Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport 1. januar - 30. september 2011 for SmallCap Danmark A/S

28-10-11 kl. 28/10 2011 11:59 | Small Cap Denmark 74,50 (-1,97%)

Børsmeddelelse nr. 13.2011, Delårsrapport 1. januar - 30. september 2011

SmallCap Danmark A/S's bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt
delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. september 2011, hvorfra følgende
kan fremhæves:

-- Efter et 3. kvartal med kraftige fald i aktiekurserne kan forventningen om
at opnå et positivt resultat for 2011 ikke længere fastholdes.
-- Med den netop fremlagte EU-krisepakke reduceres den generelle usikkerhed,
som har påvirket aktiemarkedet negativt gennem hele kvartalet.
Risikoaversionen er på kort sigt reduceret, men en positiv udvikling i
aktiemarkedet i resten af året forudsætter, at tiltagene udbygges, så der
effektivt skabes tillid til eurosamarbejdets finansielle rammer.
-- Den store usikkerhed har været med til at reducere
konjunkturforventningerne, hvilket forventes at reducere indtjeningen i
flere vore porteføljeselskaber, men en række af selskaberne handler nu på
så lave encifrede multipler, at vi vurderer, aktieporteføljen rummer et
betydeligt uforløst, langsigtet kurspotentiale.
-- Resultatet for 3. kvartal 2011 blev negativt med 74,4 mio. kr. før skat
hhv. 64,4 mio. kr. efter skat. Resultatet forrenter primo egenkapitalen
negativt med -20,3% hhv. -17,6% før og efter skat. KFMX faldt i kvartalet
med 16,0%.

De tre største bidrag til kvartalsresultatet kom fra Satair (+3,2 mio. kr.),
Greentech Energy Systems (+1,6 mio. kr.) og Brdr. Hartmann (+1,5 mio. kr.),
mens de største negative bidrag kom fra BoConcept (‑17,5 mio. kr.), Topsil
(‑8,7 mio. kr.) og DLH (‑8,0 mio. kr.).

-- Aktieporteføljen er i 3. kvartal væsentligt reduceret ved salg af aktier i
Satair samt Greentech Energy Systems for i alt 61 mio. kr. Begge
aktieposter er reduceret som følge af attraktive købstilbud på selskaberne.
-- Den 30. september 2011 var egenkapitalen 301,3 mio. kr. og indre værdi 62,6
kr. pr. aktie.


Med venlig hilsen

SmallCap Danmark A/S





Jan O. Frøshaug Jens Erik Høst
Formand for bestyrelsen Adm. direktør




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Small Cap Denmark

PRIS 74,50
ÆNDRING -1,50 (-1,97%)
ÅBEN 76,00
SIDSTE LUK 76,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER