Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2011 for Spar Nord Bank A/S

26-10-11 kl. 26/10 2011 10:15 | Spar Nord Bank 78,35 (-3,57%)

Resultat før skat på 276 mio. kr. - 82 pct. højere end i 1.-3. kvartal 2010
• Frasalg og afvikling af leasingaktiviteter betyder, at leasing er
omklassificeret til ophørende aktiviteter med deraf følgende ændret opstilling
af regnskabet samt justering af forventningerne.

• Basisindtægterne blev på 1.594 mio. kr. mod 1.764 mio. kr. i samme periode af
2010. Faldet kan primært henføres til kursreguleringer, som var 143 mio. kr.
lavere end i 1.-3. kvartal 2010. Netto-renteindtægterne og gebyrindtægterne er
begge faldet med 2 pct.

• Omkostningerne er reduceret med 1 pct. til 1.072 mio. kr. - i tredje kvartal
er der iværksat tiltag for at fastholde nulvækst i omkostningerne også i 2012.

• Nedskrivninger på udlån mv. blev på 263 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2011 - for
hele året forventes nedskrivninger i niveauet 360 mio. kr.

• Der er i 3. kvartal indtægtsført 36 mio. kr. efter regulering af
dividendeprocenten i forbindelse med Amagerbankens konkurs og udgiftsført 18
mio. kr. på Max Bank - dermed er årets samlede nettobidrag til sektorløsninger
på 18 mio. kr.

• Resultat af ophørende aktiviteter (leasing) er på 32 mio. kr. efter
engangsomkostninger på netto41 mio. kr. i forbindelse med afvikling af de
danske leasingaktiviteter.

• Overdækning i forhold til koncernens strategiske likviditetsmål er på 1,4
mia. kr.

• Forventningerne til hele årets basisindtjening før nedskrivninger ændres
primært som følge af afvikling og bogføringsmæssig omplacering af
leasingaktiviteter til niveauet 700 mio. kr.

• I 2012 forventes en basisindtjening før nedskrivninger og resultat af
ophørende aktiviteter i niveauet 800 mio. kr.


Spar Nord Banks administrerende direktør Lasse Nyby udtaler i en kommentar til
regnskabet:

- I betragtning af, at kundernes efterspørgsel generelt stadig er begrænset, og
med et samlet udlån i Danmark, som er faldet med 4 pct. i 2011, er vi godt
tilfredse med, at vi har fået så mange nye kunder, at vi har kunnet skabe en
lille positiv vækst i vores bankudlån. Sammen med et lille fald i
omkostningerne og den reducerede udgift til sektorløsninger betyder det, at
vores resultat går markant frem sammenlignet med samme periode sidste år. I 3.
kvartal traf vi en beslutning om at afvikle vores leasingselskab, som bringer
os et stort skridt i retning af at løse vores fremtidige fundingbehov.


Kontaktperson: Ole Madsen, kommunikationsdirektør, telefon 9634 4010




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Spar Nord Bank

PRIS 78,35
ÆNDRING -2,90 (-3,57%)
ÅBEN 80,00
SIDSTE LUK 81,25
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER