Selskabsmeddelelse nr. 32 / 2011 - Sigtelse vedrørende mulig kursmanipulation
05-10-11 kl. 5/10 2011 17:06 | Tower Group 0,06 (0,00%)
Den i selskabsmeddelelse nr. 37, 16. juni 2010, nævnte sigtelse mod Selskabet
vedrørende mulig kursmanipulation, jf. Lov om værdipapirhandel § 39, stk. 1,
jf. § 38, stk. 1, nr. 2 og 4 og stk. 2, nr. 3, er i dag formelt blevet udvidet,
i forbindelse med at der er rejst sigtelse mod to navngivne personer, der ikke
er eller har været ansat i Selskabet, og er Selskabets nuværende ledelse
ubekendte.
Sigtelsen omhandler disse to personers handel med Selskabets aktier i perioden
fra primo februar 2008 til og med den 23. maj 2008.
Selskabet vil i videst muligt omfang bistå politiets efterforskningsenhed for
Særlig Økonomisk Kriminalitet med at opklare sagen og vil herunder give
politiet fuld adgang til Selskabets arkiver.
Selskabet har ikke afsat noget beløb til eventuel retsproces eller bøder ved en
domsfældelse, som måtte gå imod Selskabet, idet Selskabet ikke mener at have
udført strafferetslige forhold.
Med venlig hilsen
Tower Group A/S
Jens Erik Christensen
Bestyrelsesformand
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Selskabets
bestyrelsesformand, Jens Erik Christensen, på tlf.: +45 40 61 90 90.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar