqon.com/
Yderligere information
Lars Kongsbak, administrerende direktør, tlf. +45 4566 0888
(mobil: +45 4090 2101)
Hans Henrik Chrois Christensen, finansdirektør, tlf. +45 4566 0888
(mobil: +45 4090 2131)
Se den fulde pressemeddelelse i vedhæftede pdf eller på:
www.exiqon.com/investor/portal.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Exiqon
Pressemeddelelse_Okt2011_Inhibitors.pdf 



