Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2011
26-10-11 kl. 26/10 2011 09:38 | Danske Andelskassers Bank 5,35 (+2,88%)
Selskabsmeddelelse nr. 10/2011
Danske Andelskassers Bank A/S har i 1.-3. kvartal 2011 nået et resultat før
skat på -127,5 mio. kr. mod et resultat før skat på -108,0 mio. kr. i samme
periode 2010. Banken opjusterer sine forventninger til basisresultatet for 2011
til intervallet 210-240 mio. kr.
Bestyrelsen i Danske Andelskassers Bank A/S har dags dato godkendt regnskabet
for 1.-3. kvartal 2011.
Periodens resultat før skat er på -127,5 mio. kr. mod -108,0 mio. kr. i samme
periode 2010. Resultatet efter skat er på -92,5 mio. kr.
Resultatet før kursreguleringer, sektorløsninger og nedskrivninger -
basisresultatet - er for 1.-3. kvartal 2011 opgjort til 176,4 mio. kr..
Basisresultatet for 1.-3. kvartal 2010 var 166,9 mio. kr.
Trods et meget tilfredsstillende basisresultat betegnes resultatet før skat som
ikke tilfredsstillende.
Hovedtræk fra kvartalsrapporten er som følger (med 1.-3. kvartal 2010 angivet i
parentes):
-- Resultat før skat på -127,5 mio. kr. (-108,0 mio. kr.)
-- Basisresultat før nedskrivninger, kursreguleringer og sektorløsninger på
176,4 mio. kr. (166,9 mio. kr.)
-- Nedskrivninger og tab på 254,8 mio. kr. (280,9 mio. kr.) svarende til en
nedskrivningsprocent på 2,0 (2,0)
-- Kursreguleringer på -15,3 mio. kr. (55,8 mio. kr.)
-- Udgifter til personale og administration på 368,3 mio. kr. (422,2 mio. kr.)
-- Solvensprocent på 14,3 (12,5) mod et solvensbehov på 10,4 (9,5) svarende
til en solvensmæssig overdækning på 3,9 procentpoint (3 procentpoint)
-- Kernekapitalprocent på 14,2 (12,5)
-- Egenkapital på 1.701,5 mio. kr. (1.533,6 mio. kr.)
Danske Andelskassers Bank opjusterer på baggrund af kvartalsregnskabet
forventningerne til basisresultatet for 2011 til intervallet 210-240 mio. kr.
mod tidligere 190-220 mio. kr.
Som udmeldt i forbindelse halvårsregnskabet er Danske Andelskassers Bank i gang
med en generel omkostningstilpasning, hvor der ses på forretningsgange og
-strukturer.
Kommentarer til kvartalsrapporten
Administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank, Jan Pedersen, udtaler i
forbindelse med kvartalsrapporten:
”Den markedsøkonomiske forværring i tredje kvartal har påvirket vores regnskab
i markant negativ grad. Det skyldes især, at nogle af vores kunder er blevet
påvirket af denne forværring i en grad, så vi har været nødt til at nedskrive
på engagementerne. Selv om den grundlæggende forretning altså udvikler sig
meget tilfredsstillende må vi konstatere, at den overordnede udvikling i
kvartalet ikke har været tilfredsstillende.”
”Som udmeldt i forbindelse med halvårsrapporten er det vores vurdering, at
omkostningsniveauet skal nedbringes. Men vi har et solidt kapitalgrundlag og er
ikke presset til at lave forhastede løsninger. Man skal ikke forandre for
forandringens skyld men for at styrke banken. Vi ønsker at sikre den
langsigtede stabilitet for banken, og derfor er vi i gang med en grundig
vurdering af hele bankens struktur, processer, forretningsgange og
forretningsområder tillige med forventninger til den fremtidige
markedsøkonomiske udvikling. Når denne vurdering er tilendebragt, vil vi lave
de nødvendige tilpasninger, og der ses i den forbindelse på såvel
filialsammenlægninger som reduktioner i medarbejderstaben."
Se mere i vedhæftede kvartalsregnskab
Yderligere information
Ønskes yderligere information kan direktionen for Danske Andelskassers Bank A/S
kontaktes via:
Kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen
Tlf.: 87 99 30 33
Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank er en dansk bank med stærk lokalforankring via et
bredt afdelingsnet bestående af 52 filialer beliggende i Jylland og på Fyn.
Danske Andelskassers Banks målsætning er fremadrettet at være en væsentlig
spiller på det danske finansielle marked og at tilbyde kompetent rådgivning
koblet med et stærkt lokalt engagement til gavn for den enkelte kunde og
udviklingen i lokalområderne. Banken har knap 550 ansatte.
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn
om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er
baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers
Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte
risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske
Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller
branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater,
udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse
med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer
eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning
viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske
stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som
forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank_3 kvartals regnskab_2011.pdf 



